jeg husker da du slå mig
jeg husker smerten far
du købte en pink delfin skum fidus til mig efter
sagde undskyld og du fortrød
men jeg husker stadig slaget
du var den første som lage hånd på mig
efter kom mor
hendes sygdom udviklkede sig
åbnede sig op inde i hende
og hun ændrede sig
mor brugte nedladende ord ligesom dig far
alle de ord i sagde
de er brændt fast i mig
alt den vrede fra den tid er der stadig
men den værste var mors kæreste
han drak men han var intet som dig far
du var altid sød
sagde hvor meget du elskede en
altid ville hjælpe en
indtil det blev akavet
men mors kæreste bliv voldelig
han truede dig på livet flere gange
truede mig på livet
husker stadig hans hænder om min hals
husker også når du ikke så
hvordan han altid ville have mig på sit skød
hvordan han engang prøvede at hive mig ned i sengen
jeg var så bange
for jeg viste godt hvad han ville men jeg kæmpede
husker da du fandt sammen med ham igen
husker hvordan han fik et sammenbrud
ville have vi skulle kravle rundt og ikke sige en lyd
husker kniven i hans hånd
husker han skulle til at kaste den efter kattene
han var forfærdelig
men endelig gik du fra ham
men så fik du det værre
du var næsten aldrig dig selv
jeg var bange for dig sommetider
nu efter flere år
husker jeg det stadig
du har det bedre nu
pillerne hjalp dig rigtigt meget
men du er stadig ikke den samme
du er mere stille
du undskyldte aldrig for hvad du gjorde
ej heller gjorde far ordenligt
vi snakker aldrig om det
og alle de følelser er indeklemt i mig nu
gemt væk i en lille boks
som springer op hvis ting bliver for meget
tåre af floder
vrede så det hele ryster
vil den boks nogensinde opløses