Först når man har sluppet bogstav troen at en mand skal stenes til döde, fordi han samlede brænde til madlavning på en sabat - svarende til, når man drejer på el komfuret i dag? Folkets reeaktioner, når jeg skriver/taler det synspunkt, gör mig endnu mere oprört. "Det var nödvendigt med hårde straffe i datiden." Sådan noget vrövl, sådan en fölelses kulde. Der ville være millioner, der skulle stenes, hvis den lov blev brugt i dag. Nå, det Nye Testamente har jo også en anden holdning: "I har hört, hvad der er sagt af de gamle... men jeg siger jer." Så læs Bibelen, som en hver anden bog, hvor man fatter en mening - og selv danner en. Men jeg synes at man skal lytte/læse advarslen: "Den tid skal komme, da I vil slå ihjel og mene at I gör mig en dyrkelse." Advarslen er overhört rigtig mange gange med blodige krige i kristendommens navn eller godkendelse.

At tale om biblen er også at tale om tro, men jeg vil forsøge at holde mig til biblen i det følgende. Det hænder, at jeg læser i biblen. I den finder jeg en sagnverden (jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det lige nu), skrevet i et sprog, der er anderledes end det jeg bruger. Når jeg læser biblen, skal det være med nysgerrighed og langsomt, så jeg smager på det skrevne, inden jeg sluger det.
Og tilbage til udtrykket sagnverden. Det er ikke alt, jeg sluger. Der er facetter, som jeg idealistisk set er uenig i, og der er facetter, hvortil jeg mener, at det formentlig er udtryk for nærøstens kulturelle og religiøse standpunkt for 2000 år siden.
Biblens betydning for mig er som inspirationskilde (og til tider frustrationskilde). Den er et fælles kulturel grobund, som læses så forskelligt, at jeg til tider kan undre mig over, at der er tale om samme bog.
/Louise

Bibelen er det gamle testamente jødernes historie. Og det nye testamente kristendommens historie. En grundig viden om de to testamenter er at anbefale generelt. Lige som viden om Koranen og andre religioners såkaldte hellige bøger også er vigtigt.
Bøgerne som sådan gør ingen fortræd. Vi har jo ytringsfrihed.
Men nogle religiøse samfund bruger de "hellige skrifter" som lov, fortolket frit af et dømmende præsteskab der eksekverer domme. Det er her det ofte går galt.

Jeg ynder at læse evangelierne og epistlerne (brevene). Jeg har også læst dele af det gamle testamente, men er ikke begejstret.
Faktisk er jeg ret ligeglad med det meste, af det der står i Bibelen, for jeg føle ikke, at jeg har brug for hverken frelse, syndsforladelse eller en dybere mening med livet. Til gengæld har jeg brug for at forstå begreber som kærlighed og godt og ondt, hvilket jeg synes, Bibelen kan hjælpe mig med.
For mig er Jesus et billede på den rene kærlighed. Jesus kunne som karakter provokere sin samtid, men også fascinerer og forundre den og alt dette skyldes hans nytænkning af de førnævnte begreber. Senere hen har kirkerne så forurenet Bibelen med deres egne dårlige normer og moral, og jeg billiger på ingen måder kirkerne.

Af bibelvers der har betydning for mig, kan jeg blandt mange nævne (i forkortet længde)

"Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden." (1. Joh. 4:17-18)

" For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være." (Matth. 6:21)

"Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode." (Rom. 12:21)

Og så alligevel en enkelt hér fra det gamle testamente:

"Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt." (Præd. 3:1)

Jeg holder også meget af "Billedet med jordbunden" og "Den fattige enkes gave."

Noget der har gjort indtryk fra Bibelen på mig er at Jesus mener, at der er ikke den synd der ikke kan tilgives den der angrer. Kun den der ikke tror er helt igennem rådden og kan ikke tilgives.

Så det hjælper ikke at leve lovlydigt og behandle folk ordentligt, hvis man ikke tror.
Det er bedre at begå mord, voldtægt, mandatsvig og seriepædofili, hvis man bare tror på Gud.

Så her kan man vælge at blive sur!

Men måske handler det om noget andet. Om farisæere, bedrevidende, hovne og arrogante der tror at de er rigtige.
Dem kan man slynge i hovedet at en fattig og uskolet forbryder kan være et bedre menneske. Ikke mindst hvis han beder om tilgivelse for sine synder.

Hvad man end mener om Bibelen, så er den et resultat af at nogen har tænkt over tingene.
Jeg ser det som et problem at den er en dårlig kilde til oplysning om fortiden. For den er gennemredigeret og har dermed mistet sin troværdighed.
Det kræver forskning at skille sandt fra digt.

Ormstunge

Uha, det var dog skrækkeligt. Vil du fortælle mig hvad jeg har skrevet som er forkert. Jeg mener, selvom det er det hele, så må der være nogle konkrete detaljer.
Kåemer

Hej Ormstunge.

Du skriver: (til Kåemer, ganske vist, men vi har tradition for at man godt må blande sig i andres snak her.)

"og dens tekster som i øvrigt er tyv stjålet fra andre og ældre religioner ... men det vidste du vel om eventyret biblen, ikk ?"

Denne bibelkritik (foruden kritikken af Kåemer som jeg iøvrigt synes er urimelig)
- at den, pænere sagt, er inspireret af ældre tekster - er i sin form noget man kunne sige om nok utallige senere værker: få bøger er helt sine egne uden at der kan spores kulturelle, sproglige og historiske elementer som ligger bag.
Men mange af disse bøger tager vi til os uden at geråde ud i sønderlemmende kritik.

Jeg forstår godt at Bibelen har en særstatus, idet den for mange er blevet til ved en guds medvirken.
Sådan religiøs tro gør kritik af sådan bog til en vanskelig affære, da man ikke lytter på samme måde som når man lytter til kritik af en roman.
Og sådan er det vel med alle hellige bøger. Hvis man altså lader begrebet "hellig bog" passere for eksemplets skyld.

Kåemer ligger, mig bekendt, ikke på maven for Biblen. Han tillader sig bare at lade sig fascinere af den, og det må vel være tilladt.

Det kan være interessant om du fortalte lidt om de ældre værker som Biblen skal være stjålet fra, bare til almindelig oplysning. Vi er jo en del der læser med her.

Hej Dino.
Selvfølgelig må du blande dig. Den bibel der omtales er for det første svær at diskutere betydningen af, da stort set ingen tekster er oversat rigtigt og den danske udgave har faktisk lige så lidt at gøre men den oprindelige bibeltekst samling som telefonbogen er en tegneserie.
Derfor syns jeg altid at den er et plat emne.

Jo jeg vil meget gerne fortælle dig om skrifter der både er kopieret, er forløbere for andre tekster og påbyggede tekster. Jeg forslår dog det bliver andet sted end her, da det fylder et hav af studier gennem årene.
Dødehavsrullerne alene som skrives i " Jeg " form altså på samme tid, levende skildringer af den spæde " kristifølge " tager jo flere døgn at gennemgå. De sumeritanske skrifter som er de mest kopierede skrifter vil nok tage et par måneder fra a til b . EN ting er dog sjovt for en nørd som mig .

DET ENESTE af de oprindelige tekster man har rettet gennemgående er at der oprindeligt er tale om " Guder" som Kristifølgerne " har ændre til " Gud " sjov lille detalje.

Ormstunge

Naturligvis ligger oversættelsen af Bibelen langt fra originalen, idet hebraisk og græsk ligger så lang fra dansk. Men det gælder jo i princippet alt der ikke er skrevet på dansk. Skal vi derfor være udelukket fra verdenslitteraturen? - Jeg holder meget af Tolstoj og Dostojevskij. Kan jeg nu stole på oversættelserne af dem?

Det er jo ikke os alle der er velbevandret i hebraisk og græsk, så vi må klare os med oversættelser. Når det gælder Bibelen så findes den i mange oversættelser på dansk for ikke at tale om på andre sprog. Man kan kompensere en hel del ved at læse forskellige oversættelser. Jeg kan da selv nævne fejl i oversættelserne, nemlig Guds navn som er JHVH (Jahveh eller Jehova), i stedet står der Herren. - Det skal dog siges, at de første kristne antagelig ikke brugte det, og det forekommer ikke i det Nye Testamente, og at det i det hele taget ikke blev brugt af jøderne på Jesu tid.

Hej Ormstunge.

Det glæder mig at du har en særlig kompetence på de gamle teksters område.
Men det glæder mig ikke at du ligesom "slår Kåemer oven i hovedet med dem."
Som man i Kirks "Fiskerne" slog grundtvigianerne i hovedet med Bibelen.

"Jeg gentager. Bibelen har som andre böger kun et budskab, hvis man ikke bruger den og det for nutidens skyld. Dansen om Guldkalven er da et budskab, der har adresse til virkeligheden i vor tid. Slaverne gjorde sig fri; men de glemte at det var slaveherrerne, der var undertrykkerne og nu ville de selv gå ind for udbytter systemet. Vi ser det meget direkte oversat til i dag: "Frihedens rus går igen nem Ôsteuropa" var den melodi vi dansede til. Den guldkalv .