21 år siden

en smule stress og mange tanker

D. 26/10-2012
Louise Jørge...
11 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
4 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
11 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
9 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
11 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
11 år siden
Påske
Hanna Fink (...
10 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
11 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
7 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
2 år siden
Flueknepperi- Healing
Bella Donals...
7 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
6 år siden
Tanker, om mig, livet, nu...
PernilleBB
2 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
8 år siden
Skrivende
Michala Esch...
6 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
11 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
2 måneder, 21 dage siden
Frikadellemor
Olivia Birch...
9 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
5 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
10 år siden
NU er der ikke mange dage tilbage på min gamle adresse... på onsdag får jeg nøgle til mit lille gule hus på toppen af bakken..!

Jeg glæder mig til det, glæder mit til at komme igang med at gøre i stand der, male de vigtigte rum, så jeg hurtigst muligt kan starte klinikken der - så må alt det andet komme stille og roligt hen ad vejen.

Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at stresse en smule nu, der er alt for mange "ord" der kører i hovedet på mig, men jeg forsøger at fastholde ved at ha' alle mine små sedler inden for rækkevidde, så det går jo nok alt sammen.. Der er sørme mange ting, der skal købes ind lige fra maling og gardiner til sengetøj, dåseåbner, salt og peber m.m. Jeg har det nu rigtig godt med at vide, at valgene for alting er mine egne, at jeg ikke behøver spørge nogen om hvad jeg bruger penge på m.m.... ja ja jeg kan da spørge andre om, hvad der kan være fornuftigt at gøre med mange ting, men valgene er i sidste ende mine, og det er OK, en god fornemmelse..!
Sidst jeg skrev her, sad jeg lidt fast i min lillepige-rolle og var enormt bange for, om jeg nu kan klare alting helt selv. Jeg tror, jeg er ved at slippe den rolle, men kan da godt mærke, at det er hårdt arbejde hele tiden ikke at hænge fast lige der. Jeg må jo erkende, at jeg ikke kan klare alting selv, og at det er i orden, at jeg er nødt til at spørge andre om hjælp til praktiske ting, og når jeg så samtidig er åben for at lære, ja så er det vel som det skal være, og som det bedst kan være lige nu.

Lige NU kommer jeg i tanker om en dagbog, jeg vist skrev før jul, om alle de mennesker, der bare har tilbudt deres hjælp på alle mulige måder... det er jo fantastisk, og selvfølgelig tager jeg da imod det, det vil jo være dumt andet. Jeg er sikker på at alle de mennesker har det, som jeg selv har det, når jeg tilbyder min hjælp - så er det fordi jeg mener det og fordi, jeg gerne vil gøre noget for et andet menneske.

I eftermiddag vælger jeg vist at kikke på gardiner, dyner, puder og sengetøj - og måske en støvsuger, og i morgen har min ex lovet mig at hjælpe med at indkøbe nyt gulv til mit behandlerrum og mit køkken.
I morgen eftermiddag er mit valg at tage med toget til Ålborg for sammen med Peter at besøge et hold af hans venner i morgen aften... Jeg har mødt dem en enkelt gang før, så jeg kender dem en smule - det skal nok blive vældig hyggeligt og sjovt. Under alle omstændigheder bliver det rart at komme lidt væk fra flyttekasserne og tænke på andre ting... og ja, at se Peter igen - det er jo en hel uge siden sidst..))

Søndag kører Peter mig så til Ringkøbing, hvor jeg skal til 21-års fødselsdag hos mine tvillingepiger, og hvor hele min børneflok er samlet lige bortset fra den ældste og hendes mand. Min ex vil også være der, og det er ganske fint. Jeg håber det kan lykkes for ham og mine store piger at holde forbindelsen på trods af alt, hvad der sker nu, men det er jo ikke sikkert, det bliver så nemt, nu hvor jeg ikke længere er bindeled imellem dem. Men det er vel sådan, at enhver forbindelse man ønsker bevaret, skal der gøres et stykke arbejde for, så det håber jeg da at alle parter vil, og ja måske skal jeg også gøre min del for det på en eller anden måde..

Rigtig god weekend ønsker jeg for jer alle derude...

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget en smule stress og mange tanker er publiceret 24/01-2003 12:48 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.