1Carlo Hermansens liv i provinsen, et uddrag
I sommeren 1923 havde Carlo Hermansen slået sig ned som kørelærer... [...]
Blandede tekster
10 år siden
5Tid
Tid.  · Hvad er egentlig tid?  · Tiden er fortid, nutid og fremtid, m... [...]
Essays
11 år siden

Puls: 2,6

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Christopher Jespersen (f. 1990)
Tid. 
Hvad er egentlig tid? 
Tiden er fortid, nutid og fremtid, men hvordan er den sammensat? 
Fremtiden vil om et sekund være nutid, mens nutiden i mellemtiden er blevet til fortid, og fremtiden har skiftet karakter, og er klar til at vandre videre via vores samtid, nutiden, over til fortiden, og således har vi taget endnu et skridt i tidens cyklus, og vi fortsætter. 
Vi lægger tiden bag os, og bruger tiden, spilder tiden, og mindes de tider da tid var tid, og vi havde tid, og ikke blot tog os tid, ak ja - det var tider. 
Men nye tider bringer nye tidender, og hvor blev tiden så af? Har vi overhovedet tid til at tænke på det? 

Hvis vi havde spurgt Kronos, den græske gud for tid, hvad havde han så svaret når vi spurgte ham hvad tiden selv mente tiden var? 
Nogle gange har jeg ondt af Kronos, han har nu ikke mange venner, tiden skal gå siger vi, til tider endog fordrives. 
Han må da ryste af skræk i sin lille vide toga når vi snakker om at tiden skal slås ihjel, stakkels mand. 

Vi lever på lånt tid siger man, betyder det at tiden ikke er vores? Kan vi bruge tiden som vi selv ønsker? Ellers skal vi følge den egentlige ejers præmisser? 

En klog man har engang fortalt mig at tiden er det der forhindrer os i at ændre på de hændelser der allerede er passeret, dette tyder på at tiden er mere end et begreb, så vi styrer måske slet ikke tiden? Har ikke skabt den? Den er måske ikke vores..? 
Vi sparer tid, og hvad der er sparet der tjent, kan vi i så fald optjene tid ved at være effektive, og kan de højere magter så skylde os tid? Så er det rart at vide at tid er penge. 

Vi har taget tiden til os, og givet den en værdi, sat tal på og sat den i bås, og således er tiden blevet noget vi kender, for det er det vi ønsker, vi vil vide alt hvad der er at vide om verden, vi vil forstå alt og kategorisere alt, og kan vi ikke forstå og kategorisere en ting giver vi den data så vi kan begribe den. 
Og alt imens vi prøver at datamatisere den, så flyver tiden. 
Aha, er det så en fugl? 
Eller er tiden bare et helt fantastisk vidunderlægemiddel der kan læge alle sår? 
Og er det ikke alt sammen lige meget, vi har jo kategoriseret og systematiseret tiden til brug for hele menneskeheden, eller har vi? 
I Danmark og størstedelen af den vestlige verden følger vi den gregorianske kalender. 
1 år består af 365 dage, 7 dage i ugen altså 52 uger, det er 8760 timer, det betyder 525600 minutter, som er lig 31536000 sekunder, det har vi aftalt, og det passer med jordens tur omkring solen. 
Men i den islamistiske kalender Hidjra tæller man 353-355, altså er de op til 11 dage forud om året, de forstår altså ikke tiden på samme måde som vi andre, men betyder det nødvendigvis at de tager fejl? Måske er det os der tager fejl? 
Kan man i det hele taget tillade sig at sætte mål på tid, og findes der et rigtigt mål for tiden? 

Hvor er tiden blevet af, spørger vore bedsteforældre når vi pludselig tager kørekort, eller starter på universitetet, får studenterhuen eller lignende. 
Er tiden blevet væk? Er den rent faktisk forsvundet for vore kære bedsteforældre? 
Hvor er tiden blevet af? Er den i det hele taget blevet væk? Har den nogensinde været der? 
Hvor er tiden? 
Omkring os? Over os? Under os? Foran os eller bagved os? 
Har den i det hele taget en fast plads? 
Når man snakker om fortiden er der de der siger at den ligger bag os, andre igen siger den ligger under os. 
Men er den virkelig under os? Eller er levnene fra fortiden i virkeligheden tidsløse? 
Findes tiden kan man spørge sig selv, men lad os lægge det bag os. 
Det gyldne spørgsmål er om vi nogensinde vil finde tiden, forstå tiden, og har vi overhovedet tid til at tage os tiden til at lede efter tiden, så vore bedsteforældre igen kan sove trygt, velvidende at tiden er i sikker forvaring. 
Det må være op til læseren selv at besvare dette spørgsmål, når læseren selv har tid, for nu har jeg stjålet af læserens tid til at snakke om hvad tiden egentlig er. 
Tak for din tid. 

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 03/05-2013 18:29 af Christopher Jespersen (Fessor90) og er kategoriseret under Essays.
Teksten er på 766 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.