Jeg observerer dig sørgmodigt med stor ængstelse i blikket,
mens de igen råder mig til, langt om længe, at trække stikket.
Og vennerne forstår da godt, at det er for mig, at dit hjerte banker,
der er bare ingen der fatter, at du endnu ikke er kommet på bedre tanker.
Af og til spekulerer jeg på,
om du faktisk er klar over,
at du har et publikum.
De ser hvordan du kigger på mig så længselsfuldt,
hvordan dine desperate øjne prøver at stille din sult.
Mens jeg kæmper for at få dig til at lytte, forstå, tro;
og siger det så tydeligt; i dette liv bliver det aldrig os to.
Af og til spekulerer jeg på,
om du faktisk er klar over,
at du har et publikum.
De har overvældende meget at sige om det der foregår,
og det sker desværre både bag din ryg og hvor du står.
De kalder det ekstremt ynkeligt; din naive jagt efter mig,
men de gør det jo mest, fordi de bare bekymrer sig om dig.
Af og til spekulerer jeg på,
om du faktisk er klar over,
at du har et publikum.
De forstår ikke denne lille akavede dans som vi har gang i,
folk dømmer så hurtigt, men hvad jeg føler her er svært at si'.
Disse menneskelige relationer har bare heller aldrig været nemme,
og alt hvad jeg virkelig kan gøre, er at følge min egen indre stemme.
Men af og til spekulerer jeg på,
om du faktisk er klar over,
at du har et publikum.
De siger, at jeg bør droppe dig som ven; og dermed slippe dig fri,
at dit "love life" smuldrer imellem dine hænder, som var de en si.
De ser hvordan ingen andre får en chance; du prøver ikke engang,
ser hvordan du kun følger bassen, melodien og beatet til min sang.
Af og til spekulerer jeg på,
om du faktisk er klar over,
at du har et publikum.
De mener, at det vil være bedst for dig at tage en kold tyrker,
at det er langt væk fra mig, at du måske vil finde dine styrker.
Og de har en pointe; jeg har skam fattet det budskab de sender,
men hvorfor gør du det så svært, hvorfor kan vi ikke bare være venner?
Af og til spekulerer jeg på,
om du faktisk er klar over,
at du har et publikum.
Jeg kan godt blive en anelse irriteret, når du tydeligt nægter at give op,
og når du ser på mig med hengivenhed, får jeg lyst til at sige stop.
Men jeg gør det ikke, for jeg er selvisk; jeg vil have dig i mit liv,
kan det så virkelig passe, at jeg skal skære dig fra med en kniv...
I hjertet.