En god rar mand,
Med trygt varmt hjerte,
Som tog godt imod,
Da jeg kom her til.

Han tog mig ind,
Som sin egn datter,
Han var en stor mand,
Fyldte godt i alles hjerter.

Mit ønske var at dele,
En masse oplevelser,
Sammen med min nye ven,
Som kunne ville en det godt.

Jeg håbede at fortælle dig,
Mere om mig selv med tiden,
Du fortalte så mange åbne,
Ting om dig selv min ven.

Du sagde til mig,
Hver ikke bange,
Jeg passer på dig,
Her kan du være tryg.

Mine forældre var trygge,
Ved at have mødt dig,
For de vidste du var en,
Der ville passe godt på mig.

En rumlig sjov ven,
Med en masse forståelse for livet,
Du har en kæmpe omsorg,
Tænker meget på andre.

Du levede dig ind i dem,
Som du virkelig holdte af,
Tog dem helt ind hvor,
Følelsen af accept mærkes.

Tak for alle gode snakke,
Som sofaen gav os,
Alle de gode gåture,
Hvor du viste mig din angst.

Det var rar oplevelse at få,
Da du tog min hånd i din,
Kan huske du var bange,
Noget jeg ikke glemmer.

Min angst for at være bange,
Var væk i forhold til dig,
Du glædet dig til sommer,
En tid du holder meget af.

Tivoli vi to skulle have været,
Med en masse god mad,
Som venner vi skulle går,
Men du gav slip på din smerte.

Er sikker på du fik den fred,
Du har gået med meget smerte,
Igennem dit alt for korte liv,
Men du kæmpede bravt.

Ked af at det gik den vej,
At du ikke kunne mere ven,
Du prøvede at holde dig op,
For at holde dig muntre.

Men du mødte aldrig,
Den sommer med varme,
Jeg kendte dig en uge,
Noget jeg aldrig glemmer.

På den uge hvor jeg,
Lærte dig at kende,
Selv om det blot var en uge,
Så gøre det ondt at mindste.

Du viste mod kære ven,
En meget tapper mand,
Sikker på vi kunne have,
Haft mange sjove timer.

Jeg ved du ville have gidet mig,
Det varme trygge venskab,
At jeg ville finde den tillid til dig,
Men jeg mistede dig inden.

Er sikker på vi kunne have fået,
et godt langt venskab,
Men sådan skulle det ikke være,
Digtet er skrevet til dig min ven.

Du er i mine tanker,
For den gode ven du var,
For mig på den uge jeg,
Flyttede ind i mit nye hjem.