Hun cykler med rasende fart mod sit bestemmelsessted. Undrer sig over hvornår "de grå herrer" fik magten i hendes liv. Der er aldrig tid nok. Ikke tid til sig selv. Ikke tid til andre. Ikke tid til andet end det højst nødvendige. Hun er jo heller ikke barn længere. Hun er blevet et voksent menneske der har et rigtigt liv. Et travlt liv. Hun tramper hårdt i pedalerne. Den kendte stikken i siden begynder at melde sig. Men det gør ikke noget, den kender hun jo. Det går over. Og hun har travlt. Rødt igen! Det kan da ikke passe! Skal hun tage chancen? Nej. Hun må bremse hårdt op. Dækkene hviner. Hun tripper, trommer med fingrene på styret. Kom nu videre!

Hun ser ned. På jorden ligger et lille blomsterblad. Nej, vent. Det er da ikke et blad, er det? Det ligner vinger! Et sæt vinger på et lille bitte væsen. Hun blinker med øjnene. Nej, det er bare et blad. Sådan noget pjat. Men hvad nu hvis det var et sæt vinger? Et sæt vinger på en lille alf. En alf der er kommet til skade.
Pludselig er der nogen der ringer med en ringeklokke. Hun ser op. Det er blevet grønt. Hvordan kunne hun dog misse det? Hun sætter sig op og tramper igen i pedalerne. Lader blomsterblad være blomsterblad. Hun når frem til næste kryds. Må stoppe igen. Hun kan ikke lade være med at kigge sig tilbage!

Som barn havde hun altid drømt om at opleve noget magisk. Havde håbet at blive fanget i en elverhøj. Nu er chancen forpasset. Hun er blevet voksen, og er for gammel. Tænk hvad hun er gået glip af, hvad hun kunne have oplevet! Måske ville alfen med de små vinger være venligsindet og ville belønnede hende med et ønske. Eller, den lille alf blev forfulgt. Hun kunne blive kastet hovedkulds ind i et eventyr hvor det var op til hende at redde hele den eventyrlige verden. 
Bladet kunne også være en nøgle. En nøgle der var lagt netop der for at føre hende til en parallel verden, hvor det ville vise sig at hun var en længe savnet prinsesse! Eller den kunne være en del af et puslespil der, når det blev samlet, rummede evnen til at frigive en god ånd der var blevet fængslet af onde kræfter! Eller også var det en fælde. En fælde plantet af en troldmand. En ond heksemester, der kendte til hvilke evner hun besad, og ville have hende af vejen. Når hun berørte det lille blad ville hun forvandles til sten, og kun en ridder kunne vække hende til live igen. Med et kærlighedskys!

Men nej, hun har forpasset sin chance. Der er ingen eventyr. Hun er da også alt for gammel til eventyr. Det er noget for børn.

Og desuden har hun slet ikke fantasi til den slags!