Jeg ynder at læse evangelierne og epistlerne (brevene). Jeg har også læst dele af det gamle testamente, men er ikke begejstret.
Faktisk er jeg ret ligeglad med det meste, af det der står i Bibelen, for jeg føle ikke, at jeg har brug for hverken frelse, syndsforladelse eller en dybere mening med livet. Til gengæld har jeg brug for at forstå begreber som kærlighed og godt og ondt, hvilket jeg synes, Bibelen kan hjælpe mig med.
For mig er Jesus et billede på den rene kærlighed. Jesus kunne som karakter provokere sin samtid, men også fascinerer og forundre den og alt dette skyldes hans nytænkning af de førnævnte begreber. Senere hen har kirkerne så forurenet Bibelen med deres egne dårlige normer og moral, og jeg billiger på ingen måder kirkerne.
Af bibelvers der har betydning for mig, kan jeg blandt mange nævne (i forkortet længde)
"Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden." (1. Joh. 4:17-18)
" For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være." (Matth. 6:21)
"Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode." (Rom. 12:21)
Og så alligevel en enkelt hér fra det gamle testamente:
"Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt." (Præd. 3:1)
Jeg holder også meget af "Billedet med jordbunden" og "Den fattige enkes gave."