Do you feel them coming?
   Hush, hush ...

Don't let them hear
   Don't lead them near
   Hush, hush ...

Black dogs all around
   White teeth, red tongues
   Barking at the moon
   Scratching on the door

Don't cry
   The dogs might bite

Hush, hush ...

"The Forgotten Script"
   (af Luise A. Eriksen)

   
* * *
   Min morfar var en fransk diplomat, som forelskede sig i en engelsk skønhed ved navn Charlotte Rose. Ligesom den der sang "Sweet Charlotte Rose" af Headland. Sammen fik de en datter, kort efter de havde bosat sig i USA. De døbte datteren Irene Charisma.
   Irene voksede op i USA, men flyttede til Frankrig for at studere kunst, så snart hun var gammel nok til at forsørge sig selv. Der fik hun et aftenjob som servitrice på et hotel, hvor skæbnen ville det, at hun en aften spildte et glas vin ud over en ung herres bukser.
   Den unge mand var min far, den pæredanske Jørgen Jensen fra Næstved. Han forelskede sig hovedkulds i kvinden med mellemnavnet Charisma, da han var på ferie i Frankrig med tre venner.
   Jørgen og Irene havde en kortvarig, men intens affære, indtil min far var nødt til at rejse hjem for at genoptage hverdagen i Danmark. I over et år skrev de sammen, men som med de fleste langdistanceforhold begyndte også deres affære blot at blive et minde, og der blev længere og længere mellem brevene.
   Jørgen Jensen afsluttede sin læretid som mekaniker og kom ind ved hæren for at gøre sin værnepligt. Efter endt værnepligt videreuddannede han sig inden for flymekanik og fik et fast job inden for militæret.
   En dag troppede en kvinde op på Jørgens dørtrin. Hun kunne ikke et ord dansk, men talte flydende fransk såvel som engelsk. Med sig havde hun en mappe med tegninger og en kuffert med alle sine øvrige ejendele.
   Det var Irene Charisma, og Jørgen genkendte hende med det samme.
   Tilfældet var, at Jørgen netop havde brudt med sin kæreste gennem tre år. Derfor tilbød han Irene et sted at overnatte, selv om hun i virkeligheden blot var kommet på en kort visit af ren og skær nysgerrighed.
   Under deres affære i Frankrig havde Jørgen fortalt hende så levende om det lille land mod nord, at Irene havde besluttet sig for at tilbringe noget tid i Danmark, efter hun havde afsluttet sine studier. Begge hendes forældre var døde år forinden, faren af kræft og moren døde i et trafikuheld året efter faren, så der var ingen i USA at vende hjem til.
   Inden hun var rejst, havde hun fundet Jørgens adresse via hans forældre. Hun kendte deres adresse, da Jørgen havde boet hjemme i den tid, de udvekslede breve. Han var den første, hun besøgte, efter hun var landet i Kastrup Lufthavn, og hun tog aldrig derfra igen.
   Året efter fik de deres første datter. Jørgen ønskede, at hans børn skulle have danske navne, noget der var let at udtale, men på den ene eller anden måde fik Irene Charisma altid sin vilje.
   Den første datter blev døbt Tanya, hvilket Jørgen fik forvrænget tilpas meget til at lyde som Tanja.
   Omtrent to år senere fik de datter nummer to. Igen måtte de begge gå på kompromis med navnet, og jeg blev døbt Freya, hvilket egentlig bare udtales som Freja. I hvert fald ifølge min far.
   Men det er altså historien, sådan kogt ned godt og grundigt. Historien om, hvordan vi blev en familie.
   Og hvordan endte vi så i Jylland?
   Ja, det er straks en helt anden historie.