Hullet er stort, sort, blankt og tømt.
Det er svært at komme op ad.
Det er ikke alle der kommer op.
Nogle dør der nede.
Selv folk der ønskede dem op,
klarede den ikke.. Hvor mange
mon der kan klare det?
Krigen er forbi, den sidste bombe sprang forlængst.
Dem som før var fjender er blevet venner.
Tårerne og gråd er nu vendt til smil og glæde.
Men de tænker stadig tilbage på krigen?
Hvad mon de tænker?
Er det med tåre på kinden?
Eller med smil på læben?
Mon de frygter at den opstår igen?
Min krig er slut, og fjenden tænker på ikke den mere.
Vi er blevet venner, og ses dagligt.
Tårerne og gråd blev vendt til smil og glæde.
Men jeg ved med mig selv, at det er godt
skuespil det hele, fra min side.
Tænker han mon på det?
Er han bare ligeglad?
Har han fortrydt?
Vil han mon gøre det igen?