Beretning om hvordan en fattig Synagogeformand blev ophøjet til Kalif


3 måneder, 22 dage siden 1 kommentar Eventyr og fabler historie fort￿ing eventyr

1Beretning om hvordan en fattig Synagogeform...
I den by, hvor vor Kalif Omar den lykkelige herskede, fandtes en ... [...]
Eventyr og fabler · historie, fort￿ing eventyr
3 måneder, 22 dage siden
3Ord
Ord er sindets værktøj.
Blandede tekster · sprog
1 år, 2 måneder siden
4Liv i lungerne
Vi som lever under isen · vil op og ånde i vinden.
Digte · følelser, reflektion, tanke
1 år, 2 måneder siden
5Mødet
Græd ikke · over det andre har gjort · heller ikke · over det du ikke f... [...]
Digte · komme hinanden ved
1 år, 3 måneder siden
3Osten
Der var Fransk ost til salg på Odense julemarked. Én ost vækkede ... [...]
Blandede tekster · livets gang, noget om
1 år, 3 måneder siden
9Dominans
Det er sandhed · at der er noget · der sidder på min viljes trone · og ... [...]
Digte · satire, sindet, humor
1 år, 3 måneder siden
4Har man den, så har man den...
Ingen kan kneble sin samvittighed - hvis man har den.
Filosofihulen · følelser, reflektion
1 år, 7 måneder siden
6Tittelløs
Ingen kan se sine skygge · i sjælens mørke nat.
Aforismer og gruk · tanke, livsanskuelse
1 år, 8 måneder siden
6Introversion
Gud ved alt om alting, men ingenting om sig selv.
Blandede tekster · psykologi, erkendelse
1 år, 8 måneder siden
5Processen
Du kom uden invitation · stille som en skygge. · Ubemærket spreder du... [...]
Digte
2 år siden
2Nogle definitioner om den betingede del af ...
1. Samvittighed er en fællesmenneskelig funktion af sindet, liges... [...]
Filosofihulen · samvittighed
2 år siden
7Den sidste blomstring
Tro mig, jeg kan elske · uden at eje. · Jeg kan nyde · uden at berøre. · ... [...]
Digte · alderdom, kærlighed, dagdrømme
2 år siden
3Selvet
Du omgiver mig som dybet. · Ustandseligt søgende veje · ind i mit hje... [...]
Digte · psykologi, livsanskuelse
2 år siden
12Kend dig selv
Alt som er dit er ikke dig.
Aforismer og gruk · selverkendelse
2 år siden
11Filosofi
Filosofi er mere en livsstil end tænkning, det er snarere et fors... [...]
Aforismer og gruk · filosofi
2 år siden
7Den gode samvittighed
Den gode samvittighed. · Er det den som plager · sidder derinde og na... [...]
Rim og vers · reflektion, eksistens, indre balance
2 år siden

Puls: 3,0

Publiceret: 0
Afgivet: 1
Modtaget: 0
Nahkuri Markku (f. 1942)
I den by, hvor vor Kalif Omar den lykkelige herskede, fandtes en lille gruppe jøder i landsflygtighed. Jøderne havde, som altid, en synagoge for fælles bøn en time før sabbatten i overensstemmelse med deres lov.

En dag skete, at deres Synagogeformand døde uden forvarsler, og han blev begravet den samme dag. Nu stod synagogen uden formand og uden bevogtning. Der blev kaldt til hastemøde for at finde en ny mand, som kunne bo i hytten bag synagogen. Derfra kunne han holde øje med at den evigt brændende flamme, symbolet for Guds nærhed, blev ved med at brænde samt holde dørene lukkede for uvedkommende. Menigheden havde haft en hellig skriftrulle i generationer, og den skulle nødigt forsvinde fra skabet.

Stillingen var ikke eftertragtet, skønt dens indehaver nød en vis respekt som vogter af den hellige skriftrulle. Det endte med, at den fattigste mand, der ingenting ejede, blev valgt til formand. Alle gav ham hånden og ønskede ham respektfuldt tillykke med at netop han blev valgt til opgaven.

Han tog imod opgaven med taknemlighed, for nu fik han tag over hovedet og en håndfuld ris som offer til Gud. Han udførte sine opgaver vel, og processionen med den hellige skrift rulle blev også gennemført med den forventede værdighed.
   Selv om ingen i menigheden kunne læse, var hans vigtigste opgave sammen med en anden mand i hellig procession at bære den hellige skrift rulle frem til den Ene Guds ære. I dette øjeblik måtte alle dække deres hoved og i ærbødighed tilbede Gud.

Sådan gik der mange år. Ingen vidste, hvordan han havde båret sig ad, men en dag kom han med den besked, at han ved Guds hjælp havde lært at læse. Alle blev overrasket, fordi de havde troet, at han var lige så enfoldig som fattig. Hvis Gud havde hjulpet ham med at lære at læse, så var det et mirakel og et bevis på Gus almægtighed. Det kunne kun tilskrives den hellige skriftrulles indflydelse.

Nu ville alle have, at han skulle læse højt fra deres hellige skriftrulle. Det have aldrig hændt før, så længe man kunne huske.
   Da sabbatten kom, blev skriftrullen taget frem og linnedet som dækkede den blev fjernet med rystende hænder. Alle kunne mærke hvordan stilhed blev mættet af Guds hellighed. Hele menigheden dækkede deres hoved og tilbad Gud i ærbødig.

Synagogeformanden læste højt og tydeligt: "Købskontrakt imellem Ib Abdul Ben Hus, søn af Agbah og Hassan, som var søn af Agri Argir, søn af Gullah den gamle." Så stoppede han.

Alle var lamslåede. Ingen ville tro hvad de havde hørt. Der kom en mand fra menigheden, kiggede mistroisk på skriftrullen og eftersom han ikke kunde læse, spurgte han: "Var det herfra du læste lige før?" Synagogeformanden nikkede. "Er det her en købskontrakt og ikke et helligt skrift som vi har troet?" Spurgte han fuld af vantro.
   Synagogeformanden kastede et granskende blik på pergamentet: "Ja, sådant ser det ud til at være, selv om den virker at være ret gammelt."

Bagest i lokalet kom et mistænkelig lyd, som lignede et stranguleret grin. Men ingen bemærkede dette vanhellige reaktion for hele synagogen eksploderede i skrig. Fornemmelse af Guds Hellighed forsvandt. I stedet lød det som, en flok onde ånder havde sluppet fri fra hver mands hjerte. Alle skreg i halsen på hinanden fuld af bittert had. Når der værste bitterhed var kommet ud, begyndte spørgsmålene regne: "Hvem har købt skriftrullen?" "Hvem har lagt den der i skabet?"
   Ingen havde svar på det. Derimod stillede en mand, lidt klogere spørgsmål: "Hvor længe har skriftrullen ligget i skabet?"

Stilhed skænkede sig i lokalet, man kunne høre mændenes hjerteslag under heftige åndedrag. Til sidst kom en gamling frem og med rystende stemme forklarede: "Jeg huske hvordan i min bedstefars tid blev der talt om købet af en hellig skriftrulle. Fra den tid har skriftrullen ligget i skabet i mindst to generationer, uden at nogen havde læst i den. Den har været fremme kun ved de hellige ceremonier, og hvor tit har vi følt Herren Zebaots nærhed midt blandt os.

Ingen tog notits af denne bemærkning, tvært imod alle følte sig bedraget og de tog det som et ganske personlig fornærmelse. Der blev grædt bitre tårer, og revet mange hår fra skæggene. Værst var, at man ikke kunne drage nogen til ansvar og således kunne sagen heller ikke hævnes.

Da der ikke flere tårer var at presse ud og følelserne falmede en smule begyndte folk at udspørge Synagogeformanden om, hvordan havde du båret dig ad med at lære at læse?
   "Ved at lytte og se" svarede han og tilføjede: "I byporten indgår folk ustandseligt handelsaftaler. Skriveren skriver det ned og bagefter læser han det højt. For mig har det været en personlig oplæring."

Nu begyndte folk at hviske og tiske: "Vi har vor egen skriver og læser!" Der blev ikke fældet flere tårer, ej heller revet flere hår fra skægget. Mændene gik hjem og holdt sabbatten i ro.
   Efter sabbatten kom to mænd bærende på et spinkelt bord og en vaklende stol samt skriveredskaber. Møblerne blev stillet ind i Synagogeformandens hytte. Straks efter kom en kendt købmand og med sig havde han en stak handelsaftaler og han begyndte at undervise Synagogeformanden i, hvordan man laver gunstige handelsaftaler. Hvilke ordvalg var kunstige for sælgeren of hvilke ordvalg var bedste for køberen. Forman lærte også, hvordan man kunne undgå at blive draget i næse af en dårlig aftale, men det sagde han ikke noget om til manden, tænkte det blot ved sig selv.

Med tiden lærte han meget mere end at lave handelsaftaler, og således voksede hans ry som en retfærdig broder iblandt jøderne, og man begyndte at lytte til hans afgørelser i tvistspørgsmål. Som Synagogeformand måtte han ikke tage betaling for sine tjenester, men det var han ligeglad med. Det så ud, som om penge ingenting betød for ham.

Det lykkedes ham at skaffe nogle få hellige skrifter, som menigheden satte høj pris på, når han læste af dem.
   Senere fik han et kaldenavn: Den Fattige Rabbiner og folk samledes hos ham i byporten, både muslimer og jøder og de lyttede til ham.

En aften fik han et hastende bud fra Kaliffen at møde op på ringmuren. Det møde ændrede hans liv.
Forfatterbemærkninger
Jeg har været borte i langtid fra scenen, men nu er jeg her igen med mine sjove påhit.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 09/08-2020 20:52 af Nahkuri Markku (Dyppepennen) og er kategoriseret under Eventyr og fabler.
Teksten er på 1029 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.