Kunstnersnak · Kunst og digte

16 svar
Senest opdateret 5 måneder, 22 dage siden · 6 bruger(e) deltager
1 år, 11 måneder siden

Hvor i hjernen sidder kreativiteten .? Hvad er det som gør en dygtig til at skrive digte og lave kunst..

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Talent og hårdt arbejde. Har du talentet men ikke arbejder med det, så bliver det ikke til noget. Og har du ikke talentet, så nytter det ikke hvor meget du arbejder.

Hvos i hjernen? Jeg tror ikke man vil finde det ved en hjerneoperation.

Kåemer

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Men man kan vel se det i , eller på en hjerne scanning, tænker jeg.

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Både med at skrive digte og forstå samme drejer sig nu også om erkendelse. Nogle forkaster hjertesproget med fnysende foragt.
De samme kan ved oplevelser pludselig opdage værdien.

Jeg tror, jeg har fortalt om en episode, da jeg gik på kursus i maskinskrivning - dvs computer. Da fik vi til opgave at skrive til hinanden - og så kommentere brevet.
Jeg sendte et af Nis Petersens digte "Forlad os vor skyld." - " Man vandrer sin vej, man er voksen og dum og tramper små drømme ihjel (...)" Pigen der modtog afviste højlydt, før hun skrev ---"Sådan noget vrøvl" Så tænkte hun sig om. "Det er i grunden fantastisk. Må jeg beholde kopiet?" Det var et meget hurtigt skift. Jeg har oplevet andre har ændret opfattelse ved årelange "behandlinger."

Forståelsen for det poetiske kan sammenlignes med sund levevis. Man opdager, at det bedste slet ikke er det værste. Jeg er ofte uenig med pædagoger i den tankegang. Men jeg har dog erfaret de undtagelser, der styrker.

I et "hjem" for unge problematiske piger. Piger der slet ikke kunne styre deres daglige adfærd.- fortalte en pædagog mig, at når han spillede og sang "I en sal på hospitalet." sangen om den døende pige, så blev pigerne stille. De bad om gentagelser næste aften - og så var de i stand til at gå i seng uden ballade. Det er bare et par eksempler, som jeg nok ikke er den eneste, der har opdaget; men også her: det er svært at erkende - også de gode ting og ord.

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Hvad så hvis det ikke er noget man har lært, så er det vel medfødt evne vil jeg gå ud fra , eller hvad mener i der.

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Savanti

Nej, man kan ikke finde talentet ved en hjernescanning. måske ligger der i DNA'et, hvad ved jeg.

Men jeg vil nu mene, at alle har et eller flere talenter, og hvis du søger lidt i dit sind, og ser hvad dine hænder er god til, så opdager du det selv.

Talent er ti procent inspiration og halvfems procent transpiration.

Kåemer

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Har opdaget det, og det er fantastisk dejligt. Måske er det et overlevelses talent.om man kan se det i dna ,ja jeg gad da godt kende min dna kode, hedder det vidst . Fx jeg kan ikke matematik, men det er også meget godt ellers ville hjernen jo brase sammen af informationer .

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Man har lokaliseret visse ting til hjernen. Og måske hører skrivetalent også til et sted der. Men man skal nok definere det på en anden måde. For hvad er skrivetalent oversat til hjernestrukturer?
Kort sagt er det noget med at sætte erindrede ord sammen kombineret med visse motoriske færdigheder, hvis man skriver med kuglepen eller tastatur.

Med en MR scanner kam man lokalisere visse fænomener der bliver aktiveret under scanningen. Men umiddelbart vil man nok kun måle hvilke områder der "lyser op" når personen bliver bedt om at tænke på skriveproces og evt bevæge fingrene samtidig.
Talentet som sådant er nok sværere. For den der digter noget makværk vil nok udvise samme neurale udtryk som den der digter noget godt.

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Der har gennem årene været talt og skrevet en del om livets paralleller i hjernens arkitektur.
Det har "traditionelt" været anset for en borgerlig tankegang med denne byggeklodsmodel. "Apparatfejlmodellen."

Andre har fokuseret mere på det materielle, altså det praktiske arbejdslivs samspil med hjernen. sygdom er ikke en "dims" i hovedet, men en tilstand som mennesket er kommet i.

Men der må være sandheder i begge lejre, for nogle har vitterlig en tumor eller en blødning i hjernen, hvor tilstanden bedres, når disse konkrete ting fjernes.

Sådanne fænomener er nok ret lette at forstå. Det er sværere når talen er om selvet, bevidstheden sjælen, eller hvad det kaldes. Engang havde vi en længere snak om det emne her på Fyldepennen. Men det er karakteristisk at den slags emner er vanskelige at opnå enighed om.

For eksempel ryger nogle lidt "i flint" når man nævner at nogle opfatter bevidstheden som en slags støj. Og det kan skyldes at glosen støj opfattes som et negativt ord, en betegnelse for en fejltilstand, en dysfunktion, noget uønsket.
Men det er ikke sådan det er ment. snarere noget med at hjernen har en række primære elektrokemiske funktioner. De er som de er. Men hvis kvantiteten stiger til noget voldsomt netop i menneskets hjerne, som vitterlig er en del større end de fleste andre dyrs, så kan man forestille sig, at der opstår en slags kaos. Hvis dette kaos begynder at etablere bølgefænomener, som eksisterer på grund af hjernemassens store kvantitet, men som ikke er en "planlagt del af diagrammet," (og som man bestemt ikke kan se ved at kirurgen ser efter) så kan man tænke sig en overordnet fællesfunktion. Den behøver ikke at være noget stort (det har nogle påvist at bevidstheden heller ikke er, tværtimod) men noget relativt nyt og anderledes.

Men "jeg'et" som sådan har plaget en masse mennesker. For hvad er "jeg" og hvorfor er jeg ikke en anden? Hvorfor blev jeg lige netop mig?
Det er svært at definere selvet, når samme selv er med i denne proces.

Jeg tror ikke jeg'et sidder et bestemt sted i hjernen. Men jeg tror at jeg'et ikke kan eksistere uden denne.

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Hej Flemming . Mange tak for dit svar. Du skriver mange interessante ting herinde. Så tror jeg vil læse det du har skrevet om, som du siger her.
Mvh
Ann .

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Hej Ann. Tak for venligheden. Jeg skal se om jeg kan grave noget frem fra Fyldepennens gemmer.

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Hej Flemming. Det vil jeg se frem til . :)

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Hej Ann.
For eksempel
Kategorien "Ordet er frit." og titlen "Noget galt i halsen?"

1 år, 11 måneder siden
1 år, 11 måneder siden

Hej Flemming, ok jeg tjekker det lige ud ).

1 år, 11 måneder siden
7 måneder, 26 dage siden

Skulle nogen få brug for lidt underholdning ;)
https://croquistilpolterabend.dk/

7 måneder, 26 dage siden
5 måneder, 22 dage siden

Som Kåemer er inde på: det kræver at man øver sig. Jeg tror det er meget ligesom med musik. Jo flere teknikker og jo mere teori du har at arbejde med, jo mere kreativ kan du være.

Typisk starter man med at skrive digte om følelser eller kærlighed eller lignende - det bliver ofte noget med eksplicit at beskrive ens følelser "Jeg er ked af det fordi du har forladt mig"-agtigt. Man begynder at læse andre digtere, og her lægger man måske mærke til billedsprog. Så man begynder at skrive digte med billeder, måske noget med "Jeg græder som en utæt vandhane fordi du gik fra mig som en anden ræv". OK. Måske er de billeder man laver, mere typiske, noget alla "Mit hjerte er fyldt med smerte" - man bliver klar over den slags slidte metaforer og prøver i stedet at opfinde nogle mere kreative selv. Man bliver måske klar over at man kan rime, så det begynder man på "Skred fra mig, gjorde du, hader dig, gør jeg nu". Det går op for én at man rimer med omvendt ordstilling, og at det er typisk "begynderrim". Så det holder man op med. Man bliver lidt mere avanceret i sit billedsprog, og man skriver noget med "Dine øjnes skarpe issyle flænser mit hjertes tynde mure". Det går op for én at dette er to såkaldt GAS-sætning (Genetiv Adjektiv Substantiv). Måske er GAS-sætninger også for begynderdigtere. Så fremover konstruerer man sine billeder på andre anderledes og mere kreative måder.

Min pointe er at for at digte godt skal du beherske sproget. Sprog er noget vi alle sammen kan i et eller andet omfang. Men hvis du vil blive bedre til sprog (og dermed at digte), bliver du nødt til udvikle din bevidsthed omkring sproget. Altså hele tiden tænke over hvad det egentligt er du skriver, hvilke virkemidler du bruger osv. At opbygge en bevidsthed betyder at du kan blive bedre og bedre til at digte fordi du opbygger din forståelse for hvornår du skriver gode ting, og hvornår du skriver dårlige. Man bliver nødt til at læse en masse digte for at blive en god digter. På den måde kan man hele tiden holde sig ajour med de muligheder sproget har - ved at se hvordan andre anvender det kreativt. Ved at analysere andres digte får du også et godt indblik i hvad du selv synes fungerer godt i digtning, samt hvordan man kan sætte gode ting sammen.

God digtning er en kombination af kreativitet og sproglig bevidsthed. Kreativitet i sig selv er ikke specielt spændende af nogle lidt mere avancerede grunde. Sproglig bevidsthed er altid en god ting at have. Jeg tror ikke så meget på det at have et medfødt "talent".

5 måneder, 22 dage siden
5 måneder, 22 dage siden

Sikke en flot debat som batter:). Har læst alle jeres svar og det har givet mere reflektion over emnet. Holder øje med debatten hver et svar kan bruges. Godt nytår 2020. Mvh Savanti.

5 måneder, 22 dage siden

Besvar debattråd

Debatten Kunst og digte er startet 07/08-2018 02:30 af Ann R. Sørensen (Savanti) og er placeret under Kunstnersnak.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

121Den frie verdens leder
24 minutter siden · Prem
18Komplimenter
6 timer, 27 minutter siden · Wernn
5Dagens anekdote
10 timer, 31 minutter siden · Prem
13Forstyrrende elementer i læsning
10 timer, 59 minutter siden · Eddie
116Dagens Vits
12 timer siden · Savanti
3427Dagens ord
1 dag, 19 timer siden · Prem
122Virus
1 dag, 22 timer siden · dino
426Kontraster
2 dage, 13 timer siden · Prem
10Råd søges om tid til at skrive
2 dage, 20 timer siden · Prem
3Lidt snak om Fyldepennen
3 dage siden · Prem
0Kringsat
5 dage siden · Engbo
8Udødelige fortællinger
11 dage siden · Engbo
3Droner
12 dage siden · JohannesB
50Ligheder
13 dage siden · Savanti
16Så udkommer min digtsamling
19 dage siden · Anita A
5Limericker på Vendelbomål
1 måned, 8 dage siden · Nordigarden
52Treenigheden
1 måned, 10 dage siden · Engbo
2Den statestik ... den statestik.
1 måned, 12 dage siden · knudkp
31Hvad mener i?
1 måned, 17 dage siden · Jack the Rapper...
5Direkte tale i udlandet
1 måned, 20 dage siden · Kafkaesque
2Royalty
1 måned, 22 dage siden · WeirdSpace
1Er glad for at....
1 måned, 24 dage siden · Eddie
3Betalæser søges til første kapitel ...
2 måneder, 5 dage siden · vilværeforfatte...
5Corona og forlagsbranchen
2 måneder, 5 dage siden · JohannesB
16Fusk i forlagskonstrakten?
2 måneder, 9 dage siden · Skribenten47

Kunstnersnak

34Musikinspiration
4 måneder, 17 dage siden · dino
16Kunst og digte
5 måneder, 22 dage siden · Savanti
1Margit Sandemo
9 måneder, 21 dage siden · dino
12Benny Andersen er død
1 år, 10 måneder siden · dino
9Stærke start- og slutsætninger.
1 år, 11 måneder siden · dino
13Portræt
2 år siden · Morpho
22Bedste bog
2 år siden · Anni Idorn
10Matador marathon
3 år siden · dino
32Kætteri?
3 år siden · Kåemer
27Er forfattere kloge?
3 år siden · DenFrieNukleoti...
024syv
4 år siden · Fink
25Fungerer oversættelser af store lit...
4 år siden · JamesLei
5Liv eller værk?
5 år siden · dino
19Derfor du ikke skal forsøge at bliv...
5 år siden · FlemmingHansen
6sekretær kassetteafspiller ?
5 år siden · Robert Kallehav...
1Skriveeksperiment...
5 år siden · Lisa_F
35Klaus Rifbjerg
5 år siden · Lisa_F
14Sympati contra fordom ?
5 år siden · Robert Kallehav...
26koncertskrigeri
5 år siden · Robert Kallehav...
4Karen Blixen ?
5 år siden · Kåemer
19Malerkunst
5 år siden · dino
1Stemninger med musik
5 år siden · smukkehjerte
71864 ?
5 år siden · dino
14musikersjæl ?
6 år siden · dino
1Musik
6 år siden · Mons1957