ANDET KAPITEL: LÛBECK

Det viste sig at ridderen havde taget fejl af datoen, så de kom for sent til turneringen. Alt var overstået. Den sorte ridder havde sejret og ved sin afrejse efterladt sig en brændende by. Der lå lig og flød i gaderne, og der var ingen jomfruer tilbage i staden. Dem havde den sorte slæbt med på sin tilbagerejse til sit forbandede slot i Bajern, hvor han havde tænkt sig, at de skulle forlyste ham gennem vinteren. Nogle af dem blev dog slidt op og døde af de perverse overgreb hans følge af ridende og meget liderlige dæmoner udsatte dem for.
   Ridder Godthåb så bedrøvet på alle de ulykker, som den sorte ridder havde forvoldt. Jeg sværger ved den ophøjede almægtige herre, at dette skal blive hævnet. Jeg vil møde ham i åben og ærlig kamp og spidde ham på min lanse. Lad os drage sydpå venner! Jeg får nok brug for mine grønne sumpvenners evner til at skyde giftpile med pusterør, og jeg får ligeledes brug for Rollouwes evner til nævekamp. Hvad med os? sagde skærsliberen og musikeren. Ja, I er ikke til meget gavn i den afsluttende kamp, men I kan selvfølgelig godt tage med.
   De fandt kongen af Lübeck, der rystende af angst havde gemt sig under tumulterne. Er monsteret væk? Er her sikkert? Han ville ikke svare på, hvor han havde gemt sig, men han lugtede fælt. Hans kone og datter var også, stinkende, med, og det var guf for skærsliberen og musikeren, der straks gik i gang, mens kongen bedrøvet så til, og ridder Godthåb flovt kiggede væk.
   De blev et par dage i den før så smukke by og nød godt af samværet med kongen og hans familie. Så tog de udhvilede og raske afsked og satte næsen sydover, hvor det store slag mod ondskabens magter ventede dem.

(Fortsættes)