Först når man har sluppet bogstav troen at en mand skal stenes til döde, fordi han samlede brænde til madlavning på en sabat - svarende til, når man drejer på el komfuret i dag? Folkets reeaktioner, når jeg skriver/taler det synspunkt, gör mig endnu mere oprört. "Det var nödvendigt med hårde straffe i datiden." Sådan noget vrövl, sådan en fölelses kulde. Der ville være millioner, der skulle stenes, hvis den lov blev brugt i dag. Nå, det Nye Testamente har jo også en anden holdning: "I har hört, hvad der er sagt af de gamle... men jeg siger jer." Så læs Bibelen, som en hver anden bog, hvor man fatter en mening - og selv danner en. Men jeg synes at man skal lytte/læse advarslen: "Den tid skal komme, da I vil slå ihjel og mene at I gör mig en dyrkelse." Advarslen er overhört rigtig mange gange med blodige krige i kristendommens navn eller godkendelse.

At tale om biblen er også at tale om tro, men jeg vil forsøge at holde mig til biblen i det følgende. Det hænder, at jeg læser i biblen. I den finder jeg en sagnverden (jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det lige nu), skrevet i et sprog, der er anderledes end det jeg bruger. Når jeg læser biblen, skal det være med nysgerrighed og langsomt, så jeg smager på det skrevne, inden jeg sluger det.
Og tilbage til udtrykket sagnverden. Det er ikke alt, jeg sluger. Der er facetter, som jeg idealistisk set er uenig i, og der er facetter, hvortil jeg mener, at det formentlig er udtryk for nærøstens kulturelle og religiøse standpunkt for 2000 år siden.
Biblens betydning for mig er som inspirationskilde (og til tider frustrationskilde). Den er et fælles kulturel grobund, som læses så forskelligt, at jeg til tider kan undre mig over, at der er tale om samme bog.
/Louise

Bibelen er det gamle testamente jødernes historie. Og det nye testamente kristendommens historie. En grundig viden om de to testamenter er at anbefale generelt. Lige som viden om Koranen og andre religioners såkaldte hellige bøger også er vigtigt.
Bøgerne som sådan gør ingen fortræd. Vi har jo ytringsfrihed.
Men nogle religiøse samfund bruger de "hellige skrifter" som lov, fortolket frit af et dømmende præsteskab der eksekverer domme. Det er her det ofte går galt.

Jeg ynder at læse evangelierne og epistlerne (brevene). Jeg har også læst dele af det gamle testamente, men er ikke begejstret.
Faktisk er jeg ret ligeglad med det meste, af det der står i Bibelen, for jeg føle ikke, at jeg har brug for hverken frelse, syndsforladelse eller en dybere mening med livet. Til gengæld har jeg brug for at forstå begreber som kærlighed og godt og ondt, hvilket jeg synes, Bibelen kan hjælpe mig med.
For mig er Jesus et billede på den rene kærlighed. Jesus kunne som karakter provokere sin samtid, men også fascinerer og forundre den og alt dette skyldes hans nytænkning af de førnævnte begreber. Senere hen har kirkerne så forurenet Bibelen med deres egne dårlige normer og moral, og jeg billiger på ingen måder kirkerne.

Af bibelvers der har betydning for mig, kan jeg blandt mange nævne (i forkortet længde)

"Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden." (1. Joh. 4:17-18)

" For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være." (Matth. 6:21)

"Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode." (Rom. 12:21)

Og så alligevel en enkelt hér fra det gamle testamente:

"Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt." (Præd. 3:1)

Jeg holder også meget af "Billedet med jordbunden" og "Den fattige enkes gave."

Noget der har gjort indtryk fra Bibelen på mig er at Jesus mener, at der er ikke den synd der ikke kan tilgives den der angrer. Kun den der ikke tror er helt igennem rådden og kan ikke tilgives.

Så det hjælper ikke at leve lovlydigt og behandle folk ordentligt, hvis man ikke tror.
Det er bedre at begå mord, voldtægt, mandatsvig og seriepædofili, hvis man bare tror på Gud.

Så her kan man vælge at blive sur!

Men måske handler det om noget andet. Om farisæere, bedrevidende, hovne og arrogante der tror at de er rigtige.
Dem kan man slynge i hovedet at en fattig og uskolet forbryder kan være et bedre menneske. Ikke mindst hvis han beder om tilgivelse for sine synder.

Hvad man end mener om Bibelen, så er den et resultat af at nogen har tænkt over tingene.
Jeg ser det som et problem at den er en dårlig kilde til oplysning om fortiden. For den er gennemredigeret og har dermed mistet sin troværdighed.
Det kræver forskning at skille sandt fra digt.

Kenny

Hvis du nu læste Bibelen som litteratur med mange forfattere fra meget længe siden, i stedet for at læse den som "Guds Ord" (for det er jo det du gør, når du læser den på andres præmisse) så vil du se at det er en virkelig god bog - den bedste.

I min ungdom troede jeg på Bibelen som Guds ord, men efterhånden gik det op for mig at det var religionernes dogmer jeg troede og det var dem jeg læste ind i Bibelen. Så holdt jeg op med det (det tog nogle år) og begyndte at se den som litteratur. Og sådan har den fulgt mig gennem livet.
Man kan udmærket være ateist og sætte pris på Bibelen.
Jeg er ikke ateist i strengeste forstand, men jeg tror ikke på at Gud på noget tidspunkt har siddet og skrevet bøger.

Spændende debat, du starter her.
Næste gang kunne det være vildt fedt at debattere nogle ateisters behov for at overbevise andre om lige præcis deres verdensbillede. Hvem er det nu, der ellers gør det? Det ligger liiiige på tungen, men jeg kan simpelthen ikke komme på det :)

Jeg læser også Bibelen som andet litteratur og derfor har den værdi. Jeg er ked af at være uenig med Gud, når han beordre Moses til at fire en mand uden for byen og stene ham til døde. Forbrydelsen var, at manden havde samlet brænde til et bål for at lave et måltid mad. Jeg får ikke større sympati, når jeg høre kristne forsvare det med ord som " nå, ja, men det var jo nødvendig på den tid." Ja, for i nu tiden vil det jo svare til at tænde for elkomfuret. Så mange skulle stenes i dag.--- Vel, det Ny Testamente er mere human på de fleste områder. Det der bekymrer mig på hin dag, er at Jesus uddyber d, 6. bud om utroskab med at bare man har i tankerne at forføre --. Man som mand må altså ikke bemærke alle de dejlige kvinder. Her har jeg brug for en god sagföre.

Men jeg føler også en pligt til at indrømme, at jeg ikke kan være uenig med kristendommen: Du skal elske din næste - og budskabet fred på jorden. Men ofte bliver budskabet brugt so det modsatte - man har ført grusomme krige i kristendommens navn -ofte kristne mod kristne. Del tyskerne soldater bar ord som "Gud er med dig" på soldaterne bælter.

En ateist der har forholdt sig til sin ateisme vil vide, at tro er en helt normal menneskelig reaktion mod meningsløsheden. Vælger man ikke at tro, hvad tror man så? Hvis svaret er ingenting, så tror jeg ikke på, at man har tænkt mit spørgsmål nok igennem.

Jo, jeg forsøger at forholde mig. Jeg tror bare, at mennesker selv skal plante en Paradisisk have - og det drejer sig om oplysning. Mange mener faktisk, at krig er en naturlig ting. Vi bor oplys være medmennesker om at der er bedre at sige pröblemer lyst på demokratisk vis end at slås for retten. Så lad os bruge sætninger som salige er de som stifter fred (Bjergprædiken) eller FNs pligt til at löse problmer.