'Danse i måneskin' kørte i radioen i baggrunden, hun sad og så tv, men dog uden lyd på, for hun skulle lige høre sangen færdig. Sangen mindede hende om hendes første fest, den 29. januar, det var ingen god fest, men alligevel kunne hun ikke få sig selv til at slukke for radioen. Sangen havde en slags betydning. Hun hørte sangen færdigt, gik ind på sit værelse og hentede en bog. Det var ingen almindelig bog, det var den bog hun havde skrevet i. Dagene efter den 29. januar, skrev hun i den - op til flere gange om dagen. Hun var faktisk næsten lige stoppet med det, for det begyndte at blive pinligt at skrive til en bog, og hvad nu hvis andre fik fat i den? Det ville være alt for pinligt, hun havde lyst til at brænde bogen - brænde minderne, og slette alt fra den 29. januar.
   Hun havde lyst til at strege dagen fra sin kalender, men det var desværre ikke muligt. Faktisk var
   den 29. januar begyndt at være uklar for hende. Ingen kendte til den ægte historie, kun hende og ham. Alle andre havde fået løgne på løgne at høre. Snart kunne hun næsten ikke huske hvad der var rigtigt og forkert. Det var på en måde rart. Så var det hele nemmere at lyve sig igennem. Hun var faktisk begyndt at tvivle på om den 29. januar var, som den var. Måske var det bare en drøm, eller noget hun bildte sig ind. Hun var jo lidt fuld, havde fået en smule for meget at drikke. Måske havde han bare fulgt hende hjem, sådan - helt ganske normalt. Måske var han bare en sød og hjælpsom mand. Det irriterede hende at hun var sådan i tvivl, ikke sikker på noget mere. Var det hele måske bare en ond drøm? Siden den 29. januar havde hun ikke gået med make-up, var helt ligeglad med andres tanker omkring hende. Hun så jo ud som hun gjorde, hvorfor så gøre sig til noget andet?

Hun har op til flere gange prøvet at snakke med andre om det, masser af gange. Men hver gang var det mislykket. Ingen forstod det, eller ville prøve at forstå det. Det var svært. Hvordan skulle hun også forklare det? Det kunne jo ikke bare siges. Folk ville jo tro at hun løg, at det bare var for sjov, måske endda ville nogle tro hun havde brug for opmærksomhed. Og sådan var det jo ikke, hun ville bare ha' en at snakke med. En hun kunne stole på, regne med. En som ikke ville svigte hende, ligesom han gjorde. Der var gået tid siden den 29. januar, men alligevel ikke tid nok. Hvor lang tid ville der gå før hun var ovre det?
   Det var jo en forbrydelse, det han havde gjort ved hende.