Gennem kornmarken overstrøet med valmuer går vejen
Bugtet, bakket fortonende sig
I sommerlyse dage
Det begyndte ikke med mig
Så langt som slægten når
Den lille pige blev givet bort
Til en officersfamilie
Det begyndte ikke med mig
Sporet skærer sig gennem kornet
Gennem hundrede år
Holdes det åbent
Det begyndte ikke med mig
Fra den dybeste kælder dukker bæstet frem
Slimet, stinkende, sort
Langt ældre end jeg anede
Det begyndte ikke med mig
Barnets sår står åbent
Skamchokket runger gennem tiden
Så frisk som en buket valmuer
Det begyndte ikke med mig
Der trækkes spor i hver celle
Mærket helt ind i kernen:
Denne slægt er måske egnet
Det begyndte ikke med mig
Gennem tre generationer drypper blod og skam
Jeg samler det i et kar
Og tænker:" Hvordan var det for dig"
Måske slutter det med mig