Jeg elskede måden du kærtegnede min krop på. Dine hænder bevægede sig på min krop som en grådig og sulten igle. Når vi elskede var det som at holde vejret under et hav af bobler og brus.
   Det kilede i hele kroppen og begæret fyldte mig ud.
   Beruset og udmattet faldt vi om på ryggen, udåndede de sidste klynk. Så lå vi der og takkede Gud for beruselsen og begæret.
   Nu er du væk, rejst til et gammelt slidt land.
   Arbejde, kalder du det. Jeg kalder det flugt.
   For, hvordan kan man smide noget så vidunderligt bort!
   Flygt du blot, din hængerøv!
   Jeg forbeholder mig retten til at være forelsket i begæret, uanset hvad.
   Jeg har ikke brug for at flygte fra noget så vidunderligt.
   Hermed erklærer jeg mig afhængig af begærets syndige guddommelighed.

- Jeg er skyldig -