Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
11 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
5 år siden
1-09
Halina Abram...
7 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
10 år siden
Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
8 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
15 år siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
11 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
10 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
12 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
4 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
5 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
10 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
16 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
12 år siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
8 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
8 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
12 år siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
6 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
4 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
6 år siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
5 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
10 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
8 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
2 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
11 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
10 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
8 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
5 år siden
Så nåede vi hjem igen - Anne og jeg - efter en dejlig, hyggelig weekend hos Fie i en lille by nord for Århus. Trine, en fælles god veninde var der også. Begge piger har jeg lært at kende gennem Dott.dk. De er rigtig søde og nemme at snakke med.

Anne og jeg tog hjemmefra fredag formiddag. Vi havde en ganske rar tur derop - næsten ingen trafik på vejene og et behageligt klima. Vi havde nemt ved at finde vejen - kørte kun lidt forkert en´ gang - men ingen grund til panik. Fandt et sted, hvor vi kunne vende og så var vi på rette kurs igen. Vi kørte med de mindre veje til Århus - både Anne og jeg har lidt fobi med motorvejen, efter at vi var impliceret i et trafikuheld sidste efterår på en motorvej - men det er anden historie, hvor der heldigvis kun skete materielle skader.

Fie var igang med at lave kaffe, da vi dukkede op. Snakken gik lystigt, kaffen blev drukket og vore hesteinteresserede piger smuttede i ridetøjet og var snart klar til at blive kørt ud til Fies venner, som bor på landet og som er de lykkelige ejere af nogle prægtige heste. Vejret var tilpas til, at det var forsvarligt at ride. Det var ikke så varmt. Pigerne fik sadlet hestene op og snart var de i fuld galop ude på ridebanen. Og hvem var det så lige der skridtede Splint af? Ja, gæt - rigtigt. Det var mig - der flyttede jeg virkelig en grænse, for jeg har faktisk ikke siddet på en hesteryg siden jeg var 6 - 7 år. Jeg har egentligt også altid været noget reserveret overfor de store dyr. Jamen, det var jo slet ikke farligt. Grunden til at jeg tog mig sammen og gjorde det, er at jeg så småt er begyndt at lege med tanken om, at gå til handicapridning en dag. Hvem ved???

Lørdag var vi tidligt oppe. Da tog vi til Vilhelmborg syd for Århus for at se Trakehner stævne. Tvillingepigernes hjælpetræner var den første i sin klasse til at ride dressur - og det var klokken 8. Vi nåede at komme ned og se hende, selvom vi var ved at forsove os. Det var meget interessant og facinerende at se de prægtige heste - Trakehner - med deres ryttere på ryggen. Se, hvordan de i dressuren forenedes til en´ skikkelse og se hvordan de nærmest svævede hen over ridebanen.

Ved middagstid kørte vi ind til Århus centrum. Det var varmt og hundredevis af folk overalt i byen. Det gik fint med at køre inde i byen. Jeg kørte selvsikker og målbevidst - en rigtig dejlig følelse. Nu kørte jeg også lige efter Fie hele vejen.
Vi tog på strøgtur og derefter fik vi sendt pigerne i biffen. De skulle ind og se Zafir - en hestefilm. Imens sad vi tre "gamle" på en´ af de små hyggelige fortovsrestauranter ved Århus å. Vi fik en iskold cola og en dejlig portion pastasalat med laks. Uhm - det var en stor portion og bare så lækkert.

Der var 29 graders varme inde i Århus - så det var næsten for meget af det gode. Vi var da også alle 6 både trætte og matte - så det var herligt at komme hjem igen og bare slappe af. Efter Fies dejlige middag spillede vi Trivial Pursuit ude på terrassen. Udehold (gæsterne) mod hjemmehold - vi holdt med spillet, da der stod uafgjort (4 - 4 ost i kagen). Klokken var efterhånden blevet mange og det var almindelig sengetid for alle. Der blev da også hurtig ro i lejren efter en lang begivenhedsrig dag.

Så var der almindelig opbrud i dag. Trine blev sat på toget. Hun skulle nordpå. Anne og jeg startede bilen op for at køre hjemad. Pyh - i dag var det varmt at køre, men vi kom godt hjem og det er ganske dejligt at være hjemme igen. Ude er godt, men hjemme er nu bedst. Vi tilbagelagde 500 km og det er vel ret godt klaret, når der tages i betragtning at jeg næsten kun kører små ture her i omegnen. En´ ting er sikker. Det bliver et gensyn med Århus. Der er mange ting deroppe, som jeg gerne vil se - eller måske gense. Jeg har været i Århus før - men det er vel 30 år siden. Århus er en dejlig by, som jeg gerne vil opleve mere af.

Nu er jeg træt og dvask. Jeg vil vente med at pakke ud til i aften, når det forhåbentligt bliver lidt mere køligt. Så er det sidste feriedag i morgen. Jeg har ikke rigtig lagt planer for dagen endnu. Måske vil jeg bare ligge og drive ude i haven - alt afhængigt af vejret.

En meget varm solskinshilsen fra Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget På gensyn Århus. er publiceret 20/07-2003 16:01 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.