En kold vinterdag i midten af det attende århundrede, hvor de danske farvande var frosset til is, skete det at præsten på øen Drejer havde forladt sin hustru med den hensigt at deltage i begravelsen af en kollega i hovedstaden.

Præsten havde en fjern og mistroisk måde at forholde sig til sine medmennesker på, og studiekammeraten, som Vorherre nu havde kaldt til sig, var et af de få mennesker, som præsten på Drejer havde vist sin fortrolighed overfor, i den tid de havde studeret sammen i København.

Drejerpræsten havde mødt sin nuværende hustru, som var søster til den ulykkelige, der nu måtte ende som ormeføde, ved en thesammenkomst hos studiekammeratens forældre den 1. søndag i advent et halvt år inden han tog sin embedseksamen. Studiekammeraten og pigens far var en agtet og indflydelsesrig embedsmand med et glad og åbent sind.

Drejerpræsten havde vis studiekammeraten meddelt den smukke søster, Tove, sin kærlighed, og han havde det næste halve år været en hyppig gæst hos vennens familie.

Tove og Drejerpræsten var blevet gift netop da han fik sit præstekald på øen Drejer. Den unge kvinde måtte nu se frem til en ganske anderledes gold og kold tilværelse, der slet ikke svarede til hendes lyse og lette sind.

Drejerpræsten, som af natur var indadvendt forgudede sin smukke Tove. Han trivedes på en måde i præstegårdens mørke stuer og brugte sin tid til flittig fordybelse i bibelen og en mere og mere dyster og livsfjern grublen over livets gådefuldhed.

Efter et halvt år blev Tove gravid. Men præsten blev mistænksom og blev efterhånden besat af forestillingen om, at det ikke var ham der var faderen.Han blev efterhånden mere og mere indhyllet i et net af sære tanker, og da han nu fik brev fra København om svogerens død, røbede han intet for sin kone.

Dagen inden afrejsen (han sagde han skulle til et præstekonvent) gik han med sorte fantasier om, at hvis Tove var kommet til København ville hun på mystisk vis blive bortført, af en af hans tidligere medbejlere. Og skønt der kun var få indbyggere på Drejer, fik han smeden til at lave et kyskhedsbælte, der skulle forhindre Tove i at være ham utro under rejsen.

Det han ikke havde forestillet sig var, at smeden straks efter at præsten over isen havde forladt Drejer, var gået over til Tove med en kopi af nøglen til bæltet.