Kærligheden rammer hårdt


9 år siden 0 kommentarer Kortprosa

0Bøf med løg
Løgene. · Som ål i et bildæk vrider de sig. · Panden. · Glinsende sort... [...]
Digte
9 år siden
0Flugt
Det liv, han én gang havde forladt, vendte bestandigt tilbage til... [...]
Kortprosa
9 år siden
1Tilbage i den gamle møllers by
Fra en grøn skråning uden for den gamle mølle fanges blikket af e... [...]
Kortprosa
9 år siden
0Solsortenes sang
Solsorternes sang i skumringstimen · blander sig med pigens · sagte ... [...]
Digte
9 år siden
0Postkort fra Danmark
Himlen over parcelhuskvarteret · spejler havet og drømmen · om skrig... [...]
Digte
9 år siden
0Kærligheden rammer hårdt
Kærligheden rammer hårdt, når den rammer. I mit tilfælde ramte de... [...]
Kortprosa
9 år siden
0Nattevandrere
Midt i kulnattens støvede uendelighed · springer kirsebærtræernes b... [...]
Digte
9 år siden
2Fluen i arbejdsværelset
Hjalte læner sig med en let dunken i lænden ind over bordet for a... [...]
Noveller
10 år siden
3Sofus stikker af hjemmefra
I et gammelt hult træ nede ved Christianshavns vold boede der en ... [...]
Godnathistorier
10 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Rasmus Wiin Larsen (f. 1984)
Kærligheden rammer hårdt, når den rammer. I mit tilfælde ramte den lillejuleaften uden for Irma. Jeg var ude for at klare de sidste indkøb. Derhjemme ventede Hanne og ungerne med varm risengrød, og så trådte jeg ud i snevejret. Der sad hun. På en grøn ølkasse sad hun med sin harmonika og prøvede på alt andet end virtuos vis at trække sig igennem Dejlige jul. Det var en ynk og bestemt ikke rart. Men der var noget ved hendes øjne. De lå dybt i hendes brede ansigt, men de var store og rolige. Hannes var bare almindelige. Ikke så store, ikke så små, kornblå og somme tider med lidt sminke på. Det var hverdagens små søer af glemsel. I begyndelsen spejlede jeg mig i dem, men det var jeg stoppet med for lang tid siden. Og her sad HUN. Med sine dybe brune øjne og røde hue. Jeg sammenlignede hende lidt med den lille pige med svovlstikkerne. Jeg var den varme stue, og jeg ville lukke hende inde, før kulden tog livet af hende. Jeg var ikke et sekund i tvivl, så jeg gik straks over og kurtiserede hende. Det vil sige; jeg gik over og lagde en halvtredser foran hende og smilede stort. Hun skyndte sig at samle den op fra sjappet og stak den ind under sin slidte skindjakke. "Kom," sagde jeg og strakte hånden ud mod hende. Hun kiggede forvirret op mod mig. "Hvaad" sagde hun og lød ikke helt som den østeuropæiske prinsesse, jeg havde forestillet mig. Men pyt. Hun var kunstner, og Hanne var trods alt kun mellemleder i et konsulentfirma. Vi havde gået på journalisthøjskolen sammen. Dengang virkede det eksotisk. Vi skulle ud og afsløre prostitutionens bagmænd. Nå, sådan var det altså ikke gået. Efter et halvt år med freelanceopgaver, men lidt for meget usikkerhed, besluttede vi os for at søge faste jobs. Der var ikke just mangel på journalister dengang, så Hanne var stået på marketingtoget. Jeg var derimod heldig at kende en, der kendte Tøger Seidenfaden. På den måde var jeg endt på Politikens sportsredaktion. Jeg havde som 14-årig drømt om at blive rockstjerne, men opgivet tanken. Det virkede uoverskueligt, så jeg meldte fra til musikskolen, dagen inden vi skulle starte.
   Men nu skulle det altså være! "Jo kom nu," sagde jeg lidt utålmodig. "Jeg er sportsjournalist på Politiken. Lad mig tage dig væk herfra." "Ja, ja, hvis du siger det," mumlede hun og rejste sig besværet. "Jeg har en and her i posen," sagde jeg ivrigt, "og gløgg." "Og rødvin," spurgte hun pludselig interesseret. "Har du husket rødvin til at blande med?" "Deet, det var en færdig blanding", svarede jeg lettere overrumplet. "Ja det skriver de. Men sandheden er, min gode mand, at den kun er halvfærdig, for den sidste halvdel vin mangler. Føj siger jeg! Sidste år bød Orla nede fra klubben mig på et glas, og jeg kan godt sige dig, at jeg blev forskrækket! Ja jeg troede jo, at det var fordærvet, så jeg spyttede det direkte tilbage i synet på ham! Han blev skide sur, men han havde sgu selv fortjent det!" "Vi går bare ned og køber en flaske i morgen." Nu var det mig, der mumlede. Men ved en pludselig indskydelse udbrød jeg: "Nej ved du hvad, vi smutter ind og finder en god flaske med det samme. Så kan vi også købe en tube risengrød. Man skal da have risengrød lillejuleaften, synes du ikke?" "Hva?"
   Ude på gaden igen sjokkede vi hen til bilen. Hun viste sig at bo lidt længere nede af Mozarts Gade i en etværelses lejlighed. Hun havde kun to kogeplader, og den ene var i stykker, så vi blev enige om at nøjes med gløggen. Så kunne vi spise risengrøden juleaften, for jeg havde ikke megen fidus til hendes forslag om, at vi kunne koge anden i hendes ene kasserolle sammen med et halvt glas rødkål, som hun havde taget hul på ugen før.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 08/07-2010 11:18 af Rasmus Wiin Larsen og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 654 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.