Der findes et sted....
et sted hvor mennesket sjældent bevæger sig ud..
et sted hvor man tager redningsvesten af og går det sidste stykke, til mørket slutter tæt..
her er koldt og klamt
her er
det sorte intet
En uendelighed af mørke
en uendelighed af skridt
du kommer ingen vejne
dine fødder
revnet og flosset
kolde og følelsesløse
Nøgen
intetheden bider mod din krop
gnaver sig gennem huden
og skriger mod dine blottede ben
Kryb endelig sammen og giv op
for her kan du ikke dø
her kan du ikke flygte
her....
er der ingen vej tilbage
Der er et sted
et sted hvor mennesket sjældent begiver sig ind
for "ind" er nærmere det rette ord end "ud"
Det er her du ligger
det er her jeg har sat dig
mens du læser dette
byder jeg dig velkommen
til mit sinds hybel og bolig.
Det er her en kunstner ender
hvis han ikke passer på
det er her en kunstner skriger
blandt dæmoner og kaos.
Skriget er vores brød.
Det fodrer vores kropslige anatomi
det høres af mange
og begejstres af mange
Vi render rundt i en verden
ser de grofuldeste sandheder
voldtager vores følelser
for pengemessige gevinster
Det uendelige skrig
et skrig på et svar
et svar som aldrig kommer
et svar vi aldrig kan rumme
Sindet så stort
sindet så uendeligt
i de dybeste afkroge
bliver vi enere
med vores egne grufulde sandheder
Her i mørket
kikker jeg nu på dig
tag dig ikke af dæmonerne
dem har vi alle
Jeg tager din hånd
smiler venligt
giver dig et kram
jeg ved hvordan du kan have det.
Jeg kryber sammen på det sted hvor du før lå...
for dette er mit sted, i mit sind
Snart har du læst mig
snart har du følt mig
snart forlader du mig og jeg er endnu alene
i mit mørke sinds afkrog
stadig med den samme undren
Hvorfor for jeg vild?