Kommentaroversigt Forfattere
Publicér tekst
Lars Thor Smith (soltjeneste)

Sommerens ild

1 måned, 29 dage siden 0 kommentarer Digte

0Sommerens ild
SOMMERENS ILD · "Time present and time past · Are both perhaps presen... [...]
Digte
1 måned, 29 dage siden
0Den femte årstid
hvor jeg elsker din fugtigt blæsende omskiftelighed · du danske øst... [...]
Digte
1 måned, 29 dage siden
2Marts
Vinteren er kommet igen uden kladde · foråret daler sin förste lang... [...]
Digte
3 år siden
6Uden titel
I ved godt de findes · men I har aldrig set dem · mere end ud af en ö... [...]
Digte
3 år siden
2Fra den tredje time
jorden byen verden · på vej en morgen · gennem endeløse rækker af fac... [...]
Digte
3 år siden
6Englen
Jeg kører igennem byen · returnerer til kontoret · fra en dag der har... [...]
Digte
3 år siden
1Catcher in the rye
du skal have väret hos de gamle i deres slägsgårde · du skal have s... [...]
Digte
3 år siden
3Eventyr
Det gik sådan til · at hun fik alle hans svagheder at se på en gang... [...]
Digte
3 år siden
5Fra en opslagstavle
jeg tabte noget og du samlede det op · men du glemte at give mig de... [...]
Digte
3 år siden
7Nattog
Ud fra perronen skramler · det gamle års tog · et natteblåt mørke · med... [...]
Digte
3 år siden

Puls: 10,7

Publiceret: 2
Afgivet: 5
Modtaget: 0
Lars Thor Smith (f. 1962)
SOMMERENS ILD

"Time present and time past
Are both perhaps present in time future
And time future contained in time past."

til Vibeke

nu står min barndom foldet ud som den var ment
frøet har bare foldet sig ud til træ
vi vidste ikke at det er hyggen ved at være barn
at frøet ikke aner hvad et træ indebærer
for vi kom aldrig længere end et gys væk fra far og mor
men du har jo allerede taget bolig i erindringen
og alle tider er nærværende i dig
kan du forklare hvert lysstrejf på stranden
eller i skoven når barndommen tager din hånd og genopstår i erindring

nu går vi gennem tiden som et landskab
dage ubeviseligt lange nætterne haler
sat på dagen af en blind
på lange ture fulgte vi somrenes arbejde lykkelige uden at vide det
alt var tilskyndelse intet blevet forlangende
endnu før middag så vi sommerfuglene i hvirvlende beskeder fra solen
så hen på eftermiddagen havde nogen
set LIVET stå og true af os børn
han havde fuldskæg og så hærget ud

husker du de dage hvor vi fik tingenes tilgivelse
alle de forsømte dage og alle de forsømte møder
al den forsinkelse i os
vi mistede dagen men fandt natten
der bor i al dag
lykkelige dage som vi kom alt for sent til
og som for at indhente morgenen der gik ned
derude i horisonten tog vi bilen, husker du bilen
når den kørte os bort fra os selv

ud i eftermiddagens dybblå dråbe
for at få skovens tilgivelse for al den forsømte hverdag
alle de grå blik på gaden vi ikke havde grebet
for at blive triste og frie
vi blev lagt så dybt ind i årets rum
at sanserne ved forårstid var uden ro og udvej
men at himlen så stod i os som et gisp af nåde
og sundet lagde sin glitrende arm om vejen
så vi vidste at livet var her stadig og tilgav os

så længe jeg kan huske det
har rådhusklokkerne rejst sig til middagens milepæl
det var hverdag hver dag uanset
trods alt lykkeligt samtidige med solen
morgener som kommer og kommer med os igen
for at vi kan stige gennem dagen
i dens usandsynlige gang på himlen
så lykkelig med i alt
i taknemmelighed til luften og en ny dag

solen er ikke noget og husene har antaget
det nedgående års lys i sine facader
jeg kan huske siger vi og taler om lande af tid
så tror vi at vi er løbet fra den
som den stod og smilede af os
men tiden er et øhav vi er på rejse på
vi når ikke frem til vi når frem med
hele os selv som havet
hele havet i en bølge op over bredden

og alting selv alder føles rigtig
for nu er du blevet den du er
og altid har været
jeg troede vi forandrede os frem
men vi forandrer os tilbage
til at blive meget mere os
end vi nogensinde har været
rejse for at komme mere hjem
vokse for at rumme mere barndom

her blev vi lagt så dybt ind i årets rum
at sanserne var uden ro og udvej
indtil en dag februar slap op
først gjort tom som før en gryende erkendelse
og beholdt den til langt ind
hvor forår står myldrende udstrakt
her forvilded jeg mig ind i sommerens ild
som ved høst når jorden begynder at huske
lyser husene op indefra

nu går vi gennem tiden som et landskab
dage ubeviseligt lange nætterne haler
sat på dagen af en blind
men du har allerede taget bolig i erindring
nu du er derinde og alle tider nærværende i dig
må du kunne huske hvad alting skulle lære os
forklaret hvert lysstrejf på stranden eller i skoven
når barndommen tager din hånd
og genopstår i erindring

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/12-2018 17:14 af Lars Thor Smith (soltjeneste) og er kategoriseret under Digte.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.



© 1999-2019 Fyldepennen · Hjælp · Retningslinjer · Cookiepolitik · Kontakt