Hej B

Jeg kan til dels godt følge dig.
Men samtidigt synes jeg det ville være enormt synd, hvis der herinde ikke var plads til de umiddelbare kommentarer. Og med det mener jeg de ord, der kommer til én her og nu, på baggrund af hvad man føler efter at have læst en given tekst. Som måske kan læses som værende floskler, men som ikke er det.
At jeg kommenterer på en tekst med et "shit, det er fedt", "hold kæft, hvor er det smukt" eller "jeg kan virkelig godt relatere til, hvad du beskriver" er ikke fordi jeg forsøger at servere floskler. Men fordi jeg reagerer på det umiddelbare, der kommer til mig.
Jeg får ofte lyst til, at kommentere noget med det samme, når jeg har læst en tekst herinde, uanset hvilken slags det er. Og selvfølgelig kan jeg sagtens se, at jeg sikkert ville kunne byde ind med mere dybdegående kommentarer, hvis jeg ventede et stykke tid. HVOR hurtigt man forstår et digt/en novelle/roman er dog ganske individuelt, og også HVORDAN man forstår. Og gør man det overhovedet på samme måde som dén, der har skrevet det...

Jeg tror jeg fungerer lidt anderledes ift. kommentarer. Også at modtage dem selv. Jeg nyder både de detaljerede og dybdegående, men jeg bliver mindst ligeså glad og taknemmelig for et "fandeme fedt skrevet!" Jeg synes virkelig der skal være plads til begge dele herinde - og jeg synes egentlig også begge dele fortjener at blive sat pris på.

Måske har jeg misforstået dit indlæg fuldstændigt - eller det budskab du gerne vil frem med - men i hvert fald var dette hvad dine ord satte i gang i mig :)

Hej Jens,

Jeg bifalder Tines synspunkter, men samtidig er jeg stærkt medforstående på dine frustrationer.

Jeg snakker udelukkende for mig selv nu; jeg er foreløbigt på en poetisk rejse, hvorfor poesi er det, jeg primært finder tillokkende herpå. Dog er jeg gradvist begyndt at fascinere mig mere og mere over novellegenren. Jeg er helt enig i, at digte ikke blot er korte skriv, der øjeblikkeligt kan tolkes og forstås til det fulde, men samtidig skal der også være plads til umiddelbare kommentarer, så længe de ikke er på fem ord.

Du kan forvente, at jeg publicerer nogle noveller herpå i fremtiden. Jeg har allerede én publiceret, "Ud af kælderkrogen". Den er lidt overset og har ingen kommentarer. :-)

Görkem

Jeg tror at det er vigtigt at huske at alle forfattere er sensitive omkring egne værker - er man ikke dét, har man ikke investeret meget i det. Hvilket er A-Okay, men også lidt useriøst hvilket der også skal være plads til :-)

Desuden er kunst jo ligesom aktier - går noget ubemærket hen, siger det intet om dets værdi, men om dets efterspørgsel. Alle store værker i historien er gået ubemærket hen først, fordi at det originale i det ikke kunne defineres med fortidens briller. En forfatter og aktivist som Georg Brandes er et godt eksempel på at store værker også kræver store læsere - altså, var det ikke fordi Brandes havde skrevet og talt om Kierkegaard og Nietzsche, er det ikke sikkert at de var blevet så kendte som de blev. Lige Kierkegaard er det også værd at notere sig, at han blev udskammet og gjort til grin af sin samtid. Og at Nietzsche blev (mis)brugt af nazismen til at tale om over- og undermennesker. Mange glemmer at top-nazisterne var yderst veluddannede, ligesom mange af Generation Identitærs agenter er. Jeg skal tilføje her at min 10. klasse-uddannelse ofte gør at jeg ikke ved hvad jeg taler om, ift. litterær historie især :-P

Ift. kommentarer - jeg frustreres også ofte herinde, hvor det undrer mig at jeg kan se at mine gamle værker læses (hvis antal visninger herinde er til at stole på..), men uhyre sjældent kommenteres - det gør næsten kun de nyeste. Jeg er heldig hvis jeg modtager mere end én kommentar.

Til gengæld modtager jeg kommentarer privat, også om gamle værker. Og det er dét jeg vil nævne her - at det at henvende sig til forfattere herinde som man af den ene eller anden grund respekterer, kan starte en dialog som kan resultere i gensidig nærstuderen, dog forhåbentlig en ærlig en af slagsen og med netop konstruktiv kritik.

Ift. konstruktiv kritik føler jeg selv at jeg bør vide bare LIDT om forfatteren, før jeg giver den - for at undgå at den misforstås, og for at den lander så nænsomt som muligt. Desuden vælger jeg at tro at alle forfattere også læser, og at egne kommentarer skal have fyld på, netop for at undgå misforståelser. Og fordi at jeg da selv føler mig beæret når hvem som helst bruger tid på at skrive masser af dansende bogstaver til mig, jo flere jo bedre; omend dansens kvalitet selvfølgelig varierer.

Men jeg glædes da selv over enhver kommentar, fordi det viser at teksten faktisk er blevet læst og ikke blot skimtet.

Men det kan da være HÅRDT at give kommentarer, og jeg selv ville ønske at jeg gav flere. Men på den anden side... når de så sjældent besvares, og når det er uhyre sjældent at andre giver mere bogstavdans end der er kultur for herinde, så er det også svært at bevare motivationen. Samtidig vil jeg nødig danne en klike (!), og søger at kommentere hvad jeg føler for at kommentere, ikke hvad der forventes.

En noget-for-noget kultur er svær at komme uden om herinde, og måske er det på sin plads. Jeg har selv oplevet, efter 3-4 år herinde vistnok, at kommentarkulturen varierer voldsomt fra sæson til sæson, uden sammenligning med vinteren som den magreste, og nok sommeren som den mest livlige, er mit gæt.

Jeg tror at mange er bange for at fylde, og bange for at blive misforstået - at andres kommentarer og ens egne vil blive misforstået som et ønske om reel kontakt, og ikke som kollega-snak. Trods der selvfølgelig ikke er noget i vejen med ønske om reel kontakt - vi er vel alle seksuelle væsener, trods vi lever i en kultur hvor sex er uhelliggjort, gjort til strip frem for dans, med FP som eksemplet herpå (erotiske tekster er ikke tilladt herinde, hvilket ellers ville bibringe et nyt segment= livsnyderne).

En sang om hvad poesi og alt kreativt velsagtens er= ikke erotik, men forsøg på connection, på defragmentering, på at blive ét med en anden, sin læser eksempelvis, og derigennem med universet: Akua Naru - Poetry (liveoptagelsen - albumversionen er knap så fed, men albummet den er fra, legende-albummet "The Journey Aflame", er gratis på youtube, lagt op af Harvard-uddannede Akua Naru selv, som vistnok lige nu skriver en PhD om Hip Hop/tantra)

Hej Jens
Jeg tænker at I dette skriveunivers er Vi så mange forskellige. Nogle til digte andre noveller romaner. Det er svært at kommentere på de længere tekster. Både tids og tankemæssigt. Det skal helst være brugbart for modparten, og kræver også at der bliver opbygget noget tillid. Ting tager tid også her på siden.
Hen ad vejen bliver der bygget relationer. Der er en del der gennem tiden har brugt Pennen til at finde ligesindede. F.eks. nogen du kan udveksle noveller med, og arbejde lidt mere dybt med teksterne.
Min bedste skriveven har jeg fundet herinde, det har været meget værdifuldt.
Men det store fællesskab på Pennen er bestemt også værdifuldt.
Så Jens jeg håber du giver det en chance.
Velkommen om bord
Méd gode tanker fra Ulla

Tak for alle jeres fine tanker omkring emnet. Jeg vil helt klart tage hver eneste respons til efterretning!
Dejligt med al den respons.
God aften til jer alle.

Bh. Jens