Selvudvikling og livskvalitet · Udslettelse af selvet

13 svar
Senest opdateret 4 dage siden · 9 bruger(e) deltager
8 måneder, 25 dage siden

Kan det være livskvalitet at slette sig selv?
Kan man overhovedet slette sig selv, eller vil stemmen, eller endda historierne altid trænge igennem og fastholde selvet i en form for udtryk?
Jeg har slettet mig selv hele livet igennem. Når der bliver for meget af mig, så sletter jeg.
Jeg har skrevet siden jeg var ung, men det er småting jeg har tilbage.
De ting jeg vitterligt har gemt i en flyttekasse for år tilbage, kan jeg af en mærkværdig årsag ikke få mig selv til at slette/smide ud.
Det undrer mig, da jeg normalt godt kan ignorere følelsen af tab, da den erstattes med følelsen af frihed, når jeg sletter.
Men det er jo en stakket frist, da mennesket skaber sig selv konstant. Jeg forstår ikke helt min egen logik. Byg op, slet, byg op, slet og det snart gennem 43 år.
Måske vil jeg bare ikke fastholde mig selv i selvet og sletter for at lade nye landeområder i selvet åbne sig for mit indre blik. Men jeg er jo den jeg er, måske med pynt af erfaringer og måske en form for udvikling.

Camilla

8 måneder, 25 dage siden
8 måneder, 25 dage siden

Hej Morpheus
Spændende diskussion, jeg tror ikke man kan slette sig selv. Man kan helt sikkert skille sig af med forskellige materielle ting. Men det er jo mere en del af den ydre skal indpakningen. Det indre sjælen eller hvad man nu skal kalde det. Den/det tror jeg vil følge en gennem hele livet. Men det er vel individuelt hvad vi hver især tror på? Med gode tanker fra Ulla

8 måneder, 25 dage siden
8 måneder, 25 dage siden

Hej Heksemutter
Der Geist bewegt die Materie, sagde min fader altid. Jeg adskiller selvet fra sjælen. Selvet er efter min opfattelse i højere grad en del af det vi forbinder med os selv, hvorimod sjælen fungerer på et højere niveau, altså en form for metaplan. Sjælen er fri. Det er selvet umiddelbart ikke, tænker jeg, med håbet om at tage fejl.
Når jeg taler om, mig selv, så refererer jeg umiddelbart til min egen opfattelse og følelse af selvet.
Sjælen har sikkert en helt anden vej end, mit selv. Jeg tror ikke, at de nødvendigvis samarbejder.
Der kan være tidspunkter i menneskelivet, hvor sjælen taler med en renere og klarere stemme, der ofte går imod selvet, eller som afviger fra selvets forventede forvrængninger.
Følger et menneske sjælens stemme, kræver det ofte mod. Følger man selvet, vil man vedblive at fortabe sig, i sig selv.
En form for selvoptagethed, uden at det nødvendigvis er lig narcissisme.
Derfor kunne det være en mulighed at slette sig selv, ud fra den betragtning, at selvet er en selvdefineret illusion, formentlig bygget på uvidenhed.
Dog er det ikke nok, som du også er inde på at smide ud. Da det blot er en fysisk handling, men spørgsmålet er dog alligevel, om man kan frigøre sig fra selvet uden først at skulle omkring Paradiset, Nirvana osv. Kan det mon lade sig gøre, at befri sig selv fra selvet i det jordiske liv, også uden elektrochokbehandlinger, hvor glemslen er behandlingdformålet, når hjernecellerne smadres.
Det er jo ikke dér vi skal finde livskvaliteten, i glemslen. Kan den mon findes i livet uden, et selv?
Jeg tænker, altså er jeg. Men hvad tænkes, former vel også selvet, og tanken kan jo ændres.

Gode tanker sender jeg tilbage:-)

8 måneder, 25 dage siden
8 måneder, 25 dage siden

Kære Camilla

Rigtig spændende og interessant at læse din indslag!
Jeg tro hellere ikke at man kan slet sig selv. Når du taler om om at slette sig selv, tænker jeg på den sjælelige plan, vores indre. Man kan nok træffe et valg om et eller andet, at man ved det valg har sorteret eller ignoreret nogle følelser, oplevelser eller med mere.
Jeg har selv oplevet, når der bliver for meget med nogle følelser, kan jeg indstille mig selv på standby. Men på et andet tidspunkt er jeg nødt til at bearbejde igen. Når du taler om de ting som du har gemt i flyttekasse, af mine egne erfaringer, at ofte de ting som jeg holder af er det fordi personer, som har givet mig, og det har med mine følelser at gøre, derfor har jeg svært ved at smide ud.
Som du selv har nævnet at du normalt godt kan ignorere følelsen af tab, derfor vil jeg ikke kalde det at slette sig selv, måske snarere at flytte sig selv til noget andet som er mere tilpassende for én selv. Hvis jeg har forstået dig korrekt, det med " Byg op, slet, byg op, ..." Hvor jeg mener at byg op og flytte sig...er nok en del af livs udvikling.

Tak for ordene!
kh
L

8 måneder, 25 dage siden
8 måneder, 24 dage siden

Hej Camilla
Jeg har meget svært ved at forestille mig et selv uden en sjæl. Et selv uden sjæl må føle sig hjemløs? Krop og sjæl er da forbundne? For mig er sjælen vuggegaven alle de dybeste følelser både grimme og smukke. Sjælen er forbindelsen til naturen instinkterne og slægten. Ikke noget jeg ved som sådan? Der er mange sandheder måske en for hver af os? Flere spørgsmål end svar, spændende diskussion. Med gode tanker fra Ulla

8 måneder, 24 dage siden
8 måneder, 22 dage siden

Som jeg læser, så er der flere planer i dine ord.
- er selvet til uden vores kontrol =?
- er vi hvad vi producerer af 'selv-bestaltende"tanker, og i så fald forsvinder de ikke så sukkende nemt =?
- Er der ikke læreprocesserne i at skrive, slette, skrive, slette en følelse af ligegyldighed=?

Lidt bastant vil jeg sige: Intet slettes fra universet, og intet slettes fra selvets indre "hukommelsestavle", for jeg tror at meningen er at vi er evige i den forstand, at alt vi efterlader danner et større mønster for livet, genfødslen eller andres liv. Selv de helt små spor du har efterladt og slettet af dig selv, er ikke væk i universet, men tør du tro på at det er sådan, og at det ikke er ligegyldigt? :)
Hvad der kan slettes er 1- de spor, vi ser, at vi har efterladt 2- de minder og tanker, som vi ikke vil have 3- det som kan fjernes fra hukommelsen, så vi ikke kan fremkalde det.

Vi er ikke så vigtige, og vore tanker er så simple og primitive at vi nærmest som et barn, der tager første skridt, tror at vi med vore ord har skabt enorm fornyelse og fremskridt. Vi er børn i vore tankeverden, og som jeg nu er stolt og glad over at skrive det her inspirerende svar, så er vi alle børn, når vi ser, at vi har skrevet noget. I første færd vil vi gerne lade det gå videre, og ved næste erfaringsbane vil vi slette det, for det er jo primitivt - eller ligegyldigt. :)

På et mere pædagogisk plan, så er det et menneskes kår at føde en tanke og se den forsvinde eller tage form på ny, forsvinde eller gå videre til en arvetager.
Det giver en følelse af ligegyldighed at se, hvor lidt det betyder. Men ligegyldigheden opstår netop i at vi dømmer på "hvad vi kan se", fordi vi ikke kan se eller følge dens spor i hverken selvet eller universet. Men det er ikke ligegyldigt at opbygge sig selv, selv om vi ikke gemmer det, så har vi gemt det alligevel - og i mine øjne overdrager vi det i en eller anden forstand. I sidste ende gør vi os selv en tjeneste ved at danne os selv til noget, selv om vi ikke altid ser gevinsten eller nytten af det.Amadeus.

8 måneder, 22 dage siden
8 måneder, 22 dage siden

Kære Morpheus, jeg mener man kan genopfinde sig selv, i flere nuancer.
For mig handler det om at holde fast i de grundværdier man har med sig, og tage sig selv op til revision, hvilke veje vil jeg gå, og med hvem, og få en snak med sig selv om de store beslutninger i livet, lade dem hvile indtil du er parat til at udfører handlingen.
De ting der blev skrevet, var rigtig på det tidspunkt i livet, livet forandre sig og skrifterne gør det samme.
Man ser jo heller ikke sin egen udvikling hvis man sletter konstant, et bevis på at man har levet, og taget nogle genveje indimellem, og blevet klogere.
Vh. Hanne Fink

8 måneder, 22 dage siden
8 måneder, 22 dage siden

"Børn i vores egen tankeverden". Det kan der måske være noget om.
Det kræver dog, at vi er umiddelbare i forhold til livet og vores interaktion med dette. Det er børn oftest. Det oplever jeg sjældent, at voksne mennesker formår, medmindre de har boet afsondret og uspoleret.
Er det nødvendig at se sin egen udvikling? tænker jeg.
Efter min opfattelse er det handlingerne, der afspejler menneskets egentlige grundværdier. Jeg ville slet ikke orke at forholde mig til min egen udvikling. Derfor læser jeg sjældent noget jeg har skrevet mere end én gang. Udviklingen sker i den skrevne proces, oplever jeg. Når den er manifesteret, er den ikke længere relevant, fordi der er renset ud og skabt grobund for forandringen, eller endda følelsen af frihed. Måske er det også forskelligt, hvordan selvet opfattes. Jeg tror på en sjæl, men ikke, et selv, fordi det kan brydes ned og opbygges på ny. For selvet er vel i højere grad formet ved tanken, som altid er tilfældig og derfor ikke umiddelbart er bevidst styret.
Den er opdraget og dannet kulturelt, socialt og verbalt. Tanken er overleveret og styret af for mange ufrivillige indlagte ydre ideer om hvad man skal være, eller ikke være. Hvem man er og hvad der kendetegner én, er ikke defineret af væren alene og derfor har selvet vel intet med det oprindelige at gøre, altså sjælen og naturen, tænker jeg.
Sjælen er ånd og ånd er ikke bundet af ovenstående, men af væren alene, tænker jeg.
Ofte har jeg læst om mennesker, der har været ude for skelsættende begivenheder og hvordan det forandrer dem for altid som mennesker. Derfor kan grundværdier også opføre sig utilregneligt, hvis grunden fjernes, eller hvis begivenheder forandrer tankeverdener, fordi skæbnen drager afsted med det ellers så faste overbevisninger. Når dette er sagt, så aner jeg jo ikke, hvordan det forholder sig. Dog syntes selvet er være en dimension af mennesket, som intet har med menneskets oprindelige natur at gøre. Netop fordi det er afhængigt af for mange ydre faktorer, der til alle tider vil forme og nedbryde det, over tid.

8 måneder, 22 dage siden
27 dage siden
#8

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

27 dage siden
26 dage siden

Spændende emne... faktisk så spændende, at jeg må tænke mig godt om før jeg skriver noget. Måske vender jeg retur med et bidrag.
Poul

26 dage siden
12 dage siden

Spændende, men også vanskeligt emne.

Jeg mindes at jeg engang i bladet "Ingeniøren" stille denne opgave:
"Beskriv et interface der muliggør kommunikation imellem det materielle legeme og den immaterielle sjæl."

For jeg så et sådant interface (en "ting" der gør det muligt at have en kommunikation imellem to størrelser.) som en nødvendighed. Hvis sjælen er i legemet, hvordan kan den så vide hvor legemet er? Der må være en information om legemets tilstedeværelse, som skal tilgå sjælen, ellers vil de to ikke kunne følges ad. Eller omvendt selvfølgelig.

Dette interface skal på én gang besidde disse egenskaber: Det skal være materielt for at kommunikere med det materielle legeme, og det skal være immaterielt for at kunne kommunikere med den immaterielle sjæl.
Hvordan kan indtagelse af alkohol - en materie - skabe sjælelige forandringer? (Det påvirker jo psyken.)
Hvordan kan sjælen lide smerte, når legemet skades? Hvordan kan medicin i det hele taget virke på sjælelige tilstande, når medicinen er materie?
Osv.

Der var ingen der havde noget meningsfuldt at sige. (Måske syntes de at spørgsmålet var meningsløst?)

Min eget svar er at et sådant interface ikke kan eksistere.
Forestillingen om mennesket som en sjæl/legeme dualitet støder uvægerligt ind i selvmodsigelser.

12 dage siden
10 dage siden

At slette sig selv

Vildt spændende emne, som jeg har arbejdet med nogle år nu. Dog ikke 43 år.
Nærmener små 10 år.

Jeg mener, at jeg har slette mig selv, gennem at stille spørgsmål, uden at kunne finde svar.
Hvad er jeg-selv?
Hvem er jeg-selv?
Det bliver hver gang et 'både og svar'.
Men der er en tendens i svarene.

At jeg er både X og Not-X. Uanset hvad X så er, viser det sig, at jeg er mere Not-X.

Eller på mere dagligdags dansk: Jeg er ikke X.
Eller bare: Jeg er ikke.

Og så kommer spørgsmålet.
Kan man slette noget, som ikke er?
Man kan vel kun slette billedet af selv?
Man, hvorfor holde på et falsk billede i første omgang?

Med den tilgang, vil jeg reflektere lidt over det, som du skriver.
Jeg sætter selvet = Jeget.
Er der en fejl, så korriger mig endelig.

Ad: "Kan det være livskvalitet at slette sig selv?"
Hvis man har slettet sig selv, hvem er det så, der oplever denne livskvalitet?

Ad: "Kan man overhovedet slette sig selv"
Som oven for antydet. Man kan slette sin selvforståelse, selvopfattelse og selv-så-meget-andet. Det er det selv som kognitiv psykologien peger på som: Jeg-teori.
Kognitiv psykologien siger dog også, at denne teori er meget stabil.

Ad: "vil stemmen, eller endda historierne altid trænge igennem"
Vores underbevidsthed vil holde fast.
Men spørgemålet er: Er vi som selv vores historie?
Eller er vi et selv; med en historie?
Jeg har også en højre hånd. Men jeg er ikke den højre hånd.
Og hvem er det, der behandler dette spørgemål?
Søren Kierkegaard skriver:
"Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv".
Men der forudsætter han vist det, som han beskriver. Det er det er kaldes for cirkulær argumentation.

Ad: "fastholde selvet i en form for udtryk?"
Det vil jeg sige nej til.
Vi fastholdes i en opfattelse af os selv eller et slev.
Det gør vi i det felt af påvirkninger, som vi oplever som en automatisk beskrivelse af selvet.
Men den er mere mekanisk end automatisk.
Den er styret af andre henvendelse. De mennesker vi møder, henvender sig til os gennem deres billede af, hvem vi er. Og vores underbevist tegner disse input ind i en skabelon, som vi har formet (eller ladet forme) tidligere i livet, ud fra en endnu tidligere skabelon som går forud for selvet. Nemlig det, at vi er et mennesker med en naturhistorie. Vi har forældre, der har forældre osv. Hver generation har samlet lidt sammen på turen og givet dette videre til næste generation.
Denne historie bygger på en biologisk skabelon.
Det er vore biologi og dermed forudsætningen for oplevelsen af et selv.
Denne biologi er opbygget inden for en kemisk skabelon, som igen er givet af en fysisk skabelon.
Når vi ser på hele denne pakke af forudsætninger. Hvor stor del af denne pakke er så selvet? Som et individuelt selv, til forskel fra alle de andre mennesker, der også oplever et individuelt selv?
Er oplevelsen af et selv måske blot et menneskeligt vilkår, på samme måde, som oplevelsen af varmt og koldt?

Ad: "Jeg har slettet mig selv hele livet igennem"
Sletter vi mere end vi tegner?
Eller er det en balance?
Er: "Jeg er den der sletter mig selv" ikke netop en del af denne tegning af et selv. En del som forbliver efter at noget andet er slettet?

Ad: "Når der bliver for meget af mig, så sletter jeg"
Fed tanke. Tak for den.

Ad: "... af en mærkværdig årsag"
Er denne årsag inden for eller uden for selvet?

Ad: "ikke få mig selv til at slette/smide ud"
Gemme væk eller smide ud. Hvad er den aktuelle forskel?

Ad: "følelsen af frihed, når jeg sletter"
Hvad eller hvem oplever friheden når selvet er slettet?

Ad: "Men det er jo en stakket frist, da mennesket skaber sig selv konstant"
Det ved jeg ikke noget om. Hvordan kan vi vide at det forholde sig sådan?
Er det ikke troen på en skabelsesberetning. Et narrativ?

Ad: "Jeg forstår ikke helt min egen logik"
Det gør den ikke mindre interessant.
Din egen? Hvad er det så det er slettet?
Et eller andet bevæger dig til at tænke og skrive dette.?
Måske sletter du vitterligt dig selv. Og så må der også være noget, der bevæger dig til det?

Ad: "Byg op, slet, byg op, slet og det snart gennem 43 år"
Du må have meget erfaring. Håber, at jeg må trække lidt på din erfaring. Og at du vil bruge skrivetid på at reflektere over nogle af mine spørgemål.

Ad: "Måske vil jeg bare ikke fastholde mig selv i selvet og sletter for at lade nye landeområder i selvet åbne sig for mit indre blik"
Det lyder klogt i forhold til min forståelse.

Ad: "Men jeg er jo den jeg er"
Hvordan ved vi, at der er noget? Altså til forskel fra ikke-noget.
Hekse er ikke noget. Alligevel fik mennesker italesat at hekse var noget.
Dermed har vi erfaring for, at vi mennesker kan italesættes ikke-noget som noget.

Ad: "måske med pynt af erfaringer og måske en form for udvikling."
Måske ...
Måske alene oplevelsen af udvikling.
Måske blot en illusion.

Wernn

10 dage siden
10 dage siden

Hej Wernn
Jeg vender tilbage. Skal lige tænke og håber på at lyset rammer hjernebarken på et tidspunkt, så der kan opstå en tanke eller to.
Skriver tilbage i næste uge, når livet har lagt sig lidt til ro.
God weekend!
Camilla

10 dage siden
4 dage siden

Der er altså virkelig mange spørgsmål Wernn. Man bliver jo kugleskør og bagefter træt. Nu har jeg tænkt lidt, eller snarere, jeg blev træt efter et stykke tid. Ikke grundet dine vinkler, for det er da vældig interessante spørgsmål. Jeg tror bare ikke jeg evner at reflektere lige nu. Så indtil lyset bryder min skaldepande, så må jeg lade dig være mange svar skyldige.
Måske vågner knolden igen. Jeg håber, eller måske er der bare slettet for good.
Det er jo længe siden, jeg lavede det indlæg, så stemningen på et indre plan er fløjet. Det er ikke sådan med de fugle, når de alle sidder på tagets top. Bare man kunne fange en enkelt og beholde den i sin hule hånd.
Men man er vel den man er... og allerede her er jeg ved at kløjs i sætningen. For mennesket udvikler og afvikler vel sig selv igennem hele livet, fra den dag de bliver født.
Man forandres og med alderen evner tankevirksomheden også at beslutte sig for anvendelsen af brugbare dynamikker, der fungerer for den enkelte.
Nogle mennesker er virkelig gode til at tage en maske på, alt afhængig af, hvilken situation de befinder sig i. Så er der nogle der fremstår mere autentiske og egentlig bare er den de er, simpelthen fordi de enten hviler nok i sig selv, eller ikke kan finde ud af kamæleonlegen.
Jeg er nok det man kalder autentisk, fordi jeg som udgangspunkt er født grænseløs. Men det er de fleste vel i bund og grund.
Grænserne er noget jeg har måttet udvikle, fordi det ellers bliver svært at navigere i selskab med andre mennesker og på arbejdspladser.
Men ofte vælger jeg at være stille, simpelthen for ikke at gå over stregen, da jeg i bund og grund mener, at mennesker tager på vej over tåbelige ligegyldigheder. Det er naturligvis ikke sandt, så derfor må jeg tone mig selv ned, for ikke at fremstå som den kraftidiot, eller den sandsigerske ( kommer an på øjnene der ser) jeg nogen gange kan være.
Det betyder jo så også, at tiden har gjort noget - erfaringerne gør også noget. Og er jeg det samme menneske idag, som for tyve år siden.
Bestemt ikke! og faktisk husker jeg ikke længere, hvem jeg var og dog hænger der en ide og nogle overleveringer ved, som skaber mennesket med fortid. Det er jo ikke altid en selv, der definerer, hvem man er. Det gør omgivelserne også i tide og utide, uden nogen som helst forståelse for helheden. Er jeg det jeg skriver lige nu. Næ, på ingen måde vil jeg sige.
For mit humør kan skifte og derved vil hele stemningen og indholdet ændre sig. Så jeg er ikke mine skrevne ord. Ligesom jeg heller ikke er min hånd. Men jeg lever med dem, ordene flygtigere end hånden. Den sidder gudskelov fast endnu. Så selvet er vel en illusion, en vag forestilling om, jeg'et. Der er kulturer hvor man slet ikke har et jeg. Der er man blot væren og her kommer den kognitive psykologi virkelig på dybt vand og Freud ligeså, nå ja individualismen kan vi skyde en hvid pil efter, for jeget eksisterer ikke. Så måske er det slet ikke så vigtigt at prøve at forstå, hvem man er, for set i det store perspektiv er vi ligegyldige for verden, og dog bruger mennesket uanede mængder tid på den slags tåbeligheder. Why? Hænger udviklingen sammen med forbrugsindustrien og romantikken?. Hvem fandt dog på dette, jeg.
Jeg tænker, altså er jeg. Udemærket, men det siger stadigvæk intet om, hvem jeg er og om jeget eksisterer.
Jeg er bare, hvilket leder mig hen til tanken om ren væren. Er vi ikke blot væren, mere end vi er et jeg.
Camilla

4 dage siden

Besvar debattråd

Debatten Udslettelse af selvet er startet 18/03-2019 19:56 af Camilla Morpheus (Morpheus) og er placeret under Selvudvikling og livskvalitet.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

42Statsborgerskab
5 timer, 41 minutter siden · Nicolas Jessen
3132Dagens ord
12 timer siden · Engbo
333Kontraster
15 timer siden · Savanti
2Hærværk
1 dag, 1 time siden · dino
26Ligheder
1 dag, 14 timer siden · Savanti
1Journaliststuderende på jagt efter ...
4 dage siden · Eddie
13Udslettelse af selvet
4 dage siden · Morpheus
40Forskningsprojekt om konflikt og ko...
4 dage siden · Morpheus
109Homofobi
4 dage siden · leviP
1Det sner på fyldepennen kan jeg se
5 dage siden · Engbo
14Entropi og evolution
6 dage siden · dino
20Det kimer nu til vinterfest
8 dage siden · dino
33Løsrivelse - af provinser og hele l...
12 dage siden · dino
0Gælds styrelsen .
14 dage siden · Savanti
6Hvem ejer og driver fyldepennen.dk
14 dage siden · Engbo
11El-biler
15 dage siden · dino
8En lille opgave
15 dage siden · dino
1Brug af navne i bøger?
16 dage siden · Eddie
58Demokrati
16 dage siden · dino
3Er der en vinkender tilstede?
21 dage siden · ordkløver6
6Noget galt i halsen? Sprog og biolo...
23 dage siden · dino
6Er E-sport sport?
24 dage siden · dino
2Er man tvunget til tavshed?
26 dage siden · Eddie
29Sentimentalitet
28 dage siden · Wernn
5Pengetroen
28 dage siden · Wernn
14Kunst og digte
1 måned siden · rasmusgron
19Lykke
1 måned, 3 dage siden · Engbo
53Politiske ideologier anno 2019
1 måned, 4 dage siden · Wernn
2Gådemagerens Gade aka Svendborg Mys...
1 måned, 9 dage siden · Jes B
1Det store intet
1 måned, 12 dage siden · dino
106Dagens Vits
1 måned, 13 dage siden · Savanti
5Bøger om at skrive
1 måned, 26 dage siden · neran
16Køn
2 måneder siden · JohannesB
0Sekterisk aggression
2 måneder, 2 dage siden · dino
0Diskrimination af kvindesport?
2 måneder, 3 dage siden · dino
0Skrivegruppe Midtjylland
2 måneder, 7 dage siden · MissJPHC
47Er mænd mere jaloux end kvinder?
2 måneder, 9 dage siden · dino
0Gode fonde til rejselitteratur
2 måneder, 9 dage siden · Rejseforfattere...
2Uartige børn i gamle dage og idag
2 måneder, 12 dage siden · Engbo
6Lige margener?
2 måneder, 13 dage siden · Pia Hansen
1Hvad betyder
2 måneder, 14 dage siden · dino
3Børnebogsforfatter Søges
2 måneder, 16 dage siden · NAHansen
0Internet
2 måneder, 16 dage siden · Savanti
2Redigering
2 måneder, 16 dage siden · Machula T.
1Margit Sandemo
2 måneder, 25 dage siden · dino
1Kvindelige betalæsere søges
2 måneder, 27 dage siden · dino
6Jalousi
2 måneder, 27 dage siden · dino
12Min nye bog er netop sat i salg
2 måneder, 28 dage siden · Fink
19Mere end almindelig klangfuld
3 måneder, 9 dage siden · dino
1Synonymer
3 måneder, 12 dage siden · JohannesB
0Min pc nægter mig adgang til Facebo...
3 måneder, 16 dage siden · sofiesverden
4Vil I venligst lade være med.
3 måneder, 19 dage siden · knudkp
30Kristendom
3 måneder, 22 dage siden · Engbo
2Hjælp - flyt af tekst til anden kat...
3 måneder, 24 dage siden · knudkp
1En god slutning
3 måneder, 25 dage siden · dino
2Skrivegrupper eller blot makkere
3 måneder, 27 dage siden · heksemutter
2Kulturkanon
3 måneder, 28 dage siden · Engbo
23folkeafstemning
4 måneder, 3 dage siden · Engbo
18Dinosaurus.
4 måneder, 5 dage siden · JohannesB
3Sletning af profiler
4 måneder, 5 dage siden · NAHansen
0DI Georges syndrom. Helbreds opdate...
4 måneder, 8 dage siden · Savanti
6Samtykke
4 måneder, 9 dage siden · dino
1Beskyttelse af truede dyrearter
4 måneder, 9 dage siden · dino
12Forfatteri og ensomhed
4 måneder, 9 dage siden · NAHansen
2Har du osse været ude for det?
4 måneder, 9 dage siden · NAHansen
1Redigering af kategori efter public...
4 måneder, 9 dage siden · NAHansen
4Livsbane . Livsveje. Livsvalg.
4 måneder, 11 dage siden · Nicolas Jessen
4Grammatikkurser?
4 måneder, 11 dage siden · Mette-Maj Ronja
63Hvad er meningen med livet?
4 måneder, 11 dage siden · dino
0Spam fra profilen : Ellen baby
4 måneder, 16 dage siden · knudkp

Selvudvikling og livskvalitet

13Udslettelse af selvet
4 dage siden · Morpheus
4Livsbane . Livsveje. Livsvalg.
4 måneder, 11 dage siden · Nicolas Jessen
4Grammatikkurser?
4 måneder, 11 dage siden · Mette-Maj Ronja
82Perfekt?
8 måneder, 19 dage siden · Engbo
23Efter døden
8 måneder, 19 dage siden · dino
32Din dag.
10 måneder, 7 dage siden · Eddie
2Pigen på piedestalen
10 måneder, 15 dage siden · dino
3Lidt om dig og mig :-)
1 år, 6 måneder siden · nillepoulsen
11Kønsskifte
2 år siden · smukkehjerte
9Ensomhed
2 år siden · Fink
20OCD
3 år siden · michalik82
5Fortrydelse og anger
3 år siden · dino
7Hedonistisk tilvænning ?
4 år siden · Engbo
8Alderdom
4 år siden · dino
8At se sig selv udefra
4 år siden · Fink
14Viser
4 år siden · dino
18Nye venner?
5 år siden · Mikala
26Kan I finde jer selv, horoskop ?
5 år siden · frivole
4Særlig sensitiv
5 år siden · Fink
12Kognitivitet ?
5 år siden · xanadue
1Jeg
5 år siden · Babyangel85