Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Stine Damgaard Nielsen (f. 1990)
Jeg er en ung kvinde på 20 år. Jeg elsker at skrive. For mig er det at skrive som at nå en højere sindstilstand. Nogle gange ser jeg alting mere klart, og andre gange stiller jeg flere spørgsmål end svar.
Det er for mig næsten umuligt at sige hvor jeg får min inspiration fra, da det er noget der pludseligt kommer. Det er en følelse der fylder mig op med ord, ord der skal formidles, bearbejdes, nedskrives. Oftest sker dette når jeg laver noget mekanisk arbejde og lader mine tanker drive. Men jeg må jo sige, at noget af min inspiration helt sikkert kommer fra musikkens verdens og kunstens verden.
Jeg kan huske fra min barndom, at det første jeg sagde jeg gerne ville være var forfatter. Med tiden har mine tanker drejet sig om andre erhverv, jeg har i mange år haft leget med tanken om at blive fysioterapeut. Men her i det sidste 1½ års tid, har mine tanker trukket mig i mere humanistiske retninger som; antropologi, sociologi, og journalistik. Endeligt faldt valget på, at søge ind på Litteraturvidenskab studiet på Syddansk Universitet i Odense. For her vil jeg få et ægte og gennemgående indblik i den litteratur som der påvirker os mennesker så meget. Jeg vil stadig forsøge forfatterskabet, men ved også med mig selv at man har behov for viden om branchen, og det ved jeg at jeg vil få ved det studie.
Jeg er en ung kvinde med mange lag, og modsætninger der mødes, som i kan læse ovenstående har jeg overvejet fysioterapeut studiet, og det gjorde jeg pga min fascination af kroppen, hvordan vi holder den ved lige, hvordan vores muskler og sener ligger i kroppen. Det er interessant for mig når man har ondt i f.eks. oversiden af sin underarm, og smerten rent faktisk stammer omme fra rygmusklerne.
Så jeg er både en ung kvinde der tænker over de fundamentale og dokumenterbare ting i verden, men samtidigt har jeg også et bredt syn, jeg ser nemt udover grænser, helt ud til hvor det bliver abstrakt. Jeg filosofere, debatterer og overvejer meget de spørgsmål der kommer til mig i min hverdag.
Som beskrevet før har jeg mange modsætninger der mødes indeni mig, udadtil er jeg en rapkæftet, udadvendt, jokende og lattermild kvinde. Men indeni er jeg til tider et skrøbeligt menneske, der føler sig ene med hele verden. Ligeså livsglad og leende jeg er, er jeg samtidigt også ufatteligt melankolsk og medina (ensom ;b) Jeg har det dejligt i venners selskab, jeg er tilpas i mine egne tanker, og jeg prøver at finde min plads i en familie der er alt hvad jeg elsker, men samtidigt er alt hvad der er svært for mig. Har svært ved at være efternøleren med 3 ældre søskende; den ældste er den selvstændige, den næste er den akademiske og charmerende, og den sidste er eneren, den går sine egne veje. Jeg har som den sidste svært ved at finde min plads; men jeg tror at det her vil hjælpe mig til at finde den, finder en ven og allieret i det skrevne ord. Jeg stræber efter at være anderledes end mine søskende, vil bemærkes som et individ fra flokken, vil ikke sammenlignes med dem, er træt af de evige konkurrencer vi kører. Jeg ved at dette er MIT TALENT, og jeg vil bruge det til dets fulde potentiale.