Snoren


8 måneder, 7 dage siden 3 kommentarer Digte begyndelse frihed

6Mit forjættede land
Som en sjælden gæst har det talt til mig uden ord, · spundet rum un... [...]
Digte · følelse, fred
3 dage siden
4Fatamorgana
Jeg står og kigger ind i et nyt fatamorgana, · virkeligheden forsvi... [...]
Digte · virus, virkelighedsfjernt
10 dage siden
8Pause
Nu går månen mod nord igen i mit køkken, · det er nok landets minds... [...]
Digte · at skrive, begrænsninger
28 dage siden
8Minder
Når min far var fuld, · begyndte vi at låse døren, · så han ikke mere... [...]
Digte · barndom
1 måned, 12 dage siden
5Virus
Nu lukker man op overalt i Europa, · så virusset kan florere eventy... [...]
Digte · den rige verden, samvittighed
1 måned, 22 dage siden
2Når jeg selv har det dårligt
Når jeg selv har det dårligt, · finder jeg noget der er godt · at vær... [...]
Digte · magtesløshed, ensomhed, stolthed
2 måneder, 4 dage siden
2Ulve
Jeg boede et sted i udkanten af en skov · med udstrakte marker på d... [...]
Digte · drøm
2 måneder, 17 dage siden
6Nye sluser
Det lister forbi mig igen, · det pusler i mørkets kroge. · Det giver ... [...]
Digte · livets gang, indre balance
2 måneder, 24 dage siden

Puls: 61,6

Publiceret: 8
Afgivet: 31
Modtaget: 52
Mette Boe Christensen (f. 1958)
At falde,
at falde ned i sig selv
gør mig bange,
tålegrænsen er lagt ud som en snor
længere nede, hvor mørket begynder,
en snor jeg gynger på,
og en snor jeg holder fast i.

Det er en line,
jeg aldrig mere kan danse på,
fordi jeg mistede mit mod til at turde,
da jeg så mig selv i andres vold,
og hvor lidt jeg selv var til stede,
når de rejste deres spejle,
for at kunne se dem selv
i mig.

De ville så gerne tro,
de selv var gode,
i magtens fadervor slog de
mit ansigt i stykker,
og min krop i tusinde skår
som en kop der aldrig kunne limes sammen.
Mit nye jeg er sårbart
lige over snoren,
mit fald var stort og dybt,
til jeg nåede hertil.

Mørket kalder ikke,
mørket venter længe,
mørket har ingen følelser,
mørket tænker ikke.
Mørket er mit igen.

Jeg går på snoren og synger,
en sang som ingen kan høre,
en sang der rækker efter dagen
for at leve uden tvang,
en lydløs sang som er helt min egen.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/12-2019 00:52 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 180 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.