Hun vågnede op og vinduet til terassen stod åbent. Det blæste, men det var ikke det der føltes underligt. Det var noget andet. Noget man ikke kunne sætte fingeren på. På natbordet viste det digitale ur 7.50. Hun skulle skynde sig hvis hun ville nå i skole. Hun sprang morgenmaden over og hoppede på cyklen der stod ved garagen. Hun tænkte ikke videre over, hvorfor det var så koldt eller hvorfor hendes tøj ikke blæste i vinden. Heller ikke da folk på gaden kiggede. Hun havde alt for travlt. Igennem by og cykelsti skulede folk stadig, men hun lagde ikke mærke til noget.
   Inden for kort tid stod hun foran skolen og var allerede på vej ind. Hun kom til at tænke på hvorvidt hun var gået i bad inden hun tog afsted. Selvfølgelig. Det ville jo være en katastrofe hvis ikke. På gangen mødte hun sine to bedste venner Emma og Thea og råbte "Hej". De lignede hinanden på en prik. Ikke fordi de var tvillinger, eller fordi de havde de samme gener. De gik bare i det samme tøj og havde ens make-up på. De to tvillinger hørte råbet og kiggede op. De skulle til at svare tilbage, men begyndte i stedet at småfnise og løb den anden vej. Det var da underligt. Hun var ikke den mest populære pige i skolen, men det var tæt på. Hun hang ud med de rette mennesker og fulgte moden. Hun var blandt eliten.
   Igennem engelsk og historie blev hun stadig ignoreret. Hun frygtede for hvad der var galt. Hvad kunne det være? Det var først i den sidste time, at en dreng henvendte sig til hende. Hans navn var Emil og de havde været kærester for mange år siden. Han var ikke specielt flot, men han besad en egenskab til at være dødirriterende. Han var på det sidste blevet gode venner med Sebastian og derfor også skønhedsdronningen. Skønhedsdronnigen var skolens herskerinde og Sebastians kæreste. "Hvad så, har du ikke glemt noget derhjemme?". Han sagde det med et ondsindet skraldgrin. "Hvad mener du?" spurgte hun tilbage til Emil. Han grinte nu højere og kiggede tilbage.
   Der stod skønhedsdronningen sammen med resten af hendes slæng. Det kunne ikke være sandt. Hun var blevet gjort til grin foran skolens mest vigtige personligheder. Efter at have trådt ud af klasseværelset igen havde hun fri. "Stinkbombe", "fattigrøv", "hippie", "bumsefjæs". Disse var blot nogle få af de skældsord hun fik smidt i hovedet på vej ud fra skolen. Det føltes som om alle havde forenet sig i en kamp for at gøre hende til grin. Situationen var langsomt ved at blive hysterisk. Hun tog sin cykel foran skolen og satte kursen mod den indre by. Det var blevet eftermiddag da hun stod foran en kontorbygning. Ved hoveddøren stod der i sølvbogstaver BeautyCorp. Inc. Her arbejdede hun altid efter skole. Hendes job var at stable hudprodukter i rigtig orden og pakke dem ned i kasser. Disse kasser ville så blive sendt ud til utallige butikker, der så ville sælge dem videre til forbrugerne. Da hun trådte indenfor blev hun mødt af receptionisten. Hun var normalt så sød, men nu gav hun bare et nedladende smil. " Er dette en form for vittighed?" spurgte hun. "Dette er en virksomhed. Ikke et sted hvor du kan gøre som du vil". Vis dog lidt respekt". Bang! Sagde det da ordene ramte. Hvordan skulle hun vise respekt? Og så stod der pludselig to vagter samt firmaets chef foran hende. "Du er fyret!" blev der råbt, og det var hun.
   Hele verdenen spinnede rundt. Hun kunne ikke finde hoved og hale i det hele. Og som om tingene ikke kunne blive værre kom hun i tanke om at hun også skulle til en modefest. Det foregik på en natklub inde i midten af bykernen så hun skulle skynde sig igen. Det var en af de gallafester, hvor man skulle være skrevet op og der stod dørmænd for at tjekke en. I dette tilfælde var dørmanden lidt af den buttede type. "Hvad er dit navn?" spurgte han barskt, da hun nåede op til indgangen. Hun skulle til at svare, men så kiggede dørmanden pludseligt underligt på hende. Han åbnede munden igen og ud kom ordene "Nej vent hvordan er det du ser ud?".
   Hun følte sig mere end underligt tilpas nu. Det var ikke bare en fornemmelse. Det havde været mere end en fornemmelse hele dagen, men nu stod det næsten klart. Det var noget håndgribeligt. "Hvad mener du?" spurgte hun dørmanden. Det var nu. Klimaks. Point-of-no-return. Ordene skar sig igennem luften og stak som barberblade. Det var som om tiden var stoppet. Man kunne næsten høre dørvagten gentage ordene igen og igen. "Du er nøgen" "du er nøgen" "du er nøgen".... På en måde kom det ikke som en overraskelse.
   Det var som om hun havde vidst det et sted hele tiden. Det var grotesk, men alt gav lige pludselig mening. Hun var blevet gjort til grin foran sine venner, mistet sit job og nu stod hun nøgen foran en dørvagt. Håret var filtret, makeuppen var glemt derhjemme og hun lugtede af lort. Fuldstændig nøgen.
   Det var for meget at overkomme på en gang. Hendes krop var blottet for verdenen uden nogen form for hæmninger. Man kunne ikke miste mere end dette, men hun var faktisk ligeglad. Hun gad endda ikke tage noget tøj på. Hun gik bare videre igennem byen nøgen hele natten lang, for hun havde ikke noget at skjule længere.