Der var Fransk ost til salg på Odense julemarked. Én ost vækkede min interesse. Dens chewy duft fik mig til at stå og glo på den. Da sælgeren så, at lugten fik mig til at stoppe ved hans bod. Greb han sin ostekniv og svippede med en hurtig bevægelse en liden krumme fra osten og rakte den mod mig, som om han var Harry Potter, der brugte sin tryllestav.
Jeg havde stået der en minut eller to og stirret på osten, og nu kunne jeg ikke gå videre som om ingenting havde hændt. Jeg besluttede at smage på osten, fordi han så generøst uddelte det. Jeg tænkte: han kan da ikke TVINGE mig til at købe bare jeg smager på osten.
Jeg tog krummen og lod det smelte på tungen. Smagsoplevelsen der fulgte var umulig at beskrive fuldstændigt. Den fyldte min mund, ramte hver eneste smagsløg på tungen med en kraft, som en bokser der hamrer på sin træningsbold. Hvis jeg havde fået lige så effektive slag på kæben, ville jeg have ligget på gulvet mindst tre gange tælling runde. Fra et til ni.
Da jeg lukkede mine øjne og forsøgte at opleve smagskakofonien, der fyldte mit hoved. Hørte jeg en lille ubehersket latter, jeg konkluderede, at nu ved han at jeg ikke kan lade være med at købe.
Han mumlede et eller andet på fransk, som jeg ikke forstod. Jeg prøvede på engelsk: " How old is this cheese ?"
Han tænkte et øjeblik og svarede med lige så stift engelsk: " I don't know, but my dad started this cheese. "
Kniven sprang frem og tilbage over osten, og hans blik så ud til at spørge: "Hvor meget."
Jeg viste en tomme med min pegefinger og tommelfinger. Osten smuldrede under kniven, og da han havde samlet smulerne og alle krummerne og klumpen, blev den til sidst lige så stor klump som min knyttet næve.

Så kom tiden til at betale, jeg gned med tommelfinger og pegefingeren mod hinanden. Han forstod mit tegnsprog. Han smilede og gned hænderne og sagde noget på fransk.
Selvfølgelig forstod jeg ikke og rynkede mine øjenbryn. Han indså situationen og skrev den ned på et stykke papir og viste den. Instinktivt tog jeg et skridt tilbage og sagde: "Danish krown, Danish krown - not EURO, Danis krown." Jeg betalte dagens første og ugens sidste køb.

Hjemme. Efter en lang forhandling fik jeg lov til at opbevare osten i køleskabet, selvfølgelig i to plastposer og i en Tupperware lugtsikkert plastik Box.

Ost blev spist krumme efter krumme og efter et halvt år forsvandt den sidste krumme. Mette konfiskerede derefter plastikposerne og boxen førte og kasserede dem direkte ned i skraldetønden.

Men ja, det smagte godt, selv efter 3 år kan jeg stadig huske, hvordan smagen fyldte munden og tromlede på tungen som en heavy metal trommesolo.

Det var det om osten.