Det susede kraftigt i sejlet, på den lille jolle, bølgerne var også højere nu, Kristian kiggede op, og så at de mørke skyer havde trukket sig, mere sammen, Det var på tide at vende tilbage, mod sikker havn. han havde siddet og tænkt, på hans og Louises turbulente forhold.
Jeg er nød til at få det på ret køl igen, gjorde han op med sig selv.
Da han jo virkelig elskede hende.
Ti min efter sejlede han igennem havnen. Fik den lille jolle op på land, lige tidsnok til at undgå uvejret.
Da han kort tid efter sad i bilen, begyndte det at lyne og brage, og så kom regnen. vinden rev og flåde i træerne omkring ham. Han skuttede sig lidt. Og skruede lidt op for varmen i bilen. Han ringede Louise op, den ringede et par gange før hun tog den,
Hej Krisser sagde hun hva så? . Kristian svarede hej skat, jeg bliver simpelthen nød til at snakke med dig, som i lige nu. hvor er du henne?
Jeg er stadig i salonen svarede hun, er færdig om en halv times tid, henter du mig her så?
Louise arbejdede i en venindes skønheds salon, hun var uddannet kosmetolog, og negleteknikker. Hun arbejdede hårdt, på at få hendes eget sted. Ja selvfølgelig, er der om tyve min Ca, svarede Kristian, super jeg løber, så jeg kan se at blive færdig. svarede hun tilbage. En times tid efter, sad de på dalle valle, og drak en fadøl efter maden. Hvaså basse sagde Louise og kiggede undersøgende på ham. Hvad var det der var så vigtigt? Er du okay? fortsatte hun. Om jeg er svarede han tilbage. Kommer for at fortælle dig, at jeg elsker dig sindsygt højt, du er min eneste ene.Og jeg vil så gerne bo sammen med dig, ja ud og opleve verden med dig ved min side.
Woooww sagde hun, og kiggede ham dybt ind i hans blå øjne. Hun forsatte det er store ord du kommer med der?
Han svarede Baby, de kommer lige fra hjertet. De er så gennem tænkt som noget kan være. Var så fordybet i mine tanker for lidt siden, så jeg var lige ved at blive fanget i en storm.
Jeg mener og føler hvert et ord skatter, fortsatte han. Hun lyste op i et kæmpe smil, og sagde hvis du vil være min, er jeg din. De blev siddende længe grinede og hyggede sig, timerne fløj afsted.
Er lille års tid efter, stod de foran alteret i Sankt annæ kirke i København. Lige ledes tilspørger jeg dig Louise Melissa Højer.
Vil du elske og ære, og leve med ham både i medgang, og modgang i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer. Som en ægte hustru indtil døden
Jer skiller? Hun kiggede ind i Kristians store blå øjne, og var på ingen måde i tvivl. Ja svarede hun og knep en glædeståre. Hvorpå præsten sagde,
Jeg erklære jer hermed for rette ægtefolk at være.
De lever stadig lykkeligt og har idag to søde små, så forhåbentligt lever de alle fortsat lykkeligt sammen, til deres dages ende.