Hej kreative mestre ❤️
Kender nogen herinde til andre, eller sig selv, der er blevet headhuntet af et forlag?
Jeg undrer mig nemlig generelt over forlags forretningsmodel, særligt efter at jeg engang læste et instagram-opslag fra altid informative og inspirerende Aydin Soei, om hvordan forlaget Gyldendal havde behandlet Yahya Hassan og andre kunstnere som var de bilsælgere; som jeg husker det (og jeg husker dårligt!), så skrev han om hvordan Hassan var blevet presset af forlaget til at reklamere for sig selv, i en alder af 18 (!). Det burde være kriminelt!
Én ting er at give give en 18-årig fra et udfordret boligområde, der skriver kontroversielt om egne forældre blandt andet, en stor forlags-kontrakt; selvfølgelig vil det afføde jalousi fra nærområdet, og selvfølgelig beder man ikke et 18-årigt barn om at være medvirke i Deadline på DR2 - skulle barnet selv have taget initiativet, ville et ansvarligt forlag have gjort ALT for at forhindre det; hvis ikke forlaget udelukkende var drevet af kynisk, og kortsigtet, profitjagt.
Noget andet er at forlag generelt i dette land pålægger kunstnerne så meget ansvar som de gør, eller som mit indtryk i hvert fald er fra udgivne forfattere - det virker i min verden helt ufatteligt kortsigtet, og som en forældet forretningsmodel.
Talent skal da plejes, sensitiviteten der driver næsten alle forfattere skal da ikke blot respekteres, eller endnu værre "tolereres" som nok mest er tilfældet i forlags tilfælde, den skal da dyrkes, sensitiviteten!! Ingen forfattere er perfekte, absolut ingen, men ligesom i sportsverdenen har talent brug for coaching/terapi, og for rådgivning.
Noget andet er at basere sin forretningsmodel på at arbejderen SELV opsøger fabrikken - ville man se samme forretningsmodel i andre brancher? Nej, dér ville forretningen ofte selv opsøge talent, eller hyre nogen til det, hvis ellers forretningen tænker langsigtet - fordi at innovationen der skal for ikke blot profit men sprængning af banken pr. definition vil være uden for det etablerede establishment, friskt blod - forlag er som regel de sidste i verden til at spotte genialitet, fordi at de ikke kan se skoven for bare træer. Næsten alle de største forfattere, kunstnerisk og med tiden også profitmæssigt, er i første omgang blevet afvist af forlags rigide læsning. Men det er jo hvad agent-firmaer og lignende er til for - ikke kun at repræsentere talent, men også at pleje det (i bedste tilfælde, selvfølgelig) - men ikke som sådan at spotte det. Dét burde tilfalde forlagene.
Yahya Hassan begik ikke selvmord - han mistede livet til selvmord; der er en forskel. Og jeg anklager hermed hele den danske etablerede forlags-branche, inklusive aviserne og tv-medierne, for ikke kun hans død men også for utallige andres. Kunstnere og det at være kreativ går ikke hånd i hånd med også at være forretningsmænd-, -kvinder, og -nonbinære. Den kreative proces, evolution, går i stå når man samtidig skal agere pr-agent for sig selv.
Selvfølgelig har det smalle danske marked en stor rolle i alt dette, medmindre man tænker langsigtet investeringsmæssigt - analfabetismen i hele verden styrtdykker, det globale marked og mulighederne for oversættelser stiger eksplosivt; de mest udbredte sprog i verden bliver talt af flere og flere fra mindre sprogområder - potentialet for vækst i forlagsbranchen har aldrig været større, særligt klimakrisen taget i betragtning som inden for en nær fremtid (!) formentligt vil betyde et nødvendigt, muligvis statsligt påtvunget, fald i materialistisk tidsfordriv og et comeback for mere traditionelle fritidssaktiviteter såsom læsning, hvadend det er analogt eller digitalt.
Se dette interview med Yahya Hassan - observer den livsglæde hans "succes" stjal fra ham. Læg mærke til hvad han siger til sidst, og bid mærke i hvor fantastisk en fotograf han var, blandt hans mange talenter (han rappede i sine unge dage i skolegården, har jeg hørt, men hans rigide stil blev ikke bredt respekteret; samme rigide stil har mange legendariske MC'er givet udtryk for at have haft i sin ungdom, til traumehealing/Hip-Hop forløste spændingerne i kroppen og frigav stemmebåndet og lungernes kapacitet nødvendig for kunstarten rap) -
"...jeg synes at det er ærgerligt at man skal være god til det hele, at ens muligheder for at få en uddannelse ikke er mulige fordi at man er dårlig til matematik, eller til nogle andre ting, når man stadig er god til alt muligt andet - at ens potentiale bliver fuldstændig afvist fordi at man ikke kan nogle få ting, i forhold til alt det andet man kan. (...). Så vil jeg gerne på forfatterskolen bagefter. (...) Det er min drøm. Jeg håber at jeg kan komme til at leve af at skrive... jeg kan jo ikke så meget andet..." - Yahya Hassan.