5Ved du det?
Ved du det? · Jeg ved det ikke · Tvivler på at nogen overhovedet ved ... [...]
Digte · ordleg, gåde, undring
3 år siden
1Lyden af 2020 (Bidrag til Seismografs Essay...
Takten starter hos et enkelt individ. Pulserende elektriske og ke... [...]
Essays · eksistentiel, lyd, helhed
3 år siden
5Konstatering - et flået siv!
Jeg vil hellere have det dårligt, og have gang i mit liv · end at v... [...]
Aforismer og gruk · rim, kultur, selverkendelse
4 år siden
2Bagved sproget
Jeg vil udfordre sproget · til jeg bliver gal i låget · undersøge min... [...]
Digte · tankemylder, sprog, rim
4 år siden
5Ludomani
Individet skriger · Plag mig ikke mere · led mig ikke i uføre · skån mi... [...]
Digte · ludomani, håbløshed, fortvivlelse
4 år siden
2Elskovens supernova - når to sjæle mødes
Strålende som en stjerne · i den klare nat · smiler du til mig · til mi... [...]
Digte · lidenskab, romantik, skønhed
4 år siden
3Mudder
Jeg... · en levende død · en skygge af mig selv · en symfoni af melanko... [...]
Digte · kamp, overlevelse, forvirring
4 år siden
5Barndomsven
Jeg ligger i sengen · kikker op i loftet · tænker på dig · og pludselig... [...]
Digte · barndom, relationer, erindringer
6 år siden
4Ud af Mørket!
UD AF MØRKET! · kære menneske · hør min bøn · hør mit kald · hør mit hjer... [...]
Digte · fremtid, erkendelse, livet
6 år siden
6Hydr - Tror jeg vidst nok fedtmule sagde
Stilhed... · klokken er 00:51 i det lille hjem. · En svag sumren fra ... [...]
Digte · livet, illusion, erkendelse
6 år siden
4Min kærlighed er en fantasi
Min kærlighed er en fantasi.. · Kikker op mod stjernerne. Lyset fun... [...]
Digte
10 år siden
2En tid
Jeg savner en tid. · En tid hvor alting var · anderledes · En tid, hvor... [...]
Digte
11 år siden
7Er der mere til?
Forestil dig dette: · Du kommer gående på en ganske almindelig somm... [...]
Filosofihulen
11 år siden
4Der findes et sted
Der findes et sted.... · et sted hvor mennesket sjældent bevæger s... [...]
Digte
11 år siden

Puls: 2,6

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Johannes Hansen (f. 1987)
Jeg...
en levende død
en skygge af mig selv
en symfoni af melankoli
på sidste vers

Smerte...
det kan jeg mærke
det sorte dyb
selvom solen skinner
og fuglene kvidrer

Kikker mig tilbage...
fodsporene ses tydeligt
i det sorte mudder
som små stempler
af fortrydningsfulde valg

Min sti er lagt...
af de valg jeg har taget
hvert skridt er tungt
svøbet ind i mudder
klæbende og insisterende

For hvert skridt jeg tager...
endnu mere mudder
det har ingen ende
det giver ikke slip
det er en del af mig nu

Lænket endnu mere...
til løgnagtige drømme
fortalt af de bedste
viste mig denne vej
til skam og fortrydelse

Jeg kan høre dem grine...
mens de spiser jordbær-is
og dør af blodpropper
fuldstændig ubevidste
i illusionens univers

Jeg er væltet...
med hovedet ned i mudderet
jeg vidste det godt
nu kan jeg ikke komme op
Jeg kan ikke engang sige stop

Helvedes også...
det forbandede system
nu træder de andre på mig
drager mig til ansvar
for stien der blev lagt

Men jeg hører skriget...
fra de pladser vi indtager
fra de pladser vi overtager
skabt af dem der skulle vide bedre
misbrugt til købet af 5 liter jordbær-is

Hey du der, siger min kollega...
ligger du nu også her
med hovedet ned i mudderet
svært ved at få luft
svært ved at se klart

Skamfuld og angstprovokeret...
af alt de mudder
af alt det mug
fra den vej vi blev lovet
ville skabe lykke og harmoni

Jeg åbner munden...
og smager på det
bliver en del af det
mug og mudder
findes der overhovedet andet??

Gad vide hvornår vi vågner...
insisterer på at styre skibet
med kursen sat fra det inderste
og ikke vores skygge,
udsprunget fra systemets autopilot

De siger...
hvis du vil det
så skal du gøre det
og det
og det
og tilmed det
have styr på det
have en uddannelse indenfor det
have gjort det i flere år
have kontakter indenfor området
skabe en titel indenfor det
have teknisk snilde ved første forsøg
det kaldes talent siger de
det kræver hårdt arbejde
og tid som du ikke har
bliv du liggende i mudderet
giv op!
her er du i det mindste tryg
her ved vi hvor vi har dig

kryb du tilbage...
til angsten
til skammen
til din mistillid
til dit rustne selv
til illusionernes drømme
dit passive ægteskab
med din egen skygge
fuld af melankoli
retfærdiggjort af dit misbrug
dit jeg, nr. 2!

Og jeg rammer bunden
hårdt og brutalt
brækker hver en knogle
ja.. nu kan jeg rigtig mærke mig selv
mudderet faldt af ved slaget

Jeg rejser mig op...
og nyder mit klarsyn
jeg kan ikke finde min skygge
solen er alt for skarp
den brænder min hud

Sandhedens forfærdelige sterilitet...
et sted dér i nuet
og forbandet skarp
borer den sig gennem facaden
ind til det inderste

Som tusinder af knive...
stikker den til mine øjne
længes efter skyggen
lindring til min solbrændte hud
lindring til mine blødende øjne

Jeg tror jeg har den nu...
jeg tror jeg kender sandheden
jeg rækker hånden ned til min kollega
stadig indesmurt i mudderet
stadig forfalden, trist og på autopilot

Nu skal du bare høre siger jeg...
- med munden fuld af jordbær-is

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 21/06-2019 01:09 af Johannes Hansen (svævende-sind) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 538 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.