14 år siden

Lad mig ikke ændre mig!

Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
6 år siden
Skrivende
Michala Esch...
3 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
7 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
6 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
6 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
4 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
4 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
6 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
6 år siden
Det sociale medie monster...
Kianna Kitte...
3 år siden
No name girl
4 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
8 år siden
Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
5 år siden
Glædelig blæsevejrs-dag!
Katrine Søre...
7 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
2 år siden
Protein pulver og ny fan ...
Kianna Kitte...
2 år siden
Ikke mange weekender endn...
Michala Esch...
11 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
13 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
5 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
7 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
11 år siden
De fire vægge og pc'en.
Rudi Kouring...
5 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
6 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
4 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
4 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
3 år siden
Fyldepennen og publicerin...
Kianna Kitte...
3 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
7 år siden
Trætheden kan jeg mærke! Ellers har jeg faktisk en utrolig god og rolig følelse inde i kroppen. Jeg har ikke kvalme eller andre gener. Den største forandring er at jeg hverken kan udstå lugten eller smagen af kaffe. Det er helt åndssvagt. Mig som ELSKER kaffe. Siden jeg startede mit koffein-indtag har det været det første jeg hat beskæftiget mig med hver morgen og har i det hele taget hældt det ned på alle tidspunkter af dagen.
Nu kan jeg det bare ikke. Yrk jeg får det af HT hvis jeg prøver.

Så jeg drikker te!

Hvor er det frygteligt med den 10-årig dreng. De har stadig ikke fundet ham!

Mor og jeg tog i Lyngby Storcenter efter min samtale med A. Ingen af os har været i det center i årevis og jeg husker det fra jeg var barn. Mor tog Mims og mig med derud omkring den første. Vi fik altid en stor softice som jeg tværede ud over folk jakker og Mims blev altid væk så vi måtte få hende efterlyst.

Det har ændret sig meget.
Vi fik en cola på en café. Mor kan stadig ikke komme sig over hvor dyrt alting er i dette land. Selvom hun kun har været væk fra landet i et års tid, har hun helt glemt hvor skyhøje priser vi egentlig har. I Spanien er det noget helt andet og fra nu af bliver det kun billigere jo længere sydpå de kommer.

Nå men i det center sad jeg og kiggede rundt på folk. De der skræmmende tanker om at blive fanget i den danske trædemølle ramte mig igen. Pludselig så jeg Libero-bleer og tilbudsaviser overalt og mødre komme slæbende med fyldte indkøbsposer og et stresset udtryk. De forekom mig slet ikke glade eller frie men derimod som dukker på et samlebånd hvor normer styrede dem upåvirkede rundt i en dagligdag.

Mor bedte mig om at slappe af og forsikrede mig om, at L og jeg havde friheden til selv at vælge hvordan vi ville ha’ det. Jeg håber hun har ret.

Jeg er vel bange for at jeg vil ændre mig. Altid har S og jeg diskuteret hvordan livet med børn måtte være. Hun ser begrænsninger frem for mulighederne. Hun har altid holdt på, at når man blev forældre ville alting bliver anderledes og at ens liv ville blive sat i faste rammer. Jeg har vel altid været af denne her flagrende og, i hendes øjne, naive overbevisning at man med et barn kan skabe ligeså meget frihed i livet som man kan uden. Det er vel bare et spørgsmål om at organisere tingene lidt anderledes uden at skulle gå på kompromis med de versioner og ønsker man har til livet.

På min rundrejse så jeg mange par komme travende med et lille hoved stikkende op fra farmands backpack. ”Sådan” tænkte jeg.

Skal vores fælles drøm om at udvandre forsvinde? Hvorfor dog det? I stedet for at tage af sted to, tager vi vel bare af sted tre.

Jeg beder til at jeg ikke vil forandre mig. Jeg beder til at jeg ikke vil sætte så mange begrænsninger op så mit liv bliver et helt andet. Jeg beder til ikke at blive opslugt af tilbudsaviser og Liberóbleer.

I morgen skal jeg møde fru jordmoder. Hvorfra kommer den betegnelse egentlig? Jeg er utrolig spændt. Jeg har sådan brug for at få af vide at tingene er ok. Tanker om min medicin og perioden med antabus gør mig lidt urolig. Men som mor siger er det kun mit hoved som foruroliger mig. Min følelse i kroppen er rolig og sund og det er DEN jeg skal holde mig til. Men alligevel…

Endelig har jeg fået mine skolebøger. Jeg vil nu sætte mig sofaen og få læst de kapitler jeg mangler. Jeg har købt SLIK og cola…synes jeg har fortjent det lidt he-he.

LH er sgu mærkelig. Hun bitchede for vildt på min telefonsvare over noget så ubetydeligt som en kjole. Jeg havde sgu vasket den og hængt den fint op så hun kunne finde den i hendes lejlighed men da hun ikke spottede den gik hun vel ud fra, at jeg havde nuppet med op til mig selv. Hun lød ikke engang videre undskyldende da hun så fandt ud af at hendes hidsige attitude overfor mig var fuldstændig unødvendig. Sådan har hun sgu aldrig før opført sig!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lad mig ikke ændre mig! er publiceret 20/09-2006 19:31 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.