Lad ukrudtet blomstre i haven


3 år siden 7 kommentarer Essays

7Biodiversitet
Naturen omkring os har været her altid · Mennesket meget kort · Natur... [...]
Digte
14 dage siden
5Forårslys
Nu skyder foråret frem imellem læberne · skubbet frem af sommeren i... [...]
Digte
22 dage siden
7Forårsmorgen 1962
Det er den første morgen · der har sat sig i erindringen · Dynebetræk... [...]
Digte
1 måned, 17 dage siden
6Solsortens sidste sang
Solsorten synger · En ny dag begynder · Spurvehøgen i træet · Som et ly... [...]
Digte
1 måned, 19 dage siden
7Krigsdæmoner
Krig er forfærdelig grusom · når en diktator bliver følsom · nok til ... [...]
Digte
2 måneder, 13 dage siden
4Halemejser
Det er mørkt · om klokken er · otte om morgenen · eller om aftenen · er d... [...]
Digte
2 måneder, 19 dage siden
5Et julemirakel
Jeg sidder i min gamle lænestol, drikker varm te og spiser klejne... [...]
Noveller
4 måneder, 9 dage siden
3November er ikke, som den var engang. Solso...
Grundtvig høstsang fra 1844 høres rundt omkring med påstanden om,... [...]
Essays
5 måneder, 14 dage siden
4Efterår 2
Højt over mig et V af brusende vinger, · Traners træk mod en lunere... [...]
Digte
5 måneder, 25 dage siden
4Efterår
Bladene falder og falder · Stjernerne suger lys af trætte øjne. · Bol... [...]
Digte
5 måneder, 27 dage siden
2Svampehunde
Trøffelhunde er i høj kurs · og kan blive taget af en skurk · Du kan ... [...]
Rim og vers
6 måneder, 17 dage siden

Puls: 54,7

Publiceret: 6
Afgivet: 27
Modtaget: 35
Poul Erik Pedersen (f. 1957)
I private haver er det haveejeren, som bestemmer. I haven gror mange ting helt frivilligt, hvis de får lov; men de fleste haveejere opretholder en meget kultiveret have. Lad os dog få lidt vildskab i stedet for til gavn for biodiversiteten.

På arbejdet og i samfundet må de fleste mennesker indordne sig de givne regler og opføre sig pænt. Hjemme i villahaven derimod er det haveejeren som bestemmer. I haven kan ukrudtet forgiftes og haveejeren kan bestemme hvilke planter, der skal gro. Haveejeren kan kultivere og regere, så alt bliver, som han vil have det, for det er ham som bestemmer. I haven kan der kompenseres for en dag fuld af anstrengelser og genvordigheder. På arbejdet kan man have lyst til at sige nogle sandheder til en ret så irriterende kollega; men gør det ikke. I haven derimod kan der afreageres. Tankerne beskæftiger sig med den irriterende kollega og der bliver hakket rasende igennem i det satans skvalderkål. Haven er den irriterende natur, som skal holdes i ave - om nødvendigt med gift. Haven er for mange en bitter nødvendighed. For mange haveejere er det også en nydelse at passe alle de smukke blomster man kan have i sin have. Haven skal se ordentlig og smuk ud, for så er man et ordentligt menneske!

En haveejer vil gerne give udtryk for sin "natur" i haven. Men kun en svindende del lader den udfolde sig som vild have, hvilket jo også vil stå i kontrast til vores natursyn, hvor alt bliver gjort op i nytteværdi.

Haven er derfor udtryk for udfoldelse og beherskelse. I haven arbejder man med græsslåmaskine, grensaks, hækkeklipper, motorsav, lugejern, hakkejern, rive, spade og gift. Altså haven vokser fordi vi udrydder og slår ihjel. Lidt ligesom i samfundet, hvor mennesker med andre normer og levemåder ønskes hen, hvor peberet gror og behandles derefter. I haven hersker der lov og orden. Ofte er det kun kulturplanterne, som får lov til at trives. Væk med det satans ukrudt.

Nogle haveejere fortæller stolt, at deres træer og buske udgør havens skov og vildnis; men de bliver alligevel beskåret efter alle kunstens regler. Intet overlades til tilfældighederne, hvor naturen udvikler sig lidt vildt. Men husk på at gamle svækkede træer er en gave til biodiversiteten. Fjern blot grene, som er til fare for hus eller andet. Mange fugle, insekter og svampe elsker disse gamle træer med hule stammer og døende grene.

Nogle haveejere kalder deres græsplæne for engen. Så er det, at jeg siger, så gør det ordentligt og skab en smuk blomstereng. Lad for eksempel baner undgå plæneklipperen og lad de vilde blomster udfolde sig her og slå så et høslæt i stedet.

Når talen falder på græsplæner blomstrer mælkebøtterne nu og viser at sommeren er på vej. En guldklump i nyt frisk grønt. Nogle har dikteret, at mælkebøtten er ukrudt; men ukrudt kan også være smukt og mælkebøtten er også en blomst med sin smukke gule farve. Mælkebøtten kaster nye liv med vinden ind i alles haver. Frøene flyver over hækken og vidt omkring. Den gror, hvor det passer den - også i asfalten skyder den frem.

Det er skønt at vilde haver vinder mere og mere frem. Her om foråret kommer der Bellis, mælkebøtter, rød tvetand, forglemmigej, viol, storkenæb, rød- og hvidkløver, smørblomster, røllike, sølv potentil og gul snerre og sikkert flere endnu i og omkring min græsplæne, som nogle steder også er fuld med mos. Insekterne er vældig glade for græsplæner, hvor der kommer alle mulige blomster op imellem græsset. Ensformige kedelige græsplæner, hvor der kun er græs hader de.

Er der ting som skal beskæres, vil det være en god ide at lægge kvas i en bunke til glæde for pindsvin, gærdesmutter og forskellige insekter. I haven må der gerne være lidt rodede områder med krat og haveaffald. Nedfaldent løv, som fejes væk fra flisegange, kan siden opbevares i krattet. Der må gerne være masser af blomster i haven fra det tidlige forår til langt hen på året, det vil bierne og mange andre insekter elske.

Vi skal væk fra den tankegang, at når man har en ordnet og velholdt have, så er man også et ordentligt menneske. Vi lever i et land, hvor naturen ikke har førsteret nogen steder, men hvor mennesket har førsteret overalt; men i haven kan vi da hjælpe biodiversiteten en smule på vej.
Forfatterbemærkninger
En tekst, som lige har været i aviser under fynske og jyske medier. I får den også lige her på siden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 28/04-2021 23:09 af Poul Erik Pedersen (Poulerik) og er kategoriseret under Essays.
Teksten er på 721 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.