Det gav et sæt i ham, da alarmen på telefonen ringede.
   Han havde igen sovet hele dagen væk.

Ødelagt og ensom kæmpede Tino dagligt med sig selv.
   Han ville ud af kriminaliteten,
   men var kørt helt fast i en destruktiv stil..
   - All inc.!


Han måtte væk, men hvorhen?
   Hele hans identitet var miljøet,
   Det var her han følte sig helt hjemme!

Der var Intet opnået,
   Familien havde han fuldstændig mistet kontakt til.
   Et par længere fængselsophold.
   Resultatet; et fuldstændig knust forhold,
   det var så pigen i hans liv.

Han kastede en smøg i kæften,
   langede ud efter den halve flaske vodka,
   som der stadig stod på det nedslidte sofabord.

Tog en ordenlig slurk, direkte fra flasken.
   Det brændte voldsomt i maven,
   han havde ikke spist ordentligt, det sidste stykke tid.
   Druk og stoffer var blevet hverdag for ham.

Tino holdt meget af hård træning,
   men intet var som det plejede.
   Ensom og trist, hvad havde han egentlig tilbage,
   spurgte han sig selv?

Drak videre og råbte.
   "Fuck det pis her !"
   Der var INTET ved livet mere.

Så tog fanden ved ham,
   Han fløj op og gled hurtigt i tøjet.
   Tog en flaske whiskey, rev døren op,
   hvorefter han sprang ud i mørket.

Fem minutter senere, stod han på Brøndbyøster station.
   Der var helt øde oppe på perronen.
   Det gennemkørende tog, var på vej.
   Nu stod han på skinnerne fast besluttet,
   med front mod det blinkende grønne signal.

Han ser lyset fra toget, blive kraftigere og kraftigere.
   Tankerne fløj nu med 240 gennem hans hoved.
   Nu var der ikke langt igen, 100 meter højst.
   Stod nu urokkelig og ventede på smækket.

Som ramt af lynet, fik han med et følelsen af,
   at ville kæmpe videre.
   Han sprang i sidste sekund op på Perronen.
   mærkede suset fra det forbikørende tog.
   med ryggen i jorden kiggede han op,
   og så først nu, at det var helt stjerneklart.
   kæft det var smukt, tænkte han.


Han smilede mod himlen,
   tak Moffe! sagde han og sendte kærlige tanker,
   til hans højt elskede morfar.

5 år senere sad en glad, træt og meget stolt nybagt far.

Han kiggede ned på sin lille dreng og tænkte,
   på de afgørende minutter, dengang på stationen.
   Tino kiggede igen mod himlen og sendte et stille tak til sin morfar.

Den stolthed og kærlighed han nu følte til hans lille søn, som i hans arme lå.
   Var uden tvivl det HELE værd❤️