far: taler mor nogensinde om mig
datter: hun græder en gang imellem
far: hvorfor
datter: hun siger du ikke ønskede hende
far: det er ikke rigtigt,
men I kender ikke sandheden
datter: du tog Jackie fra mor
far: nej. Jackie blev hos mig, og jeg vidste ikke hvorfor
dengang
men jeg tror jeg ved det i dag
datter: hvorfor
far: han var bange
datter: for hvad
far: han var bange for at miste det han holdt af
datter: og det var dig
far: nej. det var din mor, hun betød hele hans verden
datter: men han ville ikke se hende,
da hun ville besøge ham på den lukkede afdeling
far: det var din mors følgeskab, han ikke ville have på besøg,
men han blev misforstået, fordi han taler ikke som de voksne
datter: ville han godt se mor
far: ja. det var det eneste han ønskede
datter: mor tror han smed hende ud
far: nej. men din mor havde vagt på,
fordi man troede Jackie var farlig
men han ønskede bare at tale med hende
uden andres påvirkning
Jackie stolede ikke på nogen
efter de løgne han havde hørt
selv DU prøvede at slå ham ned, og køre ham ned
datter: tavshed
far: du tænker
datter: jeg er ked af det
far: ved du at Jackie og jeg døde den dag
vi har ikke levet i 10 år
vi har overlevet, som hjemløse
i tomme boliger, uden liv, uden familie
for næsten alle vendte os ryggen
efter de historier og rygter, du satte i gang
og hvorfor

tavshed imellem dem

far: på grund af angst
som andre fik lavet om til forfærdelige ting
blev vi flået fra hinanden
jeg var blevet dømt af andre, på grund af mine ord
og ingen gad høre hvorfor jeg sagde de ting
de var mere opsat på den pistol de fandt i vores hjem
din mors rækkehus
husker du
hvem fik mor til at melde mig for det
eller retter sagt
hvorfor meldte DU mig for det
for jeg så dit navn i politi anmeldelsen, da jeg var til afhøring
og bagefter røg jeg i fængsel

længere tavshed

far: I ti år har vi holdt os for os selv
hvorfor skulle det gå så galt
tror du virkelig jeg kunne gøre det man siger om mig
jeg ville beskytte jer alle tre med mit liv
hvis det kom dertil
men en klog udnyttede en mindre klog
jeg var i chok, jeg var bange
og jeg tænkte mig ikke om

tavshed igen

far: efter motorcykel ulykken
som jeg ikke burde havde overlevet
begyndte ting i min hukommelse at dukke op
først i mine drømme
men senere også i glimt om dagen
ting jeg havde undret mig over i 35 år
og hvor jeg tit sagde til jer, at det irrieterede mig
at jeg ikke kunne huske min barndom
du ved jeg husker alt i billeder
de billeder begyndte nu at komme frem
efter at jeg landede på hoved og arme
med motorcyklen over mig
først gradvis og usamhængende
men efter et par år
begyndte mareridtet at stå klart for mig
og jeg begyndte at undersøge det
lad os bare sige
at i dag kender jeg min barndom alt for godt
og jeg ville ønske jeg aldrig var kørt galt

meget lang tavshed

datter: hvad skete der
far: det kan jeg ikke sige her
det er svært for mig at tale om
og jeg ønsker at fortælle din mor det først
datter: elsker du hende
far: ja. mere end mit eget liv
men mit liv er gået i stå
datter: mor var bange for du ville gøre hende noget
far: nej min kære datter
jeg har sagt mange dumme ting
men jeg kunne ALDRIG gøre jer noget ondt
men... det var der andre der gjorde
datter: jeg tror jeg forstår hvad du mener
far: gør du...
datter: ja.
far: er det ikke på tide vi får talt sammen
så I kan høre sandheden om mig
og inden der sker mere med os
datter: jo far
far: det varmer at høre på denne kolde dag
jeg vil altid tilgive jer
jeg håber bare på jeres tilgivelse og forståelse
når I har hørt min historie

kort tavshed

og jeg ønsker et liv med jer
for ellers går min verden under i dag
vi må alle leve med den skyld vi bærer
datter: ja

længere tavshed

far: kom, lad os hente din mor
så vi i fællesskab kan sige farvel til Jackie