At være i de omkring-mig-liggende store træers nærhed
Fylder mig med glæde og fantastisk-følende kærlighed
Men at være selv-siddende i mit eget-skabte hjerterum
Med en følelses-blandet snert af et skønt sammensurium
Er nok alligevel det jeg til hver en tid vil foretrække
Nu hvor mit liv er fremadgående og i en vidde-række
Hvor jeg igen kan gribe efter de himmel-højders stjernelag
Der pludseligt er uhyggeligt tæt på min drømme-hungrende krop i dag
Et liv i forandring er for mig en hverdags-drøm
En mørke-stilstand har tilbageholdt mig med søm
Men nu at kunne se en fremads-drivende elskelig fremtid
Hiver mig væk fra hammerens stålfaste-virkelighed
Dette hengiver mig til at være i den levende-nu følelse
Af boble-spirende forårs-kådheds-drivelse
Mod et liv med tegn på normalitets-begreber
Der skal være i mit liv og som jeg mod bestræber
At befinde mig i denne sindsrivende vilde tilstand
Er bekymrings-trickende og et angst-fremkald
Mod psykoselignende tanke-spinds regier
For er jeg i virkeligheden på vej til manier
Kan jeg ikke styre mit humør uden medicin
Og skal jeg mod denne glæde-boblende-følelse have penicillin
Irrittationen over ikke bare at kunne nyde
I stedet for min frygt for at være syg og forbløde
Jeg forsøger desperat at ud-af-finde
Disse positive og lykkelige vinde
Men at finde en hammer der i mig kan fast-sømme
At jeg nu er helt følelses-normal og har lov at drømme
Om en bedre-livs-lykkelig-virkelighed
Der også for mig er tilladt at blive stålfast ved
For denne verden ønsker også at jeg skulle komme mig
Og blive fyldt af verdens drømmende normalitets-leg