Skinnerne ligger i solen og akkumulerer varmen
kun vinden høres imens jeg balancerer på de skinner der skridt for skridt fører mig tættere og tættere på endestationen.
Endnu ved jeg ikke hvor langt jeg skal gå, hvornår jeg mister balancen, men prøver ihærdigt at blive på skinnerne selvom jeg kan mærke vinden der nu skifter retning.
Det er en tur jeg må gå alene, det var det fra starten, og det vil det være til slut, jeg må leve med mine valg, både de gode og de dårlige.
Skridt for skridt kommer jeg nærmere, er det endestationen?, Jeg er ikke sikker.