Lørdag i nordjylland egentlig skulle vi (min kæreste og jeg) i aften have været til fin gallamiddag efterfuglt af koncert med bla Kurt Ravn og Thomas Kjellerup men ja i stedet valgte vi at være hos min far, dagen startede med min mor ringede kl 9 mens jeg lå og småslumrede i min seng, hun ville lige sikre sig vi kom forholdsvis tidlig ud til min far så hun trygt kunne tage i genbrugsen og forlade min far.

Vi nåede ud til min far ved 10 tiden han lå i den nyinstallerede sygeseng i stuen vi fik os sat til rette med morgenbord ved skrivebordet der står lige ved fars seng i stuen. Vi spiste snakkede hyggede os, min far der ellers ikke plejer at sige så meget, ja han underholdt os vel i en times tid med tankerne i livet. Billedet fra Moster Anna og Tages sølvbryllup 2 pinsedag blev vist frem, om de kort til Chokolade han havde fået fra Ellen og Kresten; fra Per og Tina ååå ja hvor heldig han var med alle de besøg han havde fået siden sidst.

Vi snakkede lidt om Nikolajs fødselsdag som fejres d 12 om han mon kunne holde til at være med hvis han ind imellem hvillede på sofaen eller i bilen.

Efter en times tid trængte han til at slappe helt af så han gik ind til sengen i soveværelset gik et par gange og hans værdig stædighed gør han ryster sig løs og vil gå selv, åååå ja det lykkedes ham også men det ser absolut ikke godt ud når han går, han ligner en fuld mand der har svært ved at ramme døråbninger gangveje mm og støtter sig til bordkanter og hvad han møder på vejen.

Jeg sagde til far vi ville gå ned gennem skoven se om den gamle høvender skulle slæbes hjem(til skrot), og han havde mit mobilnr hvis han havde brug for mig, min far virkede lidt nervøs spurgte hvilket om han mon havde det rigtige kodet ind. Vi tjekkede det sammen ååå fik enda far tlf til at ringe til mig.
Inden han faldt helt til ro.

Gennem skovstiens lårhøje våde græs blev vi plaskvåde inden vi fandt den gamle høvender der var så medtaget af rust at ½ delen af sædet var væk og resten led under stort forfald. Med sæde så må den i sin tid være bygget til at blive kørt med heste.

Tilbage til huset et kig til far der var ok inden jeg igen gik ud ville se om jeg kunne starte fræseren med græsklippe for at lave stien gennem skoven farbar hmm det ville den ikke husker at mig og far fik den startet en gang sidste sommer for at se den stadig kunne slå, men nu var den død.

Slog den almindelige græsplæne i stedet åå ja min mor kom hjem vi spiste frokost. Mens far blev liggende i sengen.

Jeg fandt den ekstra mobiltlf. jeg havde i bilen lærte min mor at bruge den så hun kan have den på sig når hun færdes ved købmand ååå i haven marken for far kunne være mere tryg.

Til eftermiddagskaffe kom far op var med igen, først få minutter i en stol så over i sengen i stuen ved kaffebordet. så han kunne følge med.

Far snakkede om det sikkert var godt nok Kræften sikkert ikke blev opdaget i tide han ville sikkert dø af skræk ved tanken om operation, jeg husker godt da han fik lavet by pass i hjertet hvordan han næsten ikke kunne udholde tanken om lægerne skulle åbne ordne ham inden i.

Snakken gik også om gamle dage om da vi kørte hølæs hjem med hest foran ååå læsset væltede så mig min søster Birthe nabopigen Karin og mor landede i grøften men vi landede jo bløt ovenpå al halmen der faldt af vognen jeg tror far gik ved siden af med hesten, far fortalte vi kørte med hest for vognen pga traktoren var uden nummerplade ååå så måtte den kun køre med redskaber på ofentlig vej ikke med vogn.

Om turen i hestekane gennem sneen for at hente min søster hjem fra skole en errindrig ger kun er i mig ikke i far må hvis have spurgt min søster sæt det kun er min drøm))

Jeg fortalte om da jeg som barn kørte traktoren mens far styrede ravrendseren bagefter at jeg ikke kunne se rækkerne med kål at ofte kiggede jeg bare tilbage på far for at se hvilken side han forsøgte at få raverenseren til at trække så den fjernede ukruttet mellem rækkerne og lod kålene stå ååå ikke omvendt. Laden blev jo heldigvis stadig fyldt med kål sagde mor sååå jeg må have kørt nogenlunde.

Eftermiddagen gik, snakken om lægebesøg mandag om muligheder for en sygplejeske til st se til far mindst ugentligt ååå ja jeg ser det stadig tydeligt Far bliver svager det knager fra lungerne under vejrtrækning mine tanker går hvis på han ikke kan blive ret meget dårligere hvis mor skal kunne klare ham i hjemmet ååå min frygt går mod en uværdig indlæggelse liggende i resperartor og kunstigt holdt i live i måneder. Jeg synes hvis det ville være bedre for min far at dø hjemme at han må få fred snart gerne inden livet bliver hårdere sværere end det er nu.

Inden vi tog af sted fik vi en snak med mor alene far havde været alene ude en af dagene ude ved vejen åå der kom han i tanke om han skulle tjekke vanduret på vej ind slap kræfterne op han var faldet ååå ja mor vidste ikke helt hvor han var men ind kom han da til sidst hvorefter han sov i flere timer.

Jeg vil hvis prøve om jeg kan bytte min vagt på broen så jeg kan hjælpe dem til lægen på mandag jeg er ikke helt tryg ved om kræfterne holder til lægebesøget.