Hi. :-) :-( Den anden dag skrev jeg om, at tænke sig glad. Det har jeg virkelig brug for i denne stund. Jeg er så ked af det og sidder nede i mit sorte hul. Jeg ved ikke, hvor længe jeg skal sidde der, men det er som om jeg ikke rigtig har nogen indflydelse på min tilstand for tiden. Det skulle gerne blive bedre igen. Måske er det fuldmånen, der har indflydelse på mig.

Uh, hvor er det råddent, at gå og føle sig utilstrækkeligt. Det er de der fortidsspøgelser, som skyller ind over mig igen. De har ligget lige under overfladen i et stykke tid og rørt på sig og nu popper de sandelig op til overfladen med en fart, så jeg er ved at ryge hovedkulds. En spøgelse siger til mig: "Det kan du ikke finde ud af. Du kan ligeså godt lade være." Det tager troen fra mig, så jeg kan lige så godt lade være. Jeg kan ligeså godt lade være med at skrive mere. Pjat - får fine kommentar til mine digte. Men hvordan med mine andre tekster? Der er mange inde at læse dem. Er de læseværdige eller hmmm? Ris/ros - konstruktiv kritik savnes. Jeg mister troen og kan ligeså godt lade være med at tro, at jeg er noget - siger min fortidsspøgelse.

Alle disse fortidsspøgelser spøger med selvudslettende tanker, såsom lav selvværd, mindreværdskomplekser og bekymringer. Når det spøger i mig, har jeg kampen/konflikten mellem mit lille indre barn på 5 år og mig selv, som voksen kvinde. Bare jeg kunne lade fornuften råde og som voksen tage mig nænsomt og omsorgsfuldt af det lille indre barn, som er så bange og usikker, istedet for bare at lade hende overtage og styre mit liv. I det virkelige liv ville jeg jo ikke lade et 5 års barn stå med så stort et ansvar - at leve en voksen kvindes liv. Intet at sige til, at mit indre barn vælger at være bange og usikker. Nej, jeg må selv leve mit liv og selv stå til ansvar for mine handlinger - og det kan jeg også sagtens. Jeg skal jo lige finde ud af, hvordan det hænger sammen.

Mens jeg har siddet og skrevet, har jeg fået det lidt bedre med mig selv, men mærker nok klumpen i maven. Nu vil jeg tage det forholdsvis stille og roligt i dag. Gå og nusse med mine ting, slappe af og bare være god ved mig selv og mit indre barn. Så må jeg da for pokker kunne få manet de fortidsspøgelser tilbage til, hvor de kommer fra og selv komme på toppen igen.

Pyha - sikker en smøre. Men jeg vælger at bruge min dagbog på godt og ondt - så i dag var det noget ked-ad-det-noget, der trængte til at blive tastet ud.

Trods alt - mine læsere må have en god dag. Jeg vil ihvertfald forsøge, at gøre min dag til en god dag.

Kærlig hilsen Nellemor.