Planeter og stjerne blinker langt inde i mit univers.
De store legemer, emitterende lys i regnbuens farver, skøjter rundt i kunstfærdigt udformede ellipser, der hver giver ly til et nyt eventyr.
Når armene låses om mig, rejser jeg til et af disse himmelmonstre, et stort, grønt, selvlysende ét, der minder om et monster fra en børnefilm.
Jeg sutter mental tommelfinger og bliver fornærmet for sjov, for at du skal fodre min fantasi om, at du elsker mig, selv når jeg er mig. Selvom jeg ikke er mig.
Jeg skælder ud og græder og ler og kysser, for at du aldrig skal tro, du kender mig, og stadig vil gå på eventyr i mit sind og min krop.
Du forlader mig pga. dramaet, når det var min eneste sikkerhed for, at du blev.
Jeg er utryg.