@ (Morpheus):
Et ord, der peger lidt mere præcist kunne være:
Livstilfredshed.

Wernn

Ja, men det er ikke det samme som lykken. Jeg ved Svend Brinkmann taler om lykken som livstilfredshed, men jeg mener faktisk slet ikke, at lykken eksisterer. Ikke desto mindre har mennesker søgt, fundet og er blevet forbigået af lykken, eller er de?
Men efter at have været vidne til mange menneskers tyrkertro på lykken, tænker jeg. Er det mon mig der er helt afsporet her.

Når Wernn skriver noget, der har en mening, skal man da også notere det - ikke nøjes med kritikken.
"Livstilfredshed," kan dæke , at lykken er, at få de grundlæggende behov dækket - set ud fra et barn, voksen mand eller kvinde.
Jeg synes, den sang der ofte bliver taget som naiv - dækker en stor del af spørgsmålet: "Lykken er ikke gods eller guld.
Lykken er ikke storhed og ære./
Lykken er selv i den ringeste vrå,
arbejdets frugter på bordet bære.

Ja hvis lykken er at være tilfreds, hvad er tilfredshed da?
Der er en anden dynamik i Lykken, end i begrebet Tilfredshed.
Jeg holder af tilfredshed, og mener det er absolut en god tilstand. Glæde ligeledes. Men Lykke kalder på noget mere, hvor glæden og tilfredsheden også kan være et valg.
" Jeg vil være glad"
" Jeg er tilfreds med livet som det er".
Der er en accept i livstilfredsheden, hvor lykken kalder på en form for flygtighed. Den er ikke substantiel. Nærmere uopnåelig, og derfor måske blot en ide eller en illusion.

Camilla

Der er mennesker, der har forstand på den slags, så vi behøver ikke gætte.
https://unipress.d...givelser/l/lykke/

Wernn

Jeg tænker at lykken er en løjerlig sag, den kommer. Ikke af sig selv.
Men jeg nægter at lade mig påvirke af negativitet, jeg går simpelhen udenom.
Vil helst se det bedste i mennesker, indtil andet er bevist. Jeg gider ikke at høre på sladder, det er livet for kort til.
Jeg har lagt mærke til mig selv, om lykke, så nynner jeg og bager brød og mad til min familie. Alt ialt er jeg livstilfreds selv om det kan lyde banalt, og ikke politisk korrekt, er der nok nogen der vil mene.
Vh. Hanna Fink

Jeg tænker at lykken er en løjerlig sag, den kommer. Ikke af sig selv.
Men jeg nægter at lade mig påvirke af negativitet, jeg går simpelhen udenom.
Vil helst se det bedste i mennesker, indtil andet er bevist. Jeg gider ikke at høre på sladder, det er livet for kort til.
Jeg har lagt mærke til mig selv, om lykke, så nynner jeg og bager brød og mad til min familie. Alt ialt er jeg livstilfreds selv om det kan lyde banalt, og ikke politisk korrekt, er der nok nogen der vil mene.
Vh. Hanna Fink

Nu dukker begrebet livstilfredshed op igen:-)

Det lyder også som et dejligt liv, at have nogle at elske og blive elsket af.


Mvh
Camilla

Ved Hanne Finks indlæg kom jeg til at tænke på min egen tilstand. Det sidste årstid har jeg haft problemer med helbredet. Det har ført til at når jeg slumrer/halvt sover, så kommer musik eller digte myldrende som et teaterstykke. Jeg er overrasket over at jeg husker vers, jeg for længst troede glemt. Jeg har ikke bestilt. De kommer bare som uindbudte gæster. Godt, for så er jeg stadig uskyldig nyder.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]