[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det er så min personlige mening:

Det handler ikke kun om længden, selvom mere end 100 sider er meget for en novelle.
Men det er også noget med opbygningen.
En noveller er normalt uden inddeling i kapitler.
Og en novelle har oftest et enkelt tema der belyses.

En roman minder om en symfoni: Inddelt i satser, en intro, præsentation af hovedtemaer og sidetemaer, en gennemføringsdel, et klimax, en koda/afslutning.
En novelle svarer så til et kortere kammerstykke hvor materialet ikke spreder sig så meget.
En roman har typisk et spændingsklimaks der efterfølges af nogle konkluderende bemærkninger. Spændingen kulminerer ikke i sidstelinje! Gjorde den det, ville man tro at der var revet nogle sider ud til slut.
En novelle, derimod, kan ende i en åben akkord. Her accepterer man at der "ikke er revet sider ud til slut." Den ender simpelthen der.

Tænk på en krimi: Der meldes om et lig. Man møder detektiven, der indsamles spor, der sker måske flere forbrydelser der har relation til det første lig. Så kommer detektiven i fare, men redder sig til slut. Omsider fanges forbryderen i en dramatisk jagt og man slapper af på stationen og diskuterer forløbet. Eller der sker en forvikling i privaten. Konen skrider og detektiven der nu er ladt alene lægger op til næste bog om den berømte detektiv. (Det er moderne at detektiven IKKE ligner den hyggelige familiefader Barnaby!)

I en novelle, kan en person bevidne en forbrydelse. Personen går hjem i mørket, låser sig ind, og novellen slutter, hvor personen står ved vinduet og reflekterer over verdens elendighed. Det er den "åbne akkord." Forbrydelsen opklares IKKE! Vi ved ikke hvordan det ender.

Selvom novellen næsten altid er kortere end selv små romaner, er der ikke et absolut kriterium med præcist antal sider.
I. P Jacobsen skrev en lang fortælling, "Mogens" som kaldes en novelle. Jeg mener den er på omtrent 100 sider.

Dino sammenligner en roman med en symfoni. Det er jeg enig i. en novelle er da en sonate. Men en symfoni kan være meget kort, som nogle af Mozarts symfonier, og en sonate kan være meget lang, som nogle af Beethovens sonater.

En roman kan være mere løs i kompositionen med mange digressioner, men en novelle må være mere stram i kompositionen. Det er således mere formen end længden der afgør om en tekst er en roman eller en novelle.

For øvrigt, det jeg selv skriver foretrækker jeg at kalde historier eller fortællinger. Det giver mere frie hænder.

Tak til Flemming Dalsgaard for en rigtig god forklaring.

For mit vedkommende arbejder jeg pt nok lidt ureglementeret. Med eksperimentelle tekst stykker som givetvis hverken er det ene eller det andet.

'En leg med døden' er blevet til noget der måske minder om en føljeton med Lene Lindstok som hovedperson.

Jeg synes det er en god idé at lave en disposition som planlægning af en roman.
Så har man et overblik hvilke væsentlige handlingselementer der skal med. Og dispositionen behøver ikke være kapitelinddelingen.
Og man behøver ikke begynde med side 1. Dispositionen gør det muligt at begynde der hvor pennen føles mest livlig her og nu.

Det vil så være karakteristisk at en roman har en disposition med mange punkter. En novelle kan nok være ned til et.

Hej Frederiksen! Jeg gå på hf. I går sad jeg lige og læste på det du spørger om. En novelle er oftes under 50 sider før det gå hen og bliver en roman. Mvh maria

Novellen er ofte under 50 sider, og handlingen tager udgangspunkt i en enkelt person, et enkelt sted. I nogle noveller foregår handlingen i løbet af en dag, mens der i andre udspiller sig en handling over længere tid, dog meget sjældent længere end et menneskeliv. En novelle fremstår mere entydig i sin behandling af en problemstilling eller konflikt end en roman.