Först når man har sluppet bogstav troen at en mand skal stenes til döde, fordi han samlede brænde til madlavning på en sabat - svarende til, når man drejer på el komfuret i dag? Folkets reeaktioner, når jeg skriver/taler det synspunkt, gör mig endnu mere oprört. "Det var nödvendigt med hårde straffe i datiden." Sådan noget vrövl, sådan en fölelses kulde. Der ville være millioner, der skulle stenes, hvis den lov blev brugt i dag. Nå, det Nye Testamente har jo også en anden holdning: "I har hört, hvad der er sagt af de gamle... men jeg siger jer." Så læs Bibelen, som en hver anden bog, hvor man fatter en mening - og selv danner en. Men jeg synes at man skal lytte/læse advarslen: "Den tid skal komme, da I vil slå ihjel og mene at I gör mig en dyrkelse." Advarslen er overhört rigtig mange gange med blodige krige i kristendommens navn eller godkendelse.

At tale om biblen er også at tale om tro, men jeg vil forsøge at holde mig til biblen i det følgende. Det hænder, at jeg læser i biblen. I den finder jeg en sagnverden (jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det lige nu), skrevet i et sprog, der er anderledes end det jeg bruger. Når jeg læser biblen, skal det være med nysgerrighed og langsomt, så jeg smager på det skrevne, inden jeg sluger det.
Og tilbage til udtrykket sagnverden. Det er ikke alt, jeg sluger. Der er facetter, som jeg idealistisk set er uenig i, og der er facetter, hvortil jeg mener, at det formentlig er udtryk for nærøstens kulturelle og religiøse standpunkt for 2000 år siden.
Biblens betydning for mig er som inspirationskilde (og til tider frustrationskilde). Den er et fælles kulturel grobund, som læses så forskelligt, at jeg til tider kan undre mig over, at der er tale om samme bog.
/Louise

Bibelen er det gamle testamente jødernes historie. Og det nye testamente kristendommens historie. En grundig viden om de to testamenter er at anbefale generelt. Lige som viden om Koranen og andre religioners såkaldte hellige bøger også er vigtigt.
Bøgerne som sådan gør ingen fortræd. Vi har jo ytringsfrihed.
Men nogle religiøse samfund bruger de "hellige skrifter" som lov, fortolket frit af et dømmende præsteskab der eksekverer domme. Det er her det ofte går galt.

Jeg ynder at læse evangelierne og epistlerne (brevene). Jeg har også læst dele af det gamle testamente, men er ikke begejstret.
Faktisk er jeg ret ligeglad med det meste, af det der står i Bibelen, for jeg føle ikke, at jeg har brug for hverken frelse, syndsforladelse eller en dybere mening med livet. Til gengæld har jeg brug for at forstå begreber som kærlighed og godt og ondt, hvilket jeg synes, Bibelen kan hjælpe mig med.
For mig er Jesus et billede på den rene kærlighed. Jesus kunne som karakter provokere sin samtid, men også fascinerer og forundre den og alt dette skyldes hans nytænkning af de førnævnte begreber. Senere hen har kirkerne så forurenet Bibelen med deres egne dårlige normer og moral, og jeg billiger på ingen måder kirkerne.

Af bibelvers der har betydning for mig, kan jeg blandt mange nævne (i forkortet længde)

"Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden." (1. Joh. 4:17-18)

" For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være." (Matth. 6:21)

"Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode." (Rom. 12:21)

Og så alligevel en enkelt hér fra det gamle testamente:

"Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt." (Præd. 3:1)

Jeg holder også meget af "Billedet med jordbunden" og "Den fattige enkes gave."

Noget der har gjort indtryk fra Bibelen på mig er at Jesus mener, at der er ikke den synd der ikke kan tilgives den der angrer. Kun den der ikke tror er helt igennem rådden og kan ikke tilgives.

Så det hjælper ikke at leve lovlydigt og behandle folk ordentligt, hvis man ikke tror.
Det er bedre at begå mord, voldtægt, mandatsvig og seriepædofili, hvis man bare tror på Gud.

Så her kan man vælge at blive sur!

Men måske handler det om noget andet. Om farisæere, bedrevidende, hovne og arrogante der tror at de er rigtige.
Dem kan man slynge i hovedet at en fattig og uskolet forbryder kan være et bedre menneske. Ikke mindst hvis han beder om tilgivelse for sine synder.

Hvad man end mener om Bibelen, så er den et resultat af at nogen har tænkt over tingene.
Jeg ser det som et problem at den er en dårlig kilde til oplysning om fortiden. For den er gennemredigeret og har dermed mistet sin troværdighed.
Det kræver forskning at skille sandt fra digt.

Jeg har læst BIbelen jeg er træt af at hører om den . Jeg har dog en speciel udgave af Bibelen som jeg tror kunne sælges fordi den er meget meget gammel men er der nogle der har forstand på den slags så må i gerne give et prej hvem man skal henvende sog til? Det jeg har fået ud af Bibelen, hvis jeg skal sige positivt er Matthæus evangeliet resten er lige til st lukke op og skide i efter min mening. Den er jo old gammel ligesom en " gammel dansk burde være ny". Hvorfor er der nogle der går efter en old sag det er som at vente oå "jule manden" som er ens onkel eller far der er klædt ud sådan er det også med alt det Jesus ævl. Jeg er træt af det og må godt ytre mig og ved jeg får et møgfald af nogle herinde fra men spurgte jo selv .Engang da jeg var forblændet af det Jesus Gud djævel pis ævl fordi nogle prøvede hjerne vaske mig med ævlet. I en bestemt kirke. Derfor er jeg ytrings fremkaldende nu.og advare andre om ævlet Og der er andet i livet en den bog. Heldigvis . Hvis nogle har glæde af det værsgo men lad nu være med at hele tiden prøve få os andre til at være ligesom jer. Ikke alle har den samme mening og det er sku okay. Okay. Godt nytår til alle.

I min ungdom var jeg medlem af et trossamfund, hvor Bibelen er Guds ord og absolut, bogstavelig sandhed. Det godtog jeg uden videre, men efterhånden viste det sig at "sandheden" svarede dårligt til virkeligheden, og jeg forlod trossamfundet. Jeg tog imidlertid Bibelen med mig, og den har fulgt mig gennem livet. Den ligger altid på mit bord og jeg læser jævnligt i den.

Det har vist sig, at når jeg holdt op med at se den som Guds ord åbnede den sig og blev til et vidunderligt litterært værk, skrevet af mange mennesker til forskellige tider. At læse den er som at tale med disse mennesker fra fortiden, de er der lyslevende. Der er myter, eventyr, lovgivning, poesi, breve, livsklogskab og konkret historie.

Som eksempel vil jeg nævne "Jobs Bog", som jeg har læst meget de senere år. Det er et strengt poetisk værk, alt er stiliseret, men lidt efter lidt dukker der et menneske op. Et menneske der taler direkte til mig om problemer der også er mine i dag. Hvis Gud er almægtig hvorfor tillader han da det onde. Hvad er årsagen til alle menneskers lidelser?

Jeg kunne nævne andre skrifter, som f. eks. "Højsangen", "Daniels bog" "Johannesevangeliet", Paulus breve, "Åbenbaringen". Ja, hver af disse skrifter fortæller en kompleks historie, som vedkommer mig.

Jeg har mindst ti Bibler hjemme og en i ryksakken. Hver gang læses de på ny. Forstår godt din historie. Når jeg kommer i noget, som ligner Den Røde Krest, spørger jeg om Bibler. Den sidste, jeg købte, er fra 1871. Elsker den.

Jeg har mindst ti Bibler hjemme og en i ryksakken. Hver gang læses de på ny. Forstår godt din historie. Når jeg kommer i noget, som ligner Den Røde Krest, spørger jeg om Bibler. Den sidste, jeg købte, er fra 1871. Elsker den.

Jo, Den Røde Kørs :-)

Det er en problematik, når Paulus skriver: "i trælle adlyd jeres herre. Det kan forstås som en advarsel til oprör. Men hvad kan en herre forlange? Alt! Krav på slavens hustru til rådighed - eller datter? Nej, så vil jeg nu opfordre til oprör, hvor det er muligt. Med alle de gode ting, der ellers er i den oprindelige kristendom, så er der også problemer. De kristne levede i begyndelsen uden at protestere i mod slaveri.

Paulus breve, som alt andet i Bibelen skal læses ud fra den tid den er skrevet i. Paulus opfordrer ikke til oprør mod myndighederne eller mod tidens almindelige normer, men han gjorde noget andet. Han slog fast at over for Gud er alle lige.

"Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde for I er alle én i Kristus Jesus." Galaterbrevet.

Det går igen i alt han har skrevet, at i menigheden er alle lige uanset social status.

Engbo

"De kristne levede i begyndelsen uden at protestere imod slaveri." - Hvorfor mener du, at det er problematisk i dag, hvor vi ingen slaver har? Det virker heller ikke som om, Paulus' ord har hold Europa fra at revolutioner samfundsorden, sår hvori ser du problemet?

#13 Nej, så kan det jo være lige meget, hvad der står i Bibelen. De fleste humane love er jo også kommet fra statsmagten og ikke fra kirken. Men der for kan jeg godt undre mig over, at de förste kristne ikke vendte sig mod undertrykkelse. ---Men ok, der gives jo billeder/lignelser, hvor Jesus fremhæver den fattiges ret, som den rige mand, der havde mange får; men alligevel tog den fattige mands eneste lam og kæledyr. Men hinsides måtte den rige mand bede om en dråbe vand, som blev afslået. medens den fattige Lasarus levede i det dejligste Paradis. Tanken kan bruges, hvis vi selv realisere og planter et Paradis og sender den rige mand langt væk.

Engbo

"Nej, så kan det jo være lige meget, hvad der står i Bibelen." - Ja, hvis man insisterer på at læse den som "Guds Ord". Den fortæller om de mennesker som levede dengang, deres livsomstændigheder, tanker og handlinger. Senere har kristendommen udviklet sig i mange forskellige retninger. Og de første kristne ville nok blive forbløffet hvis de så hvad kristendommen er blevet til i dag.

Fjerner man alle de rige, er der jo kun fattige tilbage.

Hvis de første kristne så vores folkekirke i dag, ville de nok ikke kunne kende den.

@ 16 Flemming Dalsgaard

"Fjerner man alle de rige, er der jo kun fattige tilbage"
I henhold til hvilken økonomisk teori, holder det udsagn?

Tænk evt over.
"Fjerner man alle slaveejerne, er der jo kun slaverne tilbage"

Har du hørt om relations-teori?

Wernn

Ja, Wernn eller som Chyrchil sagde: "Det kan godt ske , at der under kapitalismen er for mange rige og for mange fattige. Men under socialismen er vi alle fattige." Men det er nu kun snak forat beholde de fås prevelegier Verden ejer alle gode forudsætninger, for at alle kan leve godt.

@ Kåemer Asmussen (Kåemer)

"Hvad betyder den for jer?"
Forherligelse af vold.
Ideen om at individet kan være mål for vold, bliver alene vedeligholdt gennem påstanden om religion.
Dermed: Roden til at det, som vi i dag regner for ond.

Må jeg vende spørgemålet om?

Hvis man ikke skal have slået nogen ihjel eller på anden måde gøre livet surt for andre.
Hvad kan mennesker så bruge påstanden om religon til?

Wernn

Wernn

"Hvad kan mennesker så bruge påstanden om religion til?"

Hvis man skulle svare på det, så skulle man opregne hele verdenshistorien. Den er jo blevet brugt til utallige ting på godt og ondt. Ingen kultur har nogensinde været uden religion.

Det er vel også derfor du hader religion, for den er ikke til at slippe af med.

Det er synd, at enhver debat her inde altid ender i det rene vrøvl. Spørger man i øst, svarer folk i vest. Det her er ikke noget for mig.

Åh nej Nicolas, debatten bliver nok ikke bedre af at de gode debattører forlader den.

Hej Wernn

Ja, det var jo en vits!
Men jeg mener alligevel der er noget om det.

For hvis herremanden på slottet dør, så kan tjenerskabet rykke ind og tage for sig af goderne. Og de vil føle sig rige en stund. Men hvem skal nu høste kornet?
Det skal de naturligvis alle i et kærligt og socialistisk fællesskab!

Nej, den tror jeg ikke på. Det vil gå som i Orwells "Kammerat Napoleon." ("Animal Farm.")

Nå, det er en digression fra emnet "Bibelen."
Jeg ser bogen som en vigtig bog, hvor mange tanker ligger bag. Men den er en samling af mange forskellige skrifter (Som den jo også selv siger i sin indholdsfortegnelse.)
Jeg "tror" at hvis en gud skulle henvende sig til menneskeheden ville det ikke ske på denne måde.

@ 23 Flemming Dalsgaard (dino)

"det var jo en vits!"
Bekager mine begrænsede evner, når det kommer til humor.

"Men jeg mener alligevel der er noget om det"
OK. Hvad bygger du den mening på?
Ellers må jeg vel være berettiget til, at have samme holdning til din mening, som du har til den, der mener det modsatte.
Mennesker mener alt muligt.
Så det er på ingen måde overraskende at du mener et eller andet. Men uden argumenter, hvordan er det så relevant for et eneste menneske i verden inc. dig selv, hvad du tilfældigvis er kommet til at mene?

"Men hvem skal nu høste kornet"
Hvem gjorde da (efter dit narrativ) herremanden var der?
Det er ren ideologi, der kommer til udtryk i dit narrativ.

"den tror jeg ikke på"
Mennesker tror alt muligt og tror ikke på det modsatte.
Så det er på ingen måde overraskende, at du tror på et eller andet. Men uden argumenter, hvordan er det så relevant for et eneste menneske i verden inc. dig selv, hvad du tilfældigvis er kommet til at tro eller ikke tro?
Igen må jeg være berettiget til at have samme holdning til din tro, som du har til den, der tror det modsatte.
Kan du se problemet?
Det totale fravær af argumenter.
Din tro er lige så berettiget, som troen underjordiske væsner.

"Jeg ser bogen som en vigtig bog"
Igen. Hvad siger du til den, der fortæller mig det modsatte.
Hvordan skal jeg afgøre, hvem af jer to, der ret?

Ok det kan jeg godt se. Dumt spørgemål. Der har du jo. Flemming kan ikke tage fejl.
Den dogmatiske selvretfærdighede er skræmmende.

Wernn

Jeg beklager, at debatten går i en helt anden retning end det som er denne tråds emne, nemlig Bibelen, men det er der vist ikke noget at gøre ved.

Enhver debat foregår primært i ens eget hoved. Det er mine tanker og holdninger, og argumentation og beviser er egentlig overflødige. Mine tanker er jo mine egne.

Dette lægger jeg så ud til debat, hvor det mødes med andres tanker og holdninger. Så påvirker vi hinanden. Det er i hvert fald idéen. Måske medfører det at noget i mine holdninger bliver ændret, og måske påvirker jeg andre.

Når Wernn insisterer på, at der skal være beviser, at alle argumenter skal være underbygget, så er han ude i noget der ikke har noget med debat at gøre.

Selv har han ingen holdninger, i hvert fald ikke som kommer til udtryk, kun angreb på andres holdninger. Han er som en der sidder i skjul og kaster sten mod alle andre, uden selv at udsætte sig for fare.

En ordentlig debat går ikke ud på at få andre ned med nakken, så jeg selv kan stå som vinder, men en fredelig og respektfuld fremlæggelse af tanker og holdninger. Det kan ind imellem, når debatten bliver hed, være forrygende, og adskillige finker ryger af panden. Men tilbage står den gensidige respekt. Falder den væk, er det ikke mere en debat.

Ja, det er sandt som Kåemer skriver. En debat bör være berigende - også selv om der er modsætninger. Det er lige som det her emne Bibelen. Uenigheder om tro bör höre med til de gode oplevelser. Vel er jeg ikke medlem af noget trossamfund; men der for mener jeg alligevel - at det væsentlige ved kristendommen er buskabet om fred på jorden. At meningen så også bruges omvendt, er jo ikke kristendommens skyld. Jeg mener, at lige som vi som borgerer blive indkaldt som værnepligtige med der til lov om straf for udeblivelse og tjeneste forsömmelser, så har de kristne også en pligt til at kæmpe for freden. Ikke bare fred med sig selv; men aktivt fremhæve og blande sig. Vi har bare ikke en lov til at kalde til værnepligt; men holdningen burde jo være styrken og pligten. Det er vigtigt at fremhæve: Du skal tro, duer noget og forventer os noget af dig. Det er godt at læse og lytte til andres meninger; men forsöm ikke at danne og bruge din egen mening.

Bibelen er en bog sat sammen af en masse tekster.
Man kunne sige at den er en slags antologi, hvor en masse ting er blevet udvalgt og trykt i samme bind.
Bibelen nyder en særlig status i vores del af verden. Status af hellighed. Og det er her at folk deler sig efter synspunkt.
Jeg tvivler på at en teolog vil mene at bogen er Guds ord. Og hvis han gør, vil han gå i stå når han bedes forklare denne oprindelse.
Her har Islam nok en skarpere tilgang, da Koranen er Engelen Gibreels diktat af Guds ord. Sådan har jeg forstået det.

Men helt generelt er jeg ikke tilhænger af et tankesæt, hvor man lader verden definere på et bestemt tidspunkt og siden skal rette sig efter disse definitioner. Jeg synes det er reaktionært. At sandheden kom på dette sted og på dette tidspunkt. Og at man kun kommer løgnen nærmere for hver dag der går, med mindre man erklærer at det der skete på dette afgørende tidspunkt er ens evige evangelium.

Jeg tror at sandheden ligger ude i fremtiden. At vi kan få del i den ved hårdt arbejde og i små bidder.
For det er sådan verden fungerer.
Jeg tror på videnskabens postulat om Big Bang. Nogle kalder det "skabelsens øjeblik." Men at verden er skabt af "nogen" strider imod Big Bang teorien. For der var ingen "nogen." Alt var med i det totale intet.
Bibelens fortælling om Jordens skabelse frem til Adam og Eva kan jeg ikke tro på.
Jeg tror gerne at Bibelen rummer en masse sande beskrivelser af begivenheder i Mellemøsten for længe siden.
Men sandhed var hvad man dengang troede at den var.
Hvis en regn af meteorer falder ned over hittitternes hær, hvordan vil en iagttager da beskrive det? Vil han ikke skrive at Herren lod i sin vrede sten regne over Sankerib og hans hær?

Religioner fra Mellemøsten har sat stort præg på vor historie. Jeg er blevet temmelig træt af Mellemøstens metafysik med årene.
Evolutionsteorien kan sagtens forklare religionernes gennemslagskraft.
Når et religiøst eller på anden måde kulturelt sammenhold kan sikre børns overlevelse, så vil disse børn vokse op og blive dominerende i kraft af deres antal.

Religion handler for mig om ét: menneskenes erkendelse af livets afslutning og smerten ved denne erkendelse. Og da kun en gud kan forlænge vore liv, klynger folk sig til troen på en sådan gud.
Og så kommer rædslen ved ikke at tro. For hvad nu hvis de troende har ret? Hvad sker der så?
Nogle religioner bruger denne rædsel til at få magt. Helvede er noget som man kan true med. En anden religion, kristendommen er delt på spørgsmålet: Nogle tror på uendelig belønning til de retfærdige og uendelig straf til de andre.
Andre kristne kan følge Generalen fra Babettes Gæstebud: "Vi indser at nåden er grænseløs. Alt hvad vi har undværet skal vi få. osv."

Jeg tror på at vi har en jord at leve på og færdig. Scenariet for den absolutte jordiske rædsel er "myretuen."
At menneskene organiserer sig som en myretue, men en absolut ledelse. Andre er delt i et ubrydeligt hierarki, hvor individet intet betyder, end ikke for ham selv.
Myren er som bevidstløse arbejdere der gør hvad de skal og intet andet. Den enkelte myre betyder intet for sig selv. Kun tuen i sin helhed har en mening.
Om lederen hedder kejseren, partisekretæren eller gud er for mig det samme.
Samfundet og sammenholdet har for mig den mening at de muliggør det enkelte menneskes udfoldelse.
Der har været epoker hvor fattige har haft det elendigt. Dagens Danmark er ikke perfekt. Men vi har været nærmere end på noget andet tidspunkt i historien.

Vi er på vej imod middelalderen igen. Et samfund hvor en fælles tro på det overnaturlige skaber en disciplin der vil give flere børn.
For det er evolution! De der gerne vil have at verden er en myretue, bruger ikke deres liv på at filosofere. De bruger tiden til at avle børn.
Ifølge evolutionen er livets videreførelse vigtigere end livets kvalitet for den enkelte.
De der ikke avler børn vil uddø. Det er evolutionens ubønhørlige logik.
Evolutionen kan godt lide religion!

Er tro en bekræftelse af Guds eksistens? Bibelen bekræfter i hvert fald Marx teori om at klasse kamp hr der altid været - snart i det skjulte; men ofte i fuld kamp. 1.Mosebog indledes med beskrivelsen af Paradiset, hvor man frit kunne spise af alle havens frugter. Det er lig med udviklingen af et kommunistisk samfund. Et 2. bevis er jödernes oprör og flugt far Ægyptisk slaveri. Men det blev så til et jödisk ideal - ind til Jesus fortalte, at budskabet var for alverden - ikke bare jödernes og Israel. Endnu en bekræftelse af tæt på Marx budskab. "Arbejdere i alle lande: foren jer." önsket om fred på jorden kan vi haller ikke være uenige om. Så jeg föler mig befriet for at söge om det nu passer eller ej. Det drejer sig om budskabet!

Jaha Engbo. Du er da også i stand til at få hvilken som helst debat til at handle om socialisme. Men at få Adam og Eva eller ligefrem Vorherre selv til at være kommunister, det er vist at stramme den.

Jo, tak; men må jo söge allierede. Du har jo nok hört om da Leninstod over for sct. Peter. St Peter blev i tvivl. Lenin var godt nok belastet men havde dog også gjort noget godt. Så Peter rådförte sig med Gud, som forstod problemet. "Men lad ham komme ind på betingelse af, at han daglig modtager undervisning fra dig."OK Tiden gik. en da mödte Gud igen sct Peter - og i samtalens löb kom han i tanker om --! "Hvordan går det for resten med ham Lenin der?" Sct Peter svarede: "Jo, kammerat Gud, det går fremad."

Ikke værst, Engbo!! :-)

Fra #28 "1.Mosebog indledes med beskrivelsen af Paradiset, hvor man frit kunne spise af alle havens frugter. Det er lig med udviklingen af et kommunistisk samfund."

siger du, Engbo.

Det er rigtigt, - også dengang var der foruden de jævne mennesker en chef der havde total magt!

#Det er rigtigt, - også dengang var der foruden de jævne mennesker en chef der havde total magt!#
Jamen dino, så er det jo godt at Pardiset blev lukket for os. Så Kain kunne slå Abel ihjel - at krige kunne udvikles Din broders blod råber til dig fra jorden og bekræfter friheden.

Ja, man kan jo tolke bibelteksten som man vil, men det kunne nu være meget godt at få lidt fast grund under fødderne. Teksten som vi har den er blevet til efter jødernes babylonske fangenskab (586-538 f. Kr. Tallene er noget svingende). Efter genkomsten samledes en gruppe lærde og samlede og redigerede hvad der var af skriftlige og mundtlige beretninger om jødernes historie udvidet til at være hele menneskehedens historie. Det er dels virkelig historie og dels rene myter. Det er stort set den bibeltekst vi har i dag.

Thomas Mann kalder et sted myterne for menneskehedens hukommelse. Beretninger er gået videre fra mund til mund og fra generation til generation, til det endelig ender som en nogenlunde samlet beretning på papiret.

Der er jo nogen som gerne fortsat vil mytologisere over teksten, og prøver at få den tilpasset deres eget livssyn og verdenssyn. Det står dem naturligvis frit for, men de gamle jødiske lærde var nu ikke så dumme.

Engbo - jeg synes ikke Kain og Abel har noget med sagen at gøre.
Og jeg mener egentlig ikke at paradiset har noget med kommunisme at gøre.
Paradiset er som en børnehave hvor en voksen skaffer forsyningerne. Og bestemmer hvad man må og hvad ikke.
I kommunistiske samfund skal arbejderne plante træerne og høste æblerne. Og indtil videre har de ikke selv fået lov at smage ret meget.

Og Kåemer - atter i Kejser Constantins tid samledes man igen og besluttede hvad der skulle med i den officielle Bibel og hvad der skulle forblive "apokryft."
Hvis man bare ville se det som det det er: en samling af gamle skrifter.

Dino

Ganske enig. Men jeg vil tilføje, en samling af gode gamle skrifter.

Du har ikke rokket ved min overbevisning. Der har aldrig været et lands kommunistisk samfund Et kæmpende socialistiske samfund er vejen til kommunisme. Men det er först når alle undertrykkelses midler er afskaffet - også de nödvendige. Så Bibelens beskrivelse af Paradiset et en god vision. Men mere nödartig er Det nye Testamentes beskrivelse af Johanes Döberen. Den som har to skjorter skal dele med den som ingen har" Hans kritik af overklassen mht. kongehs förte jo også til han blev halshugget, som belönn ing tl en söd danser inde. Gode symboler for det kapitalistiske samfund.