Jeg elsker det land hvor jeg er født
et land med bølgende marker
og brusende hav
med fødderne i den jyske muld
Togbanernes brølen
som luller mig i søvn
Hvor kun træerne er overgået af vores drømme
og selv fuglene synger til vores ære
I kor råber de ignorante:
Vi er de lykkeligste
Jeg elsker det land hvor jeg er født
et land forladt af forårets luner
Mens de står højt i deres armerede tårne
spejder de imod skyggeforladte enge
Flygtige principper fejres
Med tårer fra de glemte
vasker de deres hænder
I kor råber de mætte:
Har du skudt nogen?
Jeg elsker det land hvor jeg er født
I et land med flade værdier
svajer flaget i mediestormens øje,
engang stolt og værdigt
nu kun afbleget og uærligt
Med rygklap bliver de skubbet
Ud i uvishedens kaos
I kor råber de blinde:
Hvordan kunne du finde på det?