Du placerer dig i den svagt hunde-tissende lugtende sofa.
De lyse hundehår klistrer sig til dine nyvaskede, sorte bukser.
En stille summen fylder rummet. Lydniveauet stiger lidt efter lidt, som de unge mennesker indtager lokalet. En telefon ringer. Der er mumlen i krogene. En enkelt samtale foregår ret højlydt. En voldsom snorken lyder fra værelse nummer 2. Der mangler endnu elever til dagens bogruppemøde i Vest.
En lettere forvirret kvinde i en lang hør kjole indtager rummet. Nyvaskede, velduftende og stadig let dryppende krøller. Hun griner og skæver til sofaen. Sætter sig med en vis betænkelighed.
En flok flotte, unge mænd har indtaget hjørnet og snakker højlydt et sprog du ikke forstår. Blandet med engelsk og enkelte gloser der for dig giver mening. Er det fordi du har lært dem på højskolen, er det fordi det er velkendte navne eller om det er fordi det er engelsk, går ikke op for dig i den lange talestrøm der flyder ind i dig.

Du er træt. Det blev sent i går, da der blev hygget, hæklet og sladret i dagligstuen med dirty knitting til sent på aftenen i pejsens dunkle lys, men også noget kvælende os.
Ind ad døren flyver en let distræt, ung ad udseende herre, der eftersigende kommer løbende direkte fra skoven. I hånden har han en køkkenvagtseddel og ugens bogruppeseddel, og gruppen af trætte unge rømmer sig og gør sig klar til at forsøge at indtage informationer. Dette synes som en umulig opgave, nu hvor solen kun lige har passeret horisonten og de færreste har indtage morgenens første kop kaffe.
Der lyder STADIG en højlydt snorken fra gangen. En bankerunde bliver foretaget med samtaler igennem dørene. Nogle kigger søvndrukne ud fra deres noget ildelugtende værelser, med besked om, at de kommer om lidt.

Der tændes stearinlys og den krøllede dame spørger alle om, hvordan de har det.
Bogruppemøde på Vest er hermed sat i gang.

Du indstiller dig på at udfylde den tomme, frygtindgydende seddel, som den efterfølgende uge skal praktiseres. Beslutter ret hurtigt, at du tager alle vagterne på to dage.

Din weekend har været fantastisk. Du er top motiveret til en uge med køkkenvagter og springer ud ad sengen mandag morgen. Prøver forgæves at smitte de andre til at have samme gejst. Dette skal overståes, og surmuleri er for dig ikke acceptabelt. Men hold op hvor trætheden indtager din krop, som du har overstået den første af tre køkkenvagter. Denne smukke solskinsdag, skal dog ikke ødelægges af negativitet fra dit søvndyssende indre.

I kamp mod den store, beskidte jernmaskine.
Tallerkener svinges i de pastelfarvede holdere. Vandet sprøjter omkring ørene på jer. I to der har valgt at stå i opvasken. Højtaleren virker ikke. Du fløjter muntert og joker med køkkenpersonalet. Solen skinner ind ad alle vinduer. Selv dit sind virker lysere i denne forårsrus. Du er opsat på, at det skal køkkenvagterne ikke spolere.
Netop som du står der og nynner glad med på melodien i dit hoved, kommer ENDNU en vogn fra køkkenet med køkkenredskaber. Der er kun en vej. Fremad. For hver tallerken der kommer, hver kniv og gaffel, gryde og ske, suges energien langsomt ud af dig. Du kan ikke vente til i morgen, hvor køkkenvagterne er overstået. For denne gang.