Jeg er med på modebølgen, jeg har fået ny titel, jeg er funktionel analfabet. Det ligger godt i munden, og så lyder det ganske fint, når jeg selv skal sige det.
Kriteriet for at være funktionel analfabet er, at man lige kan klare at læse side 9 pigen i Ekstrabladet eller eventuelt BT, der efter sigende ligger på et højere intellektuelt niveau, hvad der så menes i den forbindelse, man skal også have besvær med at læse underteksterne i flimmerkassen.
Her er jeg helt med. Jeg gider ikke læse disse sikkert udmærkede blade, og det er mig ofte svært at være med når TV-avisen hælder sit nyhedsstof ud over seerne for det virker så negativt, der er sjældent positive nyheder.
- Pladder med dig, siger den kære læser. (De er alle sammen kære, bare de gider læse det her).
- Du koketterer.
- Nej, helt ærligt, jeg har også besvær med at læse og forstå dagbladenes artikler og kronikker, så jeg er skam med blandt de 25%.
Jeg har hele tiden troet, at når jeg havde besvær med at læse dagblade, så hang det sammen med, at en del artikler var fyldt med trykfejl, ordskillefejl, gemene stavefejl, syntaxfejl og halvdårligt sprog. Endvidere at mange artikler var for løseligt redigeret og derfor for lange, samt at de led af gentagelser og uklart sprog. Dagbladene og TV skulle gerne qua journalisternes og typografernes uddannelser være eksponenter for det sobre korrekte sprog, og derfor pr. definition fejlfri - næsten ligesom paven i Rom.
Se alt det troede jeg, men nu kender jeg sandheden; thi et tågeslør er løftet fra mit åsyn, jeg har set lyset. Jeg er funktionel analfabet.