Kære dagbog!

Vi stod alle sammen ud af bilen, tog vores bagage og gik ind i selve lufthavnen. Der blev vi tjekket ind, med pas, bagagen og det hele. Let og smertefrit og så var der vendte tiden til vi kunne gå om bord på flyet. Lillepigen var tørstig så hendes far gik på jagt efter noget at drikke til hende. Da han var gået, kravlede hun op på skødet af mig. Jeg kunne ikke nænne at bede hende gå ned. Så jeg slog begge mine arme omkring hende, mens jeg sad og vuggede hende frem og tilbage, mens jeg nynnede stille for hende. Sådan fandt hendes far os siddende, da han kom tilbage med to colaer og en flaske vand. Da han havde åbnede den ene cola, gav han den til lillepigen, som drak grådig af den. Vandflasken gav han mig, og til gengæld sendte jeg ham et lille smil, som tak. Jeg kiggede stjålent på ham, mens han drak af sin cola. Han havde blottet noget af halsen, mens han stod der og så op på tavlen over flyafgange, og drak sin cola. Hans lysebrune hår der var blevet afbleget af solen, var også blevet lidt langt og pjusket. Det hang nu og blafret blidt. Man kunne se hvordan hans lange slanke hals, arbejdet, med at synke colaen. Jeg tænkte: At 'hvis han bare havde stået i bar overkrop, og med sveden dryppende ned af sig, ville han være perfekt som den næste Cola reklamefyr i fjernsynet'. Jeg kunne ikke lade være med at fnise ved den tanke. Han stoppede med at drikke, og så på mig. Vores øjne nåede lige at mødes, inden jeg så væk, med at bredt smil om min mund. Jeg kunne simpelthen ikke lade vær med at smile. Bare den nye og anderledens tanke, gjorde mig faktisk i beder humør, ind jeg havde haft det, i de sidste par uger.