I dag er den dag
hvor jeg tydeligt ser
det døende år der er gået
som håner og driller
med alle de ting
jeg ikke fik gjort eller nået
Men nu er det tid til
jeg tvinger mig selv
i nytårs-ja-hatten igen
når den rammer håret
så får jeg en trang
til at tælle året farvel
Jeg tror jeg har gået
en million skridt
alene og sammen med jer
der findes vel næppe
en udendørs plet
hvor mine sko ikke har været
Jeg ved jeg får brug for
en million skridt
til samtale, frihed og luft
til venskab og tanker
om året der gik
og alt der er tosset og smukt
Jeg tror jeg har tudet
en mellemstor flod
af sorg, smerte og frustration
men også af glæde
over at slå rod
og finde min plads her i stolen
I aften når himlen
er spraglet og smuk
og verdenshumøret er højt
så tuder jeg nok lidt igen
og som tak
for liv i et år der er fløjet
Jeg tror jeg har fået
titusinde kram
i det arbejdsår der er slut
for hver dag den starter
med minimum fem
og det i det første minut
Hvis mening kan måles
i penge og tid
så kan den vel også i kram
for så har jeg mening
til titusind liv
og det er da relativt mange
Jeg tror jeg har skrevet
en milliard ord
de fylder min notesbog op
hvert år er det år hvor
jeg lover jeg gør
en milliard ord til en bog
Snart kommer det år
hvor jeg håber jeg tør
at skrive en skrivedrøm ud
endnu er det okay
at ordene bor
hos mig mens jeg skriver om mod
Jeg ved at jeg kender
mig selv bedre nu
end jeg gjorde i januar
jeg øver mig stadig
på nej og på ja
og på at se uvejret klart
Måske skal vi ikke
hvert år denne dag
forvente der sker noget magisk
måske er det fint nok
hvis vi ser tilbage
og ikke har ændret os drastisk
Men jeg ved jo godt
at når klokken slår tolv
så tror jeg på magi igen
og på hvis vi hopper
derud hånd i hånd
vil nytåret føre os frem
Så i nat er natten
jeg i kunstig tro
med fremtiden på en tallerken
naivt ser forandring
betydning og håb
om fred i en ufredsramt verden