Hvis jeg ikke kunne skrive
Mon jeg så kunne fornemme følelsen, af at være i live
Så mange ord
Fastlåst i mørke med ensomhed og desperation der skriger i kor
Hvis jeg ikke kunne skrive
Tror jeg, at det ville være svært for mig at holde mig i live
Her er mit pusterum
Jeg har en stemme, jeg er ikke længere stum
Her kan jeg tale og kan tilmed med fantasien male
Som teksten er nedskrevet med mine ord
Gives den som en gave, videre til næste bord
Min stemme på en rejse mod ny lyd
Mon den drager mod nord eller syd
Selv mine kraftige meninger, følelser og tanker
Kan omformuleres til en klatkage der kastes ud, uden anker
Sommetider kan ord give genklang
Sommetider bliver den forhenværende historie, blot endnu mere lang
Ord er lidt ligesom jord
Her kan man så
Og sommetider være heldig at høste
Som i livet bliver man revet op
Mere end et par gange
Ja, nætterne bliver tilmed meget lange
Nede i det kolde mørke af jord
Med sten der gør vejen til en bumpet gang
Småkravl der æder og fordærver
Spiser grådigt af dine resterende nerver
Men med ord eller jord
Gør tålmodigheden en god gerning
Vent blot nogen tid
Du ville kunne mærke
Du ville kunne se
En lille spire springe op fra den mørke jord
Den jord du tidligere ikke kunne beskrive med ord
En lille spire, springe ud i farve og duft
Ja, heller ikke den ville kunne være til, uden luft
Længe har den været bortfaldet
I denne kolde, mørke jord
Spiren her, har ikke haft ord
Ord, til at kunne beskrive
Hvordan den stadig følte sig i live
Ser du, med tålmodighed
Kan det meste bestå
Uden at behøve at forgå
Det du troede var ingenting
Var en jo en blomst der lå på spring