Grænsehegnet


2 år siden 1 kommentar Digte at finde sig selv

6Vinterstjerne
I mørkningen blinker Sirius til mig, · den blinker om forandring. · M... [...]
Digte · stilhed, vinter, en verden i forandring
16 dage siden
9Had
Jeg ved, hun var ensom inderst inde, · de måneder hun var alene, · je... [...]
Digte · skam, sorg, 2. verdenskrig
1 måned siden
4Morgensolen
Morgensolen sender ingen dæmpere · på følelser der vågner, · morgenso... [...]
Digte · psykisk smerte
1 måned, 4 dage siden
4Den dag
Så meget kunne skubbe til alt det, · de troede var mig, · til det de ... [...]
Digte · opgivelse, døden, begyndelse
1 måned, 18 dage siden
4Sne
Nu falder sneen i den fredelige sorte nat, · mindre end det jeg skr... [...]
Digte · naturen, perspektiv, sindstilstand
1 måned, 23 dage siden
5I alt det mørke jeg kender
I alt det mørke jeg ser, · ved jeg et lille lys, · det står på en sta... [...]
Digte · mørke, håb, lys
2 måneder, 7 dage siden
8Lys
Det grå tætte mørke driver hele døgnet rundt, · der er ingen stjern... [...]
Digte · vintermørke, corona
2 måneder, 18 dage siden
4Genklang
Den russiske verden er stor, · og læner sig op af mit udkig hver en... [...]
Digte · følelser
3 måneder, 5 dage siden
4Grænselandet
I går røg jeg ud af min tålegrænse. · I dag kan jeg ikke mere abstr... [...]
Digte · virkeligheden, magtesløshed, reflektion
3 måneder, 21 dage siden
3Jeg ville spørge dig
Depressionen er som en levende sten · med et hjerte der pumper · og e... [...]
Digte · frygt, eksistentiel, søvnløshed
4 måneder, 9 dage siden

Puls: 62,9

Publiceret: 8
Afgivet: 39
Modtaget: 44
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Mit grænsehegn er spinkelt,
som klaversonaten i diskant,
som de takkede bjerge længere ude
der blødt omringer mit fald
ind i mig selv.

Jeg skulle gå over bjerge.
Jeg skulle vippes ud over kanten af de fleste.
Jeg skulle betragtes som klog
og være voksen meget lille.
For de tog mit sind på vejen.
Og de siger det endnu: Du er for klog
til at være følsom,
du skal trøste og skærme andre
der er søde
og sårbare,
det er du ikke,
hvis du ikke er god.
Og det er du ikke: God.
For det er du i virkeligheden aldrig,
og det kan du heller aldrig blive
for din skaber.

At falde.
At falde blidt ned i sig selv,
kan jeg i dag.
At gennemskue alle deres forsøg
på at smadre min tålegrænse og smide mig ud,
hvor jeg ikke kunne bunde,
og for at flyve som en fugl i angst,
kan jeg hale mig selv op af i dag.
På kanten af bjerget hvor jeg stod så mange gange,
står jeg aldrig mere.
For jeg fandt mit jeg
i bjergsidens terapi.

Jeg gik.
Jeg gik min vej.
Mit grænsehegn ved,
man aldrig skal røbe noget
til dem og de forkerte.
Det ved, det er farligt
Det ved, det bliver brudt,
hvis jeg gør det.
Det er kærligt og nært,
og kun beregnet på mig.

Og det er fredeligt her,
i faldets harmoni,
og i vores hemmelige rum.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/11-2018 02:53 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 238 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.