(Jeg bliver stor en dag)

Man vil så gerne læse en masse, men der står en hel række bøger og kigger på én med hundeøjne og himlende øjenvipper og tigger om at blive læst. Fem af dem indeholder allerede et bogmærke, nogle halvvejs, andre lige begyndt, men hvad hjælper det, når man blot anskuer dem, men ikke griber om dem? For man har jo også bare så meget lyst til at skrive og skrive noget fantastisk, men der er så mange muligheder og det er som om, at man ikke rigtig orker det og at skulle sortere og vælge, og desuden er det sådan, at for at blive bedre til at skrive må man læse, og for at blive bedre til at læse må man have tid og ro og evnen til at flette det sammen, så det går op i en højere enhed. En der er højere end en selv. Og det kan være svært, når man selv synes, at man sidder oppe under loftet, på taget, ja faktisk nogle gange højere end skyerne, og så er det jo ikke smukt længere, for for meget er ikke smukt. Og hvad hjælper det, når man blot anskuer bøgerne, men ikke griber om dem? For man skal jo også træne og spise og spise sundt og huske at drikke masser af vand og se noget i tv og svare på snapchats og tjekke facebook og tjekke instagram og lave noget spændende, så man selv har noget at dele med verden, og så skal man også tjekke hvem der liker og hvem der ikke gør, og tænke over hvad de så bruger deres tid på. Og man skal drømme og drømme om ting og materialisme og beslutte hvad det næste man skal købe skal være og tjene penge, så man har råd til det og råd til at leve, men man skal samtidig også have tid til at leve og tid til at købe det man bruger tiden på at drømme om, men man skal jo også nå at læse det der månedligt ligger i postkassen, men så er der lige lektierne til i morgen og de er jo vigtigere og så er der også madpakken, men det er først i aften og der er alligevel længe til. - Så længe at det snart er om lidt. Og hvad er i virkeligheden vigtigst, tid eller penge? Det er den evige kamp, lige som den mellem pris og kvalitet og den mellem sundhed og bare at blive liggende sammen med den nemme løsning. Og så skal man bruge tid på at lave en liste i prioriteret rækkefølge, så man i det mindste når noget og hvorfor egentlig ikke gøre og lave i stedet for at nå? Det ord burde udskiftes. Men det er der kun tid til, hvis man tager sig tid til det, for så skal man jo også kunne se gulvet og det skal endda støvsuges og sengetøjet skal skiftes og man skal tænke på hvad der skal forberedes til næste dag og huske at stille vækkeuret og huske ikke at glemme at gå i seng i god tid og have tid til at værdsætte at man ikke bor i sin egen lejlighed. For så ville der også stå en opvask og kalde og ligge en elregning der skulle betales og så skulle der også handles, for der var ikke mere toiletpapir og hvis man ikke engang kan tørre sig i røven så kan man vel ingenting. Og så er man jo nødt til at flytte fødderne. I øvrigt skal man sende en tanke til børnene i Afrika af alle mulige grunde, og altid Afrika, og så skal man have gjort noget ved den afskallede neglelak men det går ikke bare at lægge et nyt lag oveni, for det kan ses, ja det gamle kan ses igennem det nye, og der er ingen som beundrer nødløsninger. Sker der noget spændende i dag? Jeg tjekker lige facebook i stedet for TV-avisen og Børsen. Åh, der kommer de alle frem på startsiden med deres perfekte liv og jeg burde måske kommentere og spørge om jeg må være med, men man er ikke sej hvis man spørger og jeg bedte jo selv om det, så jeg lukker fanen, selvom jeg godt ved, at jeg åbner den igen om en time, eller måske 11 minutter, hvis jeg ikke bliver fanget af noget imens jeg scroller min bloglovin igennem. Og ih og åh og jeg sukker, for jeg vil jo bare så gerne i skoven at jeg bliver under dynen, dens største kontrast. Men så tænker jeg at i dag bliver den dag, hvor jeg gør det modsatte af hvad jeg plejer, eller i hvert fald bare noget andet. For det er vigtigt at gøre noget der har bare en tone af nyt over sig. Og nårh ja, man skal heller ikke glemme at man skal huske at trække vejret og hvem så denne her dag gå? for jeg gjorde ikke. For jeg var gået i skoven og havde efterladt facebook og pligterne og det udmattede sind og tiden derhjemme. Spørgsmålet er om jeg nogensinde vendte tilbage (og vendte burde være skrevet i nutid).