Nogle ting er bare svære at forklare.
Min ældste spurgte engang; "Er du en luder, mor?" og var tavs i tre uger.
Min yngste har ikke spurgt endnu.
Nogle ting er bare svære at forklare, og jeg bliver åbenbart aldrig ligesom jer.
Har ellers købt glasbord, Ægget og PH. Stel fra Pillivuyt. Og økologisk kød. Og fair trade kaffe. Og hos den rigtige slagter. Og den rigtige købmand.
Men I fortsætter bare med at hviske i små nysgerrige ører.
Jeg klager ikke. Klarer mig selv og klarer det for mine. For hvem skulle ellers?
Når nu jeg kan, og ingen kunne for mig.
Smider altid navnet inden jeg træder ind. Så er jeg herskerinde.
Gudinde.
Kvinde.
Pisker mænd, spreder og stønner, mens de lever deres drømme.
Så slipper I for dem.
Altså drømmene, og ikke mændene. For de kommer altid tilbage.
Til jer.
Og til mig.
Måske er det derfor, I forbyder mig? Uden at forbyde mig helt.
Måske er det derfor, I hvisker?
Fordi jeg rummer dem alle, og aldrig kommer til at eje en.
Helt.
Fordi I ejer en, I aldrig kommer til at rumme.
Helt.
Er det derfor, I fortsætter med at hviske?
Nogle ting er bare svære at forklare.
Nogle gange er de flere år om at forklare. Selv til mig.
Deres herskerinde.
Deres gudinde.
Deres kvinde.
Måske er det derfor, I vil frelse mig fra jeres mænd?
Nogle ting er bare svære at forklare.
Min yngste blev syv. Delte invitationer og balloner ud til hver eneste fra sin klasse, og jeg reserverede borde hos McDonalds. Alligevel var det kun mig der kom og fejrede ham.
Hvordan forklarer man lige det?