Vi har alle sammen et valg. Hvis vi går i supermarkedet kan vi vælge mellem mere end ti forskellige former for mælk, det er vel at have et frit valg? Hvis man så ser bort fra at det er de færreste steder at man kan købe andet end komælk, så virker det rent faktisk som man har et valg. Let-, mini-, skummet-, sødmælk, hvad bliver det næste? Men det er vel tanken der tæller, ikke det at Arla ejer de fleste, og heller ikke det at mælken kommer fra en ko, uanset om den hedder let eller mini. Det er ofte sådan at indpakningerne er forskellige, men indholdet er oftest det samme, ikke kun med hensyn til mælk.

Hvis man har halvtreds fjernsynskanaler som jeg, ved man at halvdelen ofte er ubrugbare for den gennemsnitlige dansker. Fransk, spansk, norsk, svensk og tysk er hovedsproget på mange af kanalerne. Men hvad er pointen i at se sport på f.eks. fransk, hvis der er det samme på både engelsk og dansk? Det er simpelt, vi skal have valget. Udlejerne er da helt ligeglade med om vi forstår fransk eller tysk, vi skal bare have troen på at vi har et valg. Men har vi det? Jeg har fire sportskanaler, og så er der dem som okkasionelt viser sport. Som regel viser de alle det samme. Hvad er så pointen i at have så mange kanaler, hvis de viser det samme? Er det friheden til at vælge? Eller troen om at vi har friheden til at vælge?

Nu til noget vi alle sammen har: papir. Det er ikke toilet papir jeg tænker på, men derimod ganske normalt hvidt papir. Egentlig er der så mange versioner af hvidt papir, at hvis vi ber' om ganske normalt papir i boghandleren, vil ekspedienten sikkert være uforstående med hvad vi mener. Ternet, linieret, blankt, tyndt, tykt & printerpapir. De fleste har det samme formål: at lade os kreative mennesker udfolde os. Men om papiret har blå, sorte, eller røde striber, er for mig ligegyldigt. Hvis bare at man kan skrive på det, hvorfor betyder farven så noget? Indpakningerne er altid forskellige. Man skal tro at man har valget, at det ene papir er bedre end det andet. Selvfølgelig er der nogle situationer, hvor at man har brug for en bestemt slags papir. Men hvad med størstedelen af os danskere, som bare bruger papir til at skrive klagebreve, indkøbssedler, ‘jeg-er-sent-hjemme’-sedler, ønskesedler og dagbøger om et kedeligt dansk liv?

Valget kan være irriterende. Skal det være den røde eller blå dug? Skal det være flasken med kildevand til højre, eller den til venstre? De sorte eller blå bukser? Irriterer valget os egentlig ikke ofte? Det har allerede irriteret mig flere gange, og klokken har ikke engang passeret halv syv om morgenen. Det store badeværelse spejl eller det lille på værelset? De sorte eller hvide strømper? Er det egentlig ikke lige meget? Dugen vil blive spildt på at familiens småbørn, uanset om den er rød eller blå. Kildevandet vil højst sandsynligt smage ens. Både de sorte og blå bukser varmer lige meget, eller lige lidt. Spejlet vil vise det samme ansigt, med mindre at det er blevet knust. Og ja, sokkerne skulle også meget gerne varme lige meget. Så hvorfor har vi valget?